ROMU

DELTAG I SAMTALEN OM DEN STORE STRID OM HISTORIEN - OGSÅ ONLINE

Del
Det er tid til at få sat gang tankerne, debatten og få udfordret vores forståelse. Gennem foredragsrækken “Her blev Danmark født!” har Lejre Museum sat de mest diskuterede og imponerende magtcentre fra den tidligste danmarkshistorie på dagsordenen. Nu afrundes foredragsrækken med en samtale om den store strid om historien. Du kan også live streame arrangementet.
Hvad skal pryde passet? Odin-figuren fra Lejre eller Jesus fra Jellingestenen? Lejre Museum ser diskussionen lidt fra oven i sidste foredrag i rækken "Her blev Danmark født". Foredraget kan også opleves hjemmefra. Foto: Jonas Vandall
Hvad skal pryde passet? Odin-figuren fra Lejre eller Jesus fra Jellingestenen? Lejre Museum ser diskussionen lidt fra oven i sidste foredrag i rækken "Her blev Danmark født". Foredraget kan også opleves hjemmefra. Foto: Jonas Vandall

Hvad er det egentlig, der er på spil, når samtalen falder på hvor kongeriget Danmark har sit arnested? Den godmodige strid om at være Danmarks vugge handler ikke kun om arkæologisk og historisk forskning. Det er også en kamp om by-branding, besøgstal på museer og om at kunne sælge overskrifter til dagspressen. Men kampen er også et spejl, der viser nationens sjæl. Og der skal derfor meget mere end arkæologiske fund til, hvis det skal lykkes Lejre at få vippet Jelling af pinden og få udskiftet motivet i rødbedepasset fra Jellingestenen til Odin-figuren.

Aftenens foredragsholder er historiker og ph.d. Peter Johan Yding Brunbech. Han er forhenværende forsker, projektleder og udviklingsansvarlig for formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk under Aarhus Universitet og har siden 2014 været leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Inspektør på Lejre Museum, Isabella No'omi Fuglø glæder sig til en snak om striden om historien:

"Jeg glæder mig til, at vi skal drøfte og debattere, hvad det er, der er på spil, når samtalen falder på rollen som kongerigets vugge. Hvorfor betyder det så meget? Hvad ligger der i det? Kampen om pladsen som kongerigets vugge stopper nok aldrig helt, og det er sådan set heller ikke meningen. Derfor glæder jeg mig over, at vi er kommet så godt rundt om emnet i det forgangne år, og jeg ser det som en naturlig afslutning, at vi binder en sløjfe over foredragsrækken ved at stille skarpt på, hvad det er, der tænder os sådan i den samtale."

Live streaming

Lejre Museum vil gerne give så mange som muligt chancen for deltage i museets foredrag. Derfor er det nu muligt også at købe en prisreduceret billet til live streaming af foredraget og se med hjemmefra. På den måde ønsker museet samtidig at bidrage til, at man ikke behøver gå glip af spændende kulturoplevelser, selvom man er i corona-karantæne, er særlig udsat eller selvom museets lokaler er små og underlagt corona-restriktioner. 

TID, PRIS OG STED

Fysisk arrangement:

08. december, 19:00-21.00

75 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk

Der er et begrænset antal billetter

Dørene åbnes kl 18.30

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre.

Live streaming:

08. december kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk (salget lukker en time før foredragsstart) 

Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue

Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre. Vær opmærksom på, at mailen kan ende i dit spamfilter. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til lejremuseum@romu.dk både før og under foredraget. Det vil ikke uden for alm. arbejdstid være muligt at få svar på henvendelser, der er gået igennem billetto.

Nøgleord

Kontakter

Isabella No'omi Fuglø
Museumsinspektør
isabellaf@romu.dk
42 24 52 51

Billeder

Hvad skal pryde passet? Odin-figuren fra Lejre eller Jesus fra Jellingestenen? Lejre Museum ser diskussionen lidt fra oven i sidste foredrag i rækken "Her blev Danmark født". Foredraget kan også opleves hjemmefra. Foto: Jonas Vandall
Hvad skal pryde passet? Odin-figuren fra Lejre eller Jesus fra Jellingestenen? Lejre Museum ser diskussionen lidt fra oven i sidste foredrag i rækken "Her blev Danmark født". Foredraget kan også opleves hjemmefra. Foto: Jonas Vandall
Download

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund15.4.2024 11:22:34 CEST | Pressemeddelelse

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye