På modeljernbanen må skinnecykler, dræsiner og troljer nok regnes i afdelingen for ”nipsgenstande”, for de er ikke store i skala h0, 1:87. Til gengæld er de særdeles stemningsskabende, så hvorfor ikke have nogle stykker strøet ud over baneterrænet?
Forbillederne er denne gang alle de små skinnekøretøjer, der i epoke III blev benyttet ved banerne. I gamle dage var de for det meste drevet med ”rugbrødsmotor”, det vil sige enten pr. håndkraft eller pr. ”benkraft”.
Begreberne dræsine og trolje ser ud til at flyde lidt sammen, måske fordi de to ord som så meget andet jernbaneteknik er kommet til Danmark fra henholdsvis tysk og engelsk. Dræsinen er nemlig opkaldt efter tyskeren Karl von Drais, mens ordet trolje kommer fra det engelsk trolley, der betyder vogn, trækvogn eller endda sporvogn. På dansk ser ordet trolje f.eks. ud til at blive brugt om en lille toakslet vogn som den bag D-maskinen herunder.
De hånddrevne versioner af de små toakslede skinnekøretøjer kunne enten drives frem ved hjælp af pumpestænger monteret direkte på hjulene, eller med et vippehåndtag, der overførte kraft til akslerne.
På Danmarks Jernbanemuseum i Odense er der udstillet, hvad der beskrives som en ”håndpumpe-dræsine”. Udstillingsteksten lyder: ”Dræsinen blev udviklet i USA (kendes fra 1850), men var ikke meget udbredt i Europa. Den blev betjent af to personer som pumpede vægtstangen i midten. Oprindelse ukendt”.
Helt ukendt kan typen nu ikke have været, for herunder ses endnu et eksemplar. Fotoet er fundet på Jernbanemuseets internetside jernbanekilder.dk, men her betegnes typen som en ”vippedræsine”. Eksperterne er vist ikke helt enige om terminologien. Der er i øvrigt forskelle på både hjul og vippetøj på de to køretøjer, så der er tale om to forskellige eksemplarer.
Alle de små skinnekøretøjer blev brugt i forbindelse med eftersyn af banestrækningerne samt til transport af værktøj og/eller personer, f.eks. ved reparationer langs banen. Det herlige billede herunder har titlen ”Der foretages sporeftersyn med skinnecykel”.
Når de ikke var i brug blev de forskellige små skinnekøretøjer ofte henstillet i dertil indrettede skure. Disse befandt sig på banearealet et sted med relativ let adgang til sporet, ofte i forbindelse med diverse kolonnehuse, redskabsrum m.m. Herunder ses en luksusversion af et dræsineskur fra Grindsted i 1931.
Fra ca. 1900 fremkom motordræsiner, og fra 1930’erne anvendtes også biler forsynet med skinnehjul, men det er en anden historie, der måske engang skal have en egen artikel. Moderne sikkerhedshensyn gør, at skinnecykler og dræsinekørsel på aktive banestrækninger ikke længere tilladt i Danmark. Til gengæld kan man selv prøve dem på diverse nedlagte baner.
Modeller af skinnecykler, dræsiner og troljer er der flere af på markedet, så det er ikke så svært at tilføje disse små skinnekøretøjer til miljøet på modeljernbanen.
Skinnecyklen i denne artikel kommer fra Epokemodeller og har vel nu været i programmet i mere end ti år. Den kan fås i farverne gul og orangerød, og selvom det er svært at se på gamle sort/hvide fotos fra epoke III, så gætter jeg på, at begge farver har forekommet. Plus sikkert adskillige flere eftersom maling og vedligeholdelse synes at have være temmelig decentraliseret.
Vippe-/håndpumpe-dræsinen, den lille trolje samt garageskuret er fra den mindre amerikanske producent Tichy Train Group.
Selve byggesættet er et helt konventionelt støbt i plast. Der er tale om et generisk amerikansk skur, men stilen er jo ikke meget forskellig fra, hvad man ville kunne se i Danmark. Samlingen af selve skuret gav ikke anledning til særlige problemer, men troljen og især dræsinen var lidt noget pilleværk.
Hvis man køre amerikansk er der en hel jungle af farveskemaer for alle de mange private jernbaneselskaber, men i en dansk sammenhæng går man næppe helt galt i byen med røde eller tjærede bræddevægge. Jeg kunne godt have overvejet grønne porte, men valgte i stedet at holde det hele i rødt. Bemalingen af de pumpe/vippe-dræsinen og den lille trolje tog udgangspunkt i billederne af forbillederne herover. Ingen af dem ser ud til at have være bemalet i f.eks. DSB’s husfarver, så de kom i stedet til at fremstå i råt træ og let rustdækket metal.
Som sædvanlig er der en lille video af finde på min Youtube-kanal med bygningen af det lille skur og de to diminutive køretøjer.
På Sundborg modeljernbane kan det lille skur placeres på baneterrænet enten i Sundborg eller på en anden station på anlægget. Man kunne måske overveje at sætte skuret direkte på jorden frem for ”opklodset”. Efter diverse fotos at dømme var den slags bygninger hos DSB ofte uden synligt fundament.
Kommer der flere skinnecykler, dræsiner og troljer i og omkring Sundborg? Det gør der nok, for der er noget særdeles charmerende og stemningsskabende ved de små skinnekøretøjer.
Mere om emnet kan bl.a. studeres på Danmarks Jernbanemuseums billedsamling Jernbanekilder.dk, der under driftmateriel har en hel underafdeling om ”Dræsiner, troljer, diplorier, skinnecykler m.v.”: Jernbanekilder.dk
Diverse billeder af skinnecykler og troljer kan ses her: https://evp.dk/index.php?page=dsb-eller-private-sma-troljer-smatroljer
En enkelt skinnecykel plus en herlig samling troljer og inspektionsbiler kan ses på blandt den helt fantastiske samling fotos her: Danmark – Diverse – Troljer og Inspektionsbiler – tog-billeder.dk
Hvis man gerne vil prøve en tur med en rigtig skinnecykel er det efterhånden muligt en del steder rundt om i landet. Her er en god oversigt over hvor: Skinnecykling Danmark (railtrails.dk)
Amagerbanen er vistnok den eneste bane i Danmark, som kan tilbyde en tur på en pumpe-dræsine. Køretøjet stammer fra den nedlagte Slagelse-Næstved bane: https://amagerbanensvenner.dk/
Det lille byggesæt er vist nok ikke for tiden i produktion hos Tichy Train Group, men det er dræsinen og troljen: Tichy Train Group – active model railroaders
Fin artikel, der er lagt på.
Og hvor er det skønt atter at få sit ugentlige ‘fix’ her fra siden 😉
LikeLike
Oplagt tilbehør og nemt at overse – god artikel.
LikeLike