Brunsviger

af Stinna

Brunsviger. Fantastisk lækker kage med blød luftig bund og en masse remonce på toppen. Jeg ved at der er kæmpe stor forskel på, hvordan man helst vil have sin kage. Denne er med en masse snask (fyld/remonce), en luftig dej og knasende sukker på toppen. Der er næsten ikke noget værre end en tør brunsviger – og det er denne bestemt ikke. Brunsvigeren er heldigvis en forholdsvis nem kage at bage – som smager fantastisk.

brunsviger

Opskrift på brunsviger

Opskriften på brunsviger lavede min far og jeg prøvesmagte. Opskriften er lavet ud fra, hvordan han allerhelst vil have en brunsviger. Vi synes at toppen på brunsvigeren skal knase, så remoncen er lavet blot af brun farin og smør. Nogle er til en mere cremet og fedtet remonce, hvor der kommes kagecreme i selve toppingen.

Nordjysk brunsviger

Selvom brunsvigeren er kendt for at være fynsk, så er der stor forskel på hvordan den bages rundt omkring i landet. Derfor tør jeg ikke kalde denne for en fynsk brunsviger, men nok nærmere en nordjysk. Men om ikke andet, så smager den virkelig godt og jeg håber at I kan bruge opskriften. Min far er nordjyde og vil allerhelst spise brunsviger med flødeskum og slik på – eller med gul kagecreme. Jeg er mest til den helt klassiske uden topping, men kan lide alle 3 slags på billedet.

Brunsviger

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid14 minutter
Hævetid1 time
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 bageplade
Forfatter: Stinna
4.67 fra 6 stemmer

Redskaber

  • Form 43x34cm.

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 100 g smør (alm. saltet)
  • 3 dl sødmælk
  • 1 strøget tsk. salt
  • 65 g sukker
  • 1 stk. æg
  • 550 g hvedemel

Fyld / remonce

  • 300 g smør (alm. saltet)
  • 375 g brun farin
  • 3 spsk. brun farin til topping

Topping

  • gul kagecreme
  • flødeskum og slik

Sådan gør du

Fyld / remonce

  • Start med at lave fyldet, så det kan nå at køle af.
  • Smelt smør og brun farin i en gryde. Den brune farin må gerne stadig have lidt sukkerkorn i. Sæt fyldet til side, så det kan køle af.

Dej

  • Start med at smelte smør i en gryde.
  • Hæld mælk i det smeltede smør. Mærk temperaturen med en finger. Kom gær i hvis det er lillefingervarmt. Opløs gær. Kom blandingen i en skål til røremaskine.
  • Tilsæt nu salt, sukker og æg. Tilsæt mel lidt ad gangen. Dejen skal være smidig og blank efter at være æltet på røremaskinen.
  • Sæt dejen til at hæve et lunt sted i 30 minutter med et klæde over.
  • Når dejen er hævet, kommes den i en form beklædt med bagepapir. Jeg bruger en form på 43x34cm. Fordel dejen med hænderne og sæt den til at hæve igen i 30 minutter – gerne med film eller et fugtigt klæde over.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft, så ovnen kan nå at blive varm.
  • Efter hævning prikkes huller i dejen med en finger. Sørg for at prikke dybt ned – men ikke helt gennem dejen. Fordel fyldet på med en dejskraber. Drys brun farin over.
  • Bages midt i ovnen i cirka 14 minutter. Det er vigtigt at brunsvigeren ikke bliver for tør, så tag den ud mens den stadig er blød, men har fået farve. Prik i den med en nål – der må ikke hænge dej ved.
  • Lad brunsvigeren køle af og spis den som den er – eller top den med kagecreme eller flødeskum.

Tips til at gøre brunsvigeren ekstra god

For mig er det vigtigt, at en brunsviger ikke er tør. Derfor er der rigeligt snask i min variant. Her er et par tips til at gøre den lidt ekstra god:

  • Dejen må endelig ikke være for tør, men skal være blank og smidig.
  • Sørg for ikke at bage brunsvigeren for længe. Den skal stadig virkelig lidt blød, når du tager den ud. Prik dog lige i den med en gaffel – der skal ikke hænge dej fast.
  • Prik hullerne i brunsvigeren med en finger. Prik helt ned til bunden, men prik ikke gennem dejen. Så kan remoncen løbe under brunsvigeren og det ønskes ikke.
  • Drys lidt brun farin oven på brunsvigeren inden den sættes i ovnen. Så er du sikker på, at der er lidt knas på toppen.
  • Du kan også prøve at lave en brunsviger kagemand, hvor brunsvigeren skæres i passende form og toppes med slik.
  • Husk også brunsvigerens dag d. 14. oktober – selvom brunsvigeren spises året rundt herhjemme.

Hvis du er mere til en fynsk brunsviger med kagecreme, så har DR en opskrift på fynsk variant her.

Frysning af brunsviger

Brunsvigeren er allerbedst nybagt, men kan sagtens fryses. Skær den i stykker og frys ned. Optø enten på køkkenbordet eller i mikroovnen. Det er altid skønt at have et stykke kage i fryseren.

Hvis du leder efter andre opskrifter på lækre kager, så prøv også gerne min bedste gulerodskage, mine bedste kanelsnegle eller verdens bedste brownie.

brunsviger
brunsviger

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

35 Kommentarer

Jørgen Lange 22. januar 2021 - 18:38

5 stars
Hej Stinna
Jeg har lige brugt din opskrift på brunsviger, og den blev rigtig god. Mindst på højde med vores lokale bagerst.
Jeg havde dig svært ved at få en ensartet tykkelse i bradepanden. Hvordan gør du?

Reply
Stinna 22. januar 2021 - 20:19

Hej, tusind tusind tak :-)
Jeg bruger faktisk bare hænderne til at presse dejen godt ud i formen.

Reply
Jørgen Lange 23. januar 2021 - 10:40

Så vil jeg være lidt mere tålmodig og omhyggelig næste gang. Tak fordi du altid svarer m

Reply
Stinna 3. februar 2021 - 22:01

Selvfølgelig :-) Skriv endelig hvordan den bliver næste gang.

Reply
Thayaaline Sajeepan 25. februar 2021 - 18:21

Hej Stinna
Kan man erstatte sødmælk med minimælk ?

Reply
Stinna 25. februar 2021 - 22:43

Det tror jeg sagtens, men jeg har ikke forsøgt :-)

Reply
Majbritt 13. maj 2021 - 18:34

Hej når man laver fyldet skal det så blandes sammen i gryden, eller skal det smeltes hver for sig??

Reply
Stinna 13. maj 2021 - 18:39

Hej. Det er i samme gryde, så det smeltes sammen til en skøn masse :-)

Reply
Tina 25. maj 2021 - 16:29

5 stars
Virkelig lækker og svampet brunsviger

Reply
Stinna 25. maj 2021 - 16:30

Tusind tak skal du have :-)

Reply
Christine 20. september 2021 - 19:49

Hvor mange stykker giver opskriften ca?

Reply
Stinna 21. september 2021 - 08:21

Cirka 10-12 – alt efter hvor store du skærer dem :-) Kagen er cirka 43 x 34 cm.

Reply
Jørgen Roi Andersen 14. oktober 2021 - 09:54

Hej Stinna
Fin opskrift men brunsvigerens dag er d. 14 okt.

Reply
Stinna 17. oktober 2021 - 08:56

Tak, det retter jeg lige.

Reply
Nicolai 16. januar 2022 - 13:25

5 stars
Lækker opskrift! Lækkert resultat. Brugte blot bradepanden første gang, lækkert og godt. Anden gang i en glasform. Da blev den lidt tør i kanten og lidt for blød i midten. Skal formen evt. være forvarmet eller tynd? Bedste opskrift jeg har fundet. Min kokkekæreste mente at den var fra bager, i hvert fald indtil hun så bradepanden.

Reply
Stinna 18. januar 2022 - 21:32

Dejligt at du kan lide opskriften :-) Jeg forvarmer ikke formen, men bruger en af metal. Jeg har ingen erfaring med en glasform desværre. Måske det er den, der er skyld i det?

Reply
Kristine Jørgensen 6. maj 2022 - 18:34

Hvis man bruger tørgær hvornår skal det så i?

Reply
Stinna 7. maj 2022 - 08:09

Hej, jeg har desværre ikke erfaring med at bruge tørgær :-)

Reply
Sofia 16. juni 2022 - 08:56

5 stars
Hej Stinna
Tak for den BEDSTE opskrift, på brÅnsviger. Bedste opskrift jeg har prøvet (jeg har prøvet MANGE)
Kan varmt abefales.

-Sofia

Reply
Stinna 22. august 2022 - 13:14

Ej hvor dejligt. Tak tak tak :-)

Reply
line 16. oktober 2022 - 12:31

Hej Stinna :D
er det rigtig at dejen er meget våd i det? eller kommer du mere mel i end de 550g?
knus

Reply
Stinna 17. oktober 2022 - 09:15

Hej, ja det kan sagtens passe :-) Jeg håber at den blev god.

Reply
line 17. oktober 2022 - 06:53

Hejsa Stinna :D
Jeg har prøvet mange brunsviger opskrifter men ikke nogen man har været vildt begejstret over men denne opskrift du har her WOW Verdens bedste hjemmebagte brunsviger! ENDELIG!!!!! Den smager magisk og smager ligesom når den købes hos bageren hvis ikke meget bedre!

Reply
Stinna 17. oktober 2022 - 09:15

Sikke en dejlig besked. Tak! :)

Reply
Anny 8. marts 2023 - 13:56

Smager fantastisk. Nem opskrift

Reply
Stinna 8. marts 2023 - 15:26

Tusind tak :-)

Reply
Christina 13. april 2023 - 04:51

Skal bruge den søndag kl. 11 til en fødselsdag.
Vil du da lave den lørdag aften, eller søndag morgen?

Taaak

Reply
Stinna 13. april 2023 - 08:45

Hej, så ville jeg lave den søndag :-)

Reply
helle 8. september 2023 - 19:13

tror du man kan koldhæve dejen

Reply
Stinna 15. september 2023 - 09:31

Det har jeg desværre slet ikke forsøgt mig med :-) Skriv endelig, hvis du får det afprøvet.

Reply
Jane 23. oktober 2023 - 13:41

Hej med jer alle, har nogen af jer forsøgt at koldhæve dejen aftenen før ?

Reply
Stinna 25. oktober 2023 - 07:22

Hej. Jeg har desværre ikke selv forsøgt, håber at andre vil byde ind :-)

Reply
Camilla petersen 21. december 2023 - 15:27

Ralf syntes den var vitterlig god

Reply
Stinna 1. januar 2024 - 15:05

Mange tak :-)

Reply
Vanilje 21. december 2023 - 16:38

5 stars
Ralf syntes det er en klasse brunsviger. Vitterligt!

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.