Så er landsholdet i Sydafrika

Så er det lige før VM-feberen for alvor slår ud i lys lue på det sportslige termometer.

Det danske landshold landede nemlig lørdag formiddag i Sydafrika klar til at tage fat på de sidste forberedelser i højlandet omkring Johannesburg og Pretoria.

Det var en solrig værtsnation, der tog imod de danske spillere, der landede efter at være lettet i Kastrup fredag aften kl. 20.00 med et skift i Zürich.

Sikkerhedsstyrker passede på danskerne

Med om bord var de 23 mand, som Morten Olsen havde valgt til den danske trup - og selv om Simon Kjær trak på det ene ben, så var Palermo-klippen ikke plaget af smerter.

De sydafrikanske sikkerhedsstyrker omringede det danske fly, mens landsholdsspillerne forlod flyet før resten af passagererne fik lov til at træde ned på det afrikanke kontinent.

Den nationale TV-station SABC har i nyhedsudsendelserne allerede vist den danske ankomst, og VM-feberen er for alvor ved at sætte ind i en nation, der har gang i de sidste forberedelser, mens nationen glæder sig.