Tekst. René Jørgensen foto: Ove Detlevsen
23. april 2019.

Poul Pava udstiller på sin gamle arbejdsplads i Ribe.

I dag tirsdag besøgte Poul Pava sin gamle arbejdsplads, Volkswagen på Industrivej Ribe, hvor Poul i sine unge år var arbejdsdreng i firmaet. Faktisk er det i år 40 år siden Poul var i firmaet.

– Jeg har malet i 30 år, hvor jeg også  havde min første udstilling, så det er et jubilæum jeg kan fejre i år, fortæller den travle maler i telefonen.  Jeg udstiller fra den 24. april og en måned frem hos Volkswagen , og jeg ved allerede nu, at interesseren for min udstilling er stor.

Der gøres klar til udstillingen hos Volkswagen på Industrivej

Senere på året møder vi Poul Pava til en snak om livet efter Ribe. Poul Pava er en spændende person der spænder over mange kreative ting, der ud over maleriet, også gælder hans digte og naturligvis jazzmusikken.

Vi bringer her historien om Poul Pava, kunstmaleren der bosatte sig på Bornholm.

Den danske kunstner Poul Pava (født i 1967) har malet i over 30 år, hans motiver med de karakteristiske figurer beskriver “barnet i os alle” og kendetegnes af Pouls naive og spontane stil.

Hans fantastiske univers af billeder og farver inkluderer alt fra større malerier, lærredstryk, posters, postkort, memory spil, designs på porcelæn og meget mere. Udover at være maler er Poul designer, jazzmusiker og digter.

Han har desuden samarbejdet med fonde og organisationer og bidraget med motiver til disse.

Poul Pavas originale univers og streg ses ofte forsøgt efterlignet i andres stil og design.

Poul bor på Bornholm og beliggende i Store Torvegade 27 (Laksetorvet) i Rønne er butik og galleri Poul Pava Collection. En flot og spændende butik med forskellige designs, kunstnerens egen produktion samt udstilling af originalmalerier. Butikken har åbent hele året. Designs fra Poul Pava Collection sælges i ca. 1000 butikker i ind- og udland.