Dette er en af de mest kontroversielle scener i dokumentarfilmen ‘Armadillo’, der for 10 år siden antændte den offentlige debat om Danmarks krigsdeltagelse. Nogle af optagelserne er filmet fra et kamera på Kims hjelm.
Nu fortæller han under betingelse af, at hans fulde navn ikke kommer frem, om, hvordan det var at være skydeskive i en debat, der rasede hen over hovedet på ham og de andre soldater, blive kaldt for kyniske dræbermaskiner og beskyldt for krigsforbrydelser uden at kunne forsvare sig. Om, hvordan krigen har påvirket ham, og hvad han tænker om ’Armadillo’ i dag.
»Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden, så ville jeg nok give mig selv en lussing eller to samt en lektion i det at være soldat. For eksempel, når vi i filmen bare skyder løs«, siger den i dag 32-årige Kim.
Kim er adopteret fra Sydkorea og voksede op på en villavej i Birkerød med fodbold, rulleskøjter og »altid masser af hudafskrabninger på knæ og albuer«. Barndomshjemmet var ikke et hjem med klaver og avisabonnementer, men et »ganske hyggeligt middelklassehjem« med en far, der var lokomotivfører og en mor, der arbejdede som sygehjælper.
Allerede som barn drømte han om at blive soldat. Desværre levede de fire måneders værnepligt i Vordingborg ikke helt op til hans forventninger. Det var »kedeligt og spild af tid«. Men efter seks måneder som opvasker på et hotel, hvor han sparede op til en ny computer, gav han alligevel Forsvaret en ny chance. Han meldte sig til et af de kompagnier, der kunne blive sendt til Irak eller Afghanistan. Alvoren gik først rigtigt op for ham senere.
»Jeg var nok lidt forvirret dengang og valgte det, fordi jeg levede i nuet. Det begyndte stille og roligt at gå op for mig, at vi nok skulle af sted til Afghanistan, fordi der var meget om krigen i nyhederne«.
