Investering på hjernen

Aktiemarkederne er på all time high, og det kan være relevant at overveje diversificering af porteføljen. Alternativer til aktier og obligationer kan være råvarer, ejendomme, vindmøller, solceller, skov, kunst og private equity.

Men hvad er alternative investeringer egentlig for noget og hvad kan du bruge det til? Det har jeg talt med Frank Hvid om - ham har du måske også mødt i episode 48.

Alternative investeringer kan give risikospredning og potentielt bedre afkast per risiko. Der er forskellige måder at få eksponering mod alternative investeringer, herunder ETF'er og investeringsforeninger. Det kan være udfordrende for private investorer at få adgang til visse alternative investeringer som fysiske ejendomme og private equity.

- Hvis man tager sådan noget som simpelthen noget som guld, så er egentlig lidt mærkelig aktiv, fortæller Frank Hvid. For det meste er et aktiv noget, hvor vi forventer at man investerer noget, og så får man sådan løbende afkast, render eller dividenter. Det gør man ikke af guld.

- Men hvis du putter guld ind i en portefølje med aktier og obligationer, så får du faktisk en meget bedre portefølje, end hvis du kun har aktier og obligationer. Det er fordi, at i de få øjeblikke, der findes i verdenshistorien, hvor aktierne og obligationerne får øretæver, det kan være i krisetider, så gør guld det rigtig godt.

Takeaways:

• Overvej diversificering af porteføljen med alternative investeringer
• Alternative investeringer kan give risikospredning og potentielt bedre afkast per risiko
• Der er forskellige måder at få eksponering mod alternative investeringer, herunder ETF'er og investeringsforeninger
• Det kan være udfordrende for private investorer at få adgang til visse alternative investeringer som fysiske ejendomme og private equity
• Vær opmærksom på forskellen i afkast mellem forskellige private equity-investorer
• Se også på eksponeringen gennem pensionsordninger og ejendomsbesiddelse Banker tilbyder alternative investeringsprodukter til high net worth kunder
• Alternative investeringer som råvarer, ejendomme og infrastruktur kan være en god beskyttelse mod inflation
• Succesfulde alternative investeringer inkluderer katastrofobligationer, guldmineraktier og private credit
• Dårlige investeringer kan forekomme inden for råvarer og medicinudstyr
• Anbefalede bøger om alternative investeringer og aktiv allokering

Nyttige links:

Drew Dickson forvalter en valueportefølje af aktier hos Albert Bridge Capital. Han har stor indsigt i adfærdsøkonomi og har blandt arbejdet sammen med Richard Thaler på The University of Chicago Booth School of Business.

Professionelle investorer er lige så påvirkelige som almindelige investorer, siger Drew Dickson blandt andet i denne podcast. Det er derfor vigtigt med en proces, der skal forsøge at undgå at man falder for bias i investering.

Han fremhæver blandt andet disse bias som farlige for porteføljeforvaltere:

• Confirmation bias
• Anchoring
• Herding (følge flokken)

Indhold:

07:25 Effektive markeder og behavioral finance
09:49 Drews investeringsstrategi
28:03 Psykologi og investering
29:30 Vigtigheden af en proces
31:24 At investere langsigtet
32:49 Undgå store tab
36:27 Passiv investering vs. aktiv investering
39:18 Spredning er redning

Nyttige links:

Drew Dickson nåede at anbefale disse tre bøger i podcasten:

• Winning the Loser's Game: Timeless Strategies for Successful Investing af Charles Ellis & Burton Malkiel
• Money Game af Adam Smith
• The Intelligent Investor af Benjamin Graham

Obligationer har været uinteressante i mange år, men de sidste 2 år er de igen blevet interessante. Desværre er det rigtigt svært at handle obligationer for private – i hvert fald hvis man ikke vil snydes af for høje priser.

Alle kan komme i gang med at investere - det handler bare om at finde nogle småudgifter du veksler til opsparing. Måske kan du finde det ved at spare en caffe latte? Det er budskabet i en ny bog af Jon Sigurd Wegener og Lene Nording-Gross, og den blev deres billet til at være med i Investering på hjernen.

Har vi danskere generelt for lav risikoprofil når vi investerer? Det mener dagens gæst, Mikkel Eliasen, så da han skrev et debatindlæg på Finans.dk, inviterede jeg ham straks med som gæst.

Man skal sprede sine investeringer, det tror jeg de fleste rådgivere er enige om. Men måske er det tid til at ændre nogen af tommelfingerreglerne? For eksempel er det anset som god rådgivning, at man neddrosler risikoen på pensioner, jo tættere man kommer på pensionstidspunktet. Men måske er nedtrapningen for tidlig? Mange af midlerne på pensioner skal jo først bruges om 10-20 år.

For lav risikoprofil kan koste mange penge, for historien har vist at risikoen på aktier, belønnes med højere afkast. Det viser afkastene målt over mere end 200 år - og det gælder naturligvis kun for en portefølje af aktier.

Aktivsammensætning er ikke kun matematik og videnskab - traditioner og følelser spiller i høj grad også ind. For eksempel er vi danskere typisk gladere for obligationer end svenskerne. Dette er måske ved at ændre sig, i hvert fald har de lave renteniveauer fået flere til at være mere risikovillige omkring aktier.

Indhold:

00:00 Introduktion til podcasten og gæsten
02:25 Diskussion om risikoprofil og investering i egen virksomhed
05:13 Investeringsstrategi baseret på matematisk modellering
08:39 Risikobelønning og høj risiko i investering
10:54 Danskeres lave risikoprofil ved investering
11:32 Risikoprofil og framing
12:58 Tidshorisont og risikoprofil
15:17 Rådgivere og risikoprofil
20:23 Udsving og langsigtede investeringer
27:20 Risikoprofil og valg af investering
30:06 Pensionsystemets rolle i investering
34:17 Interesse for investering blandt unge
35:08 Ændringer i investeringskultur i Danmark
37:03 Afslutning

Nyttige links:

Denne episode er til alle jer, der endnu ikke er kommet i gang med at investere. Alle har brug for at investere og der er masser af muligheder – også hvis man kun vil investere lidt ad gangen. Dagens gæst er Daniel Hansen, der driver Daniels Pengetips.

Daniel Hansen mener at din/jeres investeringsrejse bør starte med at sikre et overblik over din/jeres økonomi, oprette en nødreserve, afbetale dyr gæld og have et klart mål for investeringen. Faktisk slår Daniel Hansen på tromme for at man starter med disse tre punkte INDEN man overhovedet investerer:

1. Få overblik over økonomien
2. Spar nødreserver sammen
3. Afbetal dyr gæld

Vi kommer langt omkring, når vi tale om nødreserver og investering, porteføljesammensætning og diversificering, tidshorisont og indtjeningskraft, spredning og omkostninger, enkelaktier og omkostninger, aktiesparekonto og depotvalg, risikovillighed og risikotest, investering for begyndere, bedste og dårligste investeringer, livskvalitet og værdien af penge, samt vigtigheden af at komme i gang med at investere.

Er du i et parforhold, er det måske værd at overveje at indføre "økonomidates". Rigtig mange danskere bruger ikke tid på at styre deres økonomi og i parforhold er det også næsten tabu at tale økonomi. Man får som bekendt det man fokuserer på, så fokuser på at få en god økonomi!

Daniel Hansen har netop lanceret et nyt kursus, Investering for begyndere, der hjælper folk med at komme i gang med at investere. Det fokuserer på at købe den første aktie, lægge en god investeringsstrategi og vælge den rigtige skatteoptimering.

- Det er vigtigt at have realistiske mål og ikke kun fokusere på at spare og investere penge, siger Daniel Hansen. Livskvalitet og oplevelser er også vigtige faktorer at tage hensyn til.

Det vigtigste råd er at komme i gang med at investere, selvom man måske kun har en lille sum penge. Det er bedre at starte tidligt og bygge gradvist op end at vente og gå glip af mulighederne for afkast.

Nyttige links:

Daniel Hansen anbefaler et par bøger:

• Bill Perkins: Die With Zero
• Emilie Ekelund Mørck: Frihed, FIRE & familieliv

Det er blevet tid til at kigge på pensionsafkastene for 2023 med investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Hvis Nikolaj Holdt Mikkelsen skal beskrive afkaståret 2023 med et ord, bliver det til: "et fint år".

Afkastene var positive med et ggennemsnitligt omkring 11,3 % i modsætningen til 2022s negative afkast på 10,9 % (afkastet er målt for en 50-årig pensionsinvestor). Vi diskuterer også betydningen af rentefaldet sidst på året, der hjalp afkastet på både obligationer og aktier gevaldigt.

Der er også fokus på tematiske fonde og kunstig intelligens som investeringsmuligheder. Vi taler også om afkastet på grønne investeringer og risikoen og udjævningen i alternative investeringer. I denne episode af Investeringen på Hjernen taler Jens Balle med Nikolaj Holdt Mikkelsen om forskellige investeringsemner. De diskuterer Nikolajs investeringsresultater, anbefalede investeringsbøger og vigtigheden af at følge en investeringsstrategi. De deler også anbefalinger til bøger som 'The Big Short' og 'Liar's Poker'.

- Ja, altså man skal erkende, at man kan ikke styre finansmarkedene, er det råd Nikolaj Holdt Mikkelsen giver råd til sit 25-årige selv.

Hovedpunkter:

00:00 Introduktion
00:40 Afkaståret for pensionsafkastene i 2023
02:03 Tilbageblik på 2022 og finanskrisen
04:01 Valg mellem markedsrente og fast rente
05:25 Gode afkast i alternative investeringer
08:30 Effekten af rentefald på afkastet
10:14 Udfordringer med tematiske fonde og kunstig intelligens
14:25 Afkastet på grønne investeringer
18:29 Afkastet på alternative investeringer i 2023
21:23 Risikoen og udjævningen i alternative investeringer
24:14 Betydningen af aktiv allokering og omkostninger
27:31 Vigtigheden af at komme ned i omkostninger og have den rigtige aktive sammensætning
32:35 Opsamling og opfordring til at sende forslag til emner og gæster
32:44 Investment Performance
33:40 Recommended Investment Books
34:09 Bog anbefaling: The Big Short af Michael Lewis

Nyttige links:

Nikolaj Holdt Mikkelsen anbefaler Michael Lewis' bog The Big Short, som handler om de investorer, der forudså krisen i subprime. Alternativt filmen af samme navn.

Denne uges gæst er Lars Tvede, som tidligt var med til at forme min interesse for investeringspsykologi. Vi taler om mangt og meget - også om situationen i Atlas Global Macro - og da Lars Tvede har stor interesse for kunstig intelligens, har jeg valgt at lade kunstig intelligens skrive episodens shownotes:

I denne episode af Investering på hjernen taler værten Jens Balle med gæsten Lars Tvede om forskellige emner inden for investering og finansielle markeder. Lars Tvede deler sin viden og erfaring fra mere end 30 års arbejde inden for finansverdenen.

De diskuterer blandt andet kunstig intelligens, ressourcer, og Lars Tvedes syn på de finansielle markeder i 2024. Derudover taler de om udfordringerne og potentialet i Kinas økonomi samt investeringsmuligheder i Kina og Sydamerika.

I denne episode af Investeringen på Hjernen diskuterer Jens Balle og Lars Tvede investering i medierne og betydningen af at udtrykke markante holdninger. De taler også om risikovillighed og ansvar, samt forskellen mellem resultat og indsats i investeringer.

Derudover diskuteres begrænsninger i investeringer og vigtigheden af at have en langsigtet tilgang. Lars Tvede deler også sine hacks til investering og taler om betydningen af langsigtet tænkning og familieejede virksomheder. Til sidst giver han et råd til sig selv som 25-årig om investering.

Takeaways

• Kunstig intelligens og ressourcer er emner, der interesserer Lars Tvede, og han anbefaler at følge med i udviklingen gennem podcasts og YouTube-interviews.
• Lars Tvede har en baggrund inden for finans og investering og har opnået stor succes ved at fokusere på langsigtede trends.
• Han mener, at 2024 vil være et udfordrende år for aktiemarkedet, men ser også potentiale i råvarer og Kinas økonomi.
• Kina står over for konjunkturproblemer og udfordringer i ejendomsmarkedet, men der er også muligheder for investeringer i landet.
• Sydamerikanske markeder som Chile, Brasilien og Colombia er også interessante investeringsmuligheder.

Hovedpunkter

• 00:00 Introduktion
• 12:53 Diskussion om de finansielle markeder og Lars Tvedes syn på 2024
• 21:43 Udfordringer og potentiale i Kinas økonomi
• 31:44 Investering i medierne
• 38:26 Investeringspsykologi og håndtering af pres
• 44:27 Afslutningsspørgsmål

Nyttige links:

ved alle egentlig hvad det er – eller har investorer en helt anden forestilling af værdien af at investere ESG-venligt? Det er denne uges emne, hvor Jakob Lage Hansen fra DoLand er inviteret tilbage.

Er ESG lig bæredygtigt? Er bæredygtigt lig grønt? Og er grønt så lig ESG? Det er nogle af de emner vi taler om i denne episode af Investering på hjernen. Men vi taler også om det er muligt at ligge højt på ESG med et ikke bæredygtigt produkt eller ligge lavt med et såkaldt grønt produkt.

Vi taler også kort om det nytter noget. Hvis jeg investerer i aktier og køber aktier, så hjælper det jo ikke direkte selskabet, for det er - for det meste - en anden aktionær, der sælger sine aktier til mig.

Jeg blev klogere af vores snak - måske du også kan lære lidt?

Januar er en måned, hvor mange kommer med forecast på udviklingen i det nye år. Det kan investorer godt lide – måske fordi det giver en fornemmelse af tryghed om fremtiden. I skal ikke snydes og jeg har inviteret Jens Schjerning fra Agrocura tilbage til mikrofonen.

Mange investorer er vilde med forecast på den økonomiske udvikling, og derfor har jeg inviteret Investering på hjernens "husøkonom" tilbage til sin 5 optræden på kanalen. Vi følger op på forventningerne fra juni 2023, hvor Jens Schjerning forventede yderligere fald i inflationen og snarligt fald i renten. Faldet i renten lod vente på sig, men i løbet af november begyndte de lange renter i USA, Tyskland og Danmark at falde.

Siden juni er inflationen også kommet ned i servicesektoren, men til gengæld er det også lavere og lavere priser, de aktuelle priser sammenlignes med, da inflationen jo begyndte at falde for et års tid siden (inflation måles i forhold til priserne for et år tilbage). Selv om matematikken gør det sværere for inflationen at falde, vil Jens Schjerning dog ikke udelukke muligheden for at vi får negativ inflation igen.

Hør mere om dette og hvad Jens Schjerning forventer sig af de finansielle markeder i 2024 i podcasten.

Nyttige links:

Et stort mantra blandt investorer for tiden er at man skal gøre det selv. Spar omkostninger til rådgivere – det er bare en ekstra omkostning. Mellem ingen rådgivning og rådgivning i banken finder man de såkaldte uvildige rådgivere og sådan en er dagens gæst, Karsten Engmann Jensen.

Vi taler om behovet for uvildige rådgivere - for de fleste bankkunder er faktisk tilfredse med deres bank. Faktisk så tilfreds at de ville anbefale deres bank til deres venner.

Investerer du gennem investeringsfonde sker betaling for både pleje af formue og den generelle investeringsrådgivning, ofte som en procentsats i forhold til formuen. Det kunne f eks være 1,5 % for en aktiv aktiefond. Har man 100.000 koster det altså 1.500 kr. Har man derimod 100 mio koster det 1,5 mio. Afregningen sker ikke direkte mellem banken og kunden, men betales fra fonden til banken.

Desværre ved mange investorer ikke, hvor meget de reelt betaler, for den rådgivning de modtager i banken. For der udsendes ikke en faktura - udover den oversigt alle modtager en gang årligt over omkostningerne.

Der kan dog være mange penge at spare, ved at kigge grundigt på sine investeringer - eller ved at få en uvildig rådgiver, til at give depotet en grundig gennemgang. Det viser resultater af en aktivitet Karsten Engmann Jensen har lavet sammen med Forbrugerrådet Tænk.

- Foreløbig har vi sparet over 100 mio for Forbrugerrådets medlemmer.

Vil du prøve at få en "second opinion" fra en eller flere uvildige rådgivere omkring placeringen af din formue, lyder rådet fra Karsten Engmann Jensen:

- Tag fat i en 3-4 stykker og hør dem hvad det koster - spørg også ind til om det er en engangsomkostning, eller om det er en årlig omkostning fremover. For der kan være stor forskel på prismodellerne og også på hvor uafhængige de forskellige rådgivere er.

Det er nemlig ikke alle der er lige uafhængige - og Karsten Engmann Jensen får også lov til at svare på om han mener han er helt uafhængig.

Den udbredte løsning med provisioner, som de fleste banker bruger, har dog også en socialdemokratisk eller Robin Hoodsk side. For fjernes provisionen helt, vil det formentlig betyde at de mindst bemidlede vil møde dyrere investeringsrådgivning. Afregnes alt efter eksempelvis en timepris - og ikke i forhold til formuen - vil prisen være ens i absolutte termer for en med 100 mio og en med 100.000, men rådgivningen vil i relative termer i forhold til formuen, være dyrere for den lille formue. Det er en udfordring man kender fra bl a Holland og Storbritanien, hvor en række provisioner er gjort ulovlige.

Nyttige links:

Karsten Engmann Jensen anbefaler bogen Fooled By Randomness af Nassim Nicholas Taleb.

Han har været på CNN og Fox og nu også i podcasten Investering på hjernen. Han siger hvad han mener og det har kostet ham jobbet - men han gør det stadig. Ugens gæst er analytiker Andreas Steno.

Man kan vel godt kalde ugens gæst en rising star på den finansielle scene. Det seneste års tid har han haft foden under eget bord i sit analysefirma, der hastigt vokser. Kunderne kommer især fra verdens finanscentre, hvor hedgefunde labrer analyser fra Andreas Steno og kolleger i sig (eller måske bruger de analyserne til kontrær-investeringer - det emne kommer vi også omkring i vores snak).

Steno Research, som firmaet hedder, er et uafhængigt analysefirma. Her er ingen andre intereser eller egenpositioner, der skal plejes gennem de analyser der fremlægges. Man siger hvad man mener og hvad man ser - men der kan jo også godt komme andre bindinger end økonomiske i spil. Det taler vi også om.

- Jeg ser nogle pendanter til situationen i 2007, fortæller Andreas Steno.

Der kan være nogle ubekendte risici, der gemmer sig i balancerne hos for eksempel pensionskasser.

- I 2007 var problemet balancerne i pengeinstitutterne. Så det er ikke en bankkrise, der kan være på vej, fortsætter Andreas Steno.

Den korte sammenfatning af forventningerne er:

Renten skal ned ⬇️, i hvert fald i Europa. Det er ikke lige så tydeligt i USA, så måske kan vi se en fald i Europa og uforandrede renter i USA.

Aktier - også vækstaktier - vil fortsætte op ⬆️ mindst til marts.

Resten må du selv høre i podcasten!

Nyttige links:

De senere års rentestigning har igen gjort obligationer til en interessant aktivklasse. Det kan bla ses i at danske investorer har købt obligationer for 16,4 mia de første 9 mdr i år. Gør-det-selv investorerne har også ramt obligationsmarkedet, men er det så lige til at være obligationsinvestor?

Er det en god ide at investere sine børns opsparing? Åbenbart ikke hvis man kigger på hvad folk gør, for 62% af børneopsparinger er indestående på konti – så kommer de ingen vegne. Det har jeg taget en snak med Jacob Munk-Stander om.

I dagligdagen har Jacob Munk-Stander travlt i sin virksomhed Tobi, hvor han netop hjælper med netop at hjælpe med at investere opsparing på børneopsparinger. En virksomhed han stiftede, da han selv skulle i gang med at investere sit barns børneopsparing, og oplevede hvor svært det var.

Børneopsparing er en begrænset mulighed for at sætte penge til side til sine børn. Her må man indskyde 7.000 (2023) om året - maksimalt 72.000 i kontoens løbetid. Opretter man kontoen når børnene fødes er der tale om lang tidshorisont, hvorfor det kan være en god ide at investere pengene.

Vi taler både om investering af børneopsparing, men også om muligheden for at investere for større beløb. Som altid når SKAT er involveret er det ikke altid lige let at finde ud af.

Nyttige links:

Som returnerende lytter ved du at jeg gerne vil tale om andet end hardcore investering. Dette er et af den slags alternative afsnit, og samtidig et jeg har glædet mig meget til. Jeg vil nemlig prøve at tale om investeringsbeslutninger fra et mere filosofisk point of view.

Derfor har jeg inviteret Andrew James Latham, der er Postdoc ved Institut for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet med i denne episode. Udover den filosofiske vinkel har Andrew James Latham også studeret neurovidenskab, så vi kommer langt omkring i vores snak om investeringsbeslutninger.

Vi taler om irrationelle og rationelle beslutninger og i den forbindelse også om hvad der egentlig er rationelt. For kan en beslutning, der virker irrationel, i virkeligheden være rationel set fra beslutningstagerens synspunkt?

System 1 og 2 fra Daniel Kahneman og Amos Tversky runder vi også - for findes noget lignende mon i den filosofiske måde at se på os mennesker på?

Vi har store forventninger til vores fremtidige jeg. Det er blandt andet derfor vi altid vil starte livsstilsændringer på et senere tidspunkt - så er det nemmere. Eller købe et hus, der er dyrere end vi har råd til, for vi kan jo bare leve af havregrød.

Endelig taler vi også om at hænge sig selv op på sine beslutninger, så det bliver det forvalgte. Altså for eksempel lave en automatisk opsparing, der sker lige efter lønudbetaling fremfor en intention om at spare det op, der er tilbage når måneden er gået.

Nyttige links:

Andrew James Latham anbefalede denne bog:

sode, for han bruger værktøjet i sit daglige arbejde med sin strategi. Eller arbejder han kun en gang om ugen - hør hvorfor det er en mulighed i afsnittet.

Udover at være investor er Gert Hansen administrator i Facebook-gruppen Aktiesnak for almindelige mennesker! med mere end 21.000 medlemmer. Her besvarer han spørgsmål fra deltagerne og bidrager med teknisk analyse på - især - danske aktier. Gert Hansen er ikke bange for at komme med sin ærlige mening og kalder gerne bankøkonomer for cocktail bankers.

- Man siger i investeringsverdenen, at de fleste starter som daytraders, men ender som langsigtede investorer, fortæller Gert Hansen.

Det er en rejse han også selv har været på. Med en baggrund som valutaspotdealer, har Gert Hansen de seneste 13-14 år investeret for egne midler i aktiemarkedet. Efter en start som daytrader, for det var jo det han var som spotdealer, har han i dag en mellemlang tidshorisont, når han investerer i de aktier, han finder attraktive via teknisk analyse.

Det er især støtte- og modstandszoner samt glidende gennemsnit, der danner grundlag for Gert Hansens analyser af markederne. Med dem forsøger han at definere den overordnede trend, der så bestemmer om han investerer eller ej. Han opstiller ikke kursmål, men bruger hellere tiden på at styre risikoen meget stramt.

Desuden taler vi om historier fra vore karrierer, psykopater i bankerne og hvordan Gert Hansen har fået så mange følgere i sin gruppe.

Nyttige links:

an man blive afhængig af at investere? Investering minder på mange måder om spil, derfor vil jeg gerne undersøge om man mon kan blive afhængig af at investere. Derfor har jeg inviteret klinisk psykologi Johan Eklund i studiet.

Gennem mine mange år som rådgiver om de finansielle markeder, er jeg ofte stødt på investorer, jeg vil vurdere havde et afhængighedsforhold til deres investeringer. De tog gerne store risici og virkede til at få stor fornøjelse af at være i markederne.

Johan Eklund er klinisk psykolog på forskningscenter for ludomani på AUH og har gennem tiden behandlet flere for ludomani - og også enkelte, der var afhængige af investering.

Jo hurtigere et spil er, jo farligere er det og på de finansielle markeder ændres priserne jo hele tiden, og samtidig er det blevet nemmere og nemmere at handle på de finansielle markeder. Friktionen er stort set fjernet, og det kræver bare en smartphone og et indskud på 1.000 kroner før man er i gang.

Når ens investeringsapp minder om et spil, så bliver investeringerne måske også mere uvirkelige – i stil med brug af jetoner på kasino.

Der er typisk tre adfærd, man skal være opmærksom på i forbindelse med afhængighed:

• Kontroltab
• Dominerende aktivitet
• Man fortsætter aktiviteten skadesvirken

Noget tyder på at der både er forskelle mellem kønnene og aldersklasser. Den typiske ludoman er under 25 og ofte en mand. Det skyldes formentlig at mænd agerer kraftigere på impulser, og samtidig er hjernen for mænd ikke helt færdig før ca de 25 år.

Nyttige links:

Indeksinvestering har været et varmt emne de sidste mange år. Du kan ikke slå markedet, så køb markedet og hold dine omkostninger ned, har været tankegangen bag. Så derfor har jeg inviteret Mette Bossow fra Sparindex til en snak om indeksfonde, omkostninger og replikeringsstrategi..

Det er efterhånden 22 år siden at Sparinvest, som en af de første, startede med at udbyde passive indeksstrategier i Danmark. Det er blevet til 22 fonde og der er også sket lidt med kundebasen:

- I starten var 90 % af kunderne institutionelle og 10 % private investorer, fortæller Mette Harbo Bossow. I dag er de tal vendt om.

I podcasten taler vi også lidt om forskellen på en passiv dansk indeksfond og de populære udenlandske ETF'er. De kan ofte se billigere ud, men her er det vigtigt at huske veksleomkostninger, da de fleste ETF'er jo er i andre valutaer end DKK, og din banks mulige depotgebyr for opbevaring af ETF'er, der ofte betragtes som udenlandske værdipapirer.

Til sidst taler vi om mulighederne for at få billigere danske indeksfonde. Her er især en parameter væsentlig: volumen.

Nyttige links:

Et af mine investeringsslogans er Køb, slap af, og bliv rig. Det dækker over køb og behold, som jeg så har prøvet at gøre til min egen udgave. Desværre oplever jeg at det bliver misforstået og måske også at jeg bliver taget til gidsel, for noget jeg ikke har sagt.

Køb og slap af er godt, fordi det faktisk viser at mange investorer omsætter for meget. Især mænd, har en tendens til at have lyst til at købe og sælge og købe og sælge og købe og sælge. Jagten på gevinst og forsøget på at time markedet, får mange til at købe og sælge. Det er ikke godt for de fleste, hvilket også understøttes af forskningen – jeg linker bl a til et studie, med titlen Boys will be boys, som netop viser denne tendens.

Faktisk er det slet ikke svært at følge strategien køb og slap af når det går skidt med en investering, for vi har en tendens til at holde fast i vore tabere, mens vi hurtigt tager vore gevinster. Det er faktisk meget uheldigt, for så giver vi slip på vinderne og hænger på taberne.

Køb og behold gælder kun for en diversificeret portefølje. Og hvad mener jeg så med det?

• Det er ikke en portefølje af spekulative aktier.
• Det er ikke en portefølje af aktier indenfor kunstig intelligens
• Det er ikke en portefølje af First North aktier

Tanken med denne spredning er ligesom gynger og karuseller eller en butik med både is og paraplyer. Nogen gange går det godt for gyngerne eller isen. Andre gange er der karuseller og paraplyer der er hotte.

Der er desværre ingen garanti for at det virker – det oplevede vi i 2022, hvor stigende renter gav problemer for både obligationer og aktier.

Man kan også tilsætte andre aktivklasser som f eks fast ejendom, men fælles for hver enkelt aktivklasse er at man også der skal diversificere. Altså investere i en portefølje for at sprede risikoen.

Spredningen gør noget godt for din investering:

1. Reducerer risikoen
2. Beskytter mod markedsudsving
3. Optimerer afkast og risiko hvis man husker rebalancering

For at køb, slap af og bliv rig kan anvendes skal du have en diversificeret portefølje. For spredning er redning – også for den langsigtede investor.

Nyttige links:

Der har gennem længere tid været stor fokus på ESG og bæredygtighed når man taler investering. Mange investorer vil gerne investere grønt og politisk korrekt, og man kan næsten tale om at ESG og bæredygtighed er investeringsforeningernes "honningkrukke", når de vil lokke investorer til.

Dagens gæst er Henrik Frydenborg Hansen, der blandt andet driver siden indeksinvest.dk, hvor du kan finde informationer om ETFer og indeksfonde.

Der kan være flere grunde til at ville investerer bæredygtigt og i forhold til ESG. For eksempel mener nogen at selskaber med en høj ESG rating, måske er mindre risikofyldte. Det forklares med, at virksomheder med styr på ESG, er mindre udsatte for at ende i shitstorm eller retssager.

Andre vil gerne investere grønt og støtte virksomheder, der agerer i forhold til ESG. Men det kan være svært at finde rundt i fondes brug af bæredygtighed og ESG - det viser både danske og udenlandske undersøgelser.

Interessen er så stor, at fonde med benævnelsen ESG i navnet - som er noget af det første (og for mange måske det eneste) potentielle investorer ser, inden de investerer - har haft større inflow end andre fonde siden 2017 (se link nedenfor). Det har måske kunnet lokke fondsudbydere til at bruge ESG-termen, uden nødvendigvis at investere særlig ESG-agtigt...

Det er ikke nemt at være klimaorienteret investor, men måske bliver det lidt nemmere, hvis du er opmærksom på faldgruberne.

Ved ca 24:44 får vi i podcasten sagt, at Nordnets indeksfonde kun investerer i aktier, men den kan faktisk også investere i "værdipapirer med egenkapitalkarakteristika" - som kan være aktier. Men afkastet opnås ganske rigtigt fra en SWAP, som vi også forklarer i podcasten.

Nyttige links:

En lytter har bedt mig kigge nærmere på pensionsopsparing. Vedkommende vil specifikt gerne vide mere om hvordan man som opsparer, kan vide at man har sparet nok op. Det er dog ikke så ligetil at svare på.

Gæsten i denne episode har vundet Børsens Aktiespil hele to gange. Det er noget af en bedrift, og en bedrift der stadig kan få potentielle kunder til at være interesserede. Jeg har taget en snak om stockpicking med Lars Jørgen Rasmussen fra Formue- og investeringsrådgivning ApS.

Stockpicking er ikke noget jeg selv beskæftiger mig meget med - jeg foretrækker bare at købe markedet i form af en ETF eller lignende. Jeg prøver heller ikke at time mine ind- eller udgange og jeg kan aldrig finde på at gå ud af markedet. Denne uges gæst er helt modsat. For han sætter en ære i at prøve at skabe afkast ved netop at gøre det. Hør mere om Lars Jørgen Rasmussens arbejde i denne podcast.

Lars Jørgen Rasmussen bruger en top-down tilgang, hvor han på basis af den generelle økonomi forsøger at allokere investorers midler til de mest attraktive investeringer i - primært - danske aktier. Det kan dog også være kontant indestående, som han blandt andet tyede til i forbindelse med coronaens start.

Andre investeringsanbefalinger er drevet af en konkret case, som for eksempel fedme og udviklingen af de forskellige medikamenter, der søger at hjælpe patienterne.

Hør mere om dette i denne uges podcast.

RETTELSE: I podcasten taler vi om at Lars Jørgen Rasmussen har vundet Børsens Aktiespil - det er reelt Børsens Investordyst, hvor professionelle investorer havde en konkurrence kørende sideløbende med Aktiedysten.

Disclaimer:
Denne podcast kommer ikke med anbefalinger eller analyser af hverken økonomi eller aktier. Enhver udtalelse om konkret aktier bør opfølges af egen analyse af det pågældende selskab. Denne episode forsøger blot at give et indblik i gæstens arbejde med investeringer.

Nyttige links:

Når du læser dette, er det udtryk for et valg du har foretaget dig, og dermed har du fravalgt nogle af de andre muligheder for, hvad du kunne lave lige nu. vi mødes af flere og flere valg også på investeringsområdet og i virkeligheden er vore beslutingsprocesser slet ikke gearede til alle de muligheder.

For at kigge nærmere på dette har jeg inviteret forfatter Casper Brix til en snak om valg og hvordan vi vælger. Han har skrevet bogen Hvorfor du har svært ved at vælge, hvor han også kigger på den påvirkning på mistrivsel, alle de mange muligheder måske kan have på unge.

Vi taler også lidt om hvordan vi kan påvirkes af andres kuratering af vore valgmuligheder og hvordan rådgivning fra eksperter, måske kan påvirke valg.

Casper skriver om fem mentale fælder, vi falder i når det drejer sig om beslutninger:

1. Du fokuserer på andre
2. Du tror, at alt skal være perfekt
3. Du tager mentale smutveje
4. Du tror at mere er bedre
5. Du tror, at du går glip af noget

De fleste kender du sikkert fra andre afsnit, men gentagelse fremmer forståelsen.

Nyttige links:

Du kan læse mere om Casper Brix her:

For halvandet år siden var inflationen buldrende og det var blevet en folkesport, at følge elpriserne, så vaskemaskinen kunne startes på det mest optimale tidspunkt. Dengang sagde dagens gæst, Jens Schjerning fra Agrocura, at inflationen ville falde hurtigt igen.

Noget tyder på han får ret, for inflationen er på vej nedad igen, så derfor er jeg taget til Aabenraa for at få en opdateringen på den økonomiske situation. 

I podcasten får du bud på udviklingen i økonomien, inflation, renter, aktier og ejendomspriser den kommende periode.

Desuden fortæller Jens Schjerning også lidt om hvordan han bruger teknisk analyse i sin dagligdag til analyse af de forskellige markeder.

Dette er den sidste episode i sæson to - I ønskes alle en god sommer!

En klog mand sagde engang til mig, at den nemmeste måde at få en stor formue på, var at tage en andens. Det ordsprog tager nogen måske lidt for alvorligt, og det taler jeg med Simon Kirketerp fra Børsen om i denne episode, der samtidig er jubilæumsepisode nummer 50!

Ejendomme har givet gode afkast de sidste mange år. Der kan tjenes store penge på ejendomme – men der kan også tabes store penge. Bl a fordi der er tale om gearing, hvor man investerer større beløb end man har. 

Dagens gæster er ejendomsinvestorer Nicolaj Ærøbo Ebbesen og Esben Padkjær, der for lidt over ti år siden købte deres første ejerlejlighed sammen. Et møde på en bar blev startskuddet til en ny karriere. Startindskuddet var 250 tkr i et selskab, og så var den første ejendomsinvestering på bøgerne.

Strategien er primært langsigtet, men i starten var der også behov for at indløse gevinsterne, så nye investeringer kunne starte. Derfor satte de lejlighederne til salg, hvis en lejer opsagde lejligheden. Kunne den sælges, var der flere penge at investere. Kunne den ikke sælges, fandt de en lejer.

Mange kalder ejendomsinvestering for en passiv investering. Men det er ejendomsinvestering sjældent, påpeger Esben og Nicolaj. Man kan måske få administratorer på, til at tage noget af bøvlet, men så bliver afkastet også mindre.

- Man skal virkelig kunne lide at arbejde med mennesker, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen.

Så er lejerne sure på hinanden eller naboerne, så gør de ikke rent eller ordner haven, så er naboerne sure på naboerne. 

Esben og Nicolaj giver disse fire råd til dig, der vil i gang med at investere:

1. Pas på for små ejendomme (kan blive dyrt at renovere, hvis man selv hænger på det)
2. Find til en god pris, hvor du kan lave et projekt og skabe en mer-værdi
3. Hav fokus på likviditet – lån kun det du kan i realkreditten
4. Lokalkendskab

Desuden får du også tips til at fastsætte huslejen, ideer til at komme i gang og nyttige værktøjer du kan finde online. 

Nyttige links:

Episodens links er:

Realkreditten tjener årligt ca 30 mia kroner på lån i fast ejendom. Det er mange penge og derfor følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med i markedet, og d er netop kommet med en rapport, hvor de vurderer konkurrencen i realkreditsektoren. Det halter og det er emnet for denne uges podcast.

Jeg har inviteret Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk med i podcasten til en dialog om realkreditlån. Morten har en baggrund som økonom og har lang erfaring med finansielle problemstillinger. 

Diversificering skulle jo netop give tryghed i en portefølje, men i 2022 gav både aktier og obligationer negative afkast. Er den balancerede portefølje overhovedet interessant i øjeblikket?

Vores allesammens ATP kom med regnskab havde et dårligt 2022, med et tab på hele 64 mia. Det er mange penge og har naturligvis fået flere til at kigge nærmere på ATPs forretningsstrategi. En af dem er Peter Mosbæk, som er dagens gæst.

ATP har en forpligtelse til at udbetale en pension til langt de fleste danskere. Pensionen er lagt fast som et beløb, og opgaven for ATP er så at sikre afkast, der gør denne udbetaling mulig.

I 2022 tabte ATP 64 mia på denne strategi, og det har fået kritik fra flere sider. Blandt andet fra den private investor, Peter Mosbæk, der har årelang erfaring fra den finansielle sektor.

ATP har delt sine investeringer op i to:

• 80 % er placeret i lange obligationer, hvilket matcher løbetiden på deres udbetalingsforpligtelse. Obligationerne udløber til kurs 100, så de skal blot fastholdes til udløb.
• 20 % er placeret i en gearet portefølje, der gerne skal give et afkast, der kan øge det samlede afkast. 

- Er samfundet virkelig interesseret i en stor investor, der agerer pro-cyklisk i markedet, spørger Peter Mosbæk blandt andet.

ATP har nemlig en stop-loss strategi, der gør at de sælger ud i faldende markeder og køber op i stigende markeder. det kan medvirke til forstærkede cykliske udsving.

Nyttige links: 

Fra tid til anden dukker alternative investeringer frem som supplement eller endda alternativ til obligationer og aktier. Kunst har ofte været nævnt i den sammenhæng og i udlandet findes kollektive investeringsmuligheder i kunst. Jeg har ikke set noget lignende  i DK endnu, så derfor må man investere direkte i kunst, og det vil jeg tale om med dagens gæst. 

Jeg er på besøg på Bank- og Sparekassemuseet, hvor de netop sætter fokus på investering i kunst. Jeg har aftalt at mødes med Jens-Peter Brask, der har kurateret denne udstilling med bl a værker fra kendte danskere, og selv en aktiv kunst-samler.

- Køb kunst du kan lide at kigge på, siger Jens-Peter Brask som det første råd.

Nyttige links:

Jeg startede på de finansielle markeder i 1987, kort før Sorte Mandag i USA. Jeg har siden da oplevet en række bobler eller boom & busts, og en række fællestræk går igen på mange af dem. 

I dette afsnit sætter vi fokus på pension. Dels taler vi om afkast i 2022 og dels taler vi om risikoprofiler på pensioner. Min gæst er Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er uafhængig investeringsrådgiver og driver firmaet af samme navn.

2022 var på mange måder et anderledes år. Inflationen – som mange vel næsten havde afskrevet – viste sit grimme ansigt. Det gik ud over investorer – næsten lige gyldig hvad de havde investeret i. Niklaj Holdt Mikkelsen gennemgår hvordan det er gået for danske pensionsopsparere og forklarer om der er nogle særlige forskelle man skal være opmærksomme på selskaberne i mellem.

Pensionskasser har alle investeret i alternative investeringer (ejendomme, private equity, infrastruktur), der ikke kan prisfastsættes til dagspris, som vi kender fra investering i værdipapirer. Her er også forskelle på udviklingen pensionskasserne imellem.

Endelig taler vi også om risikoen i de forskellige pensioner. 

Nyttige links:

Vi danskere har aldrig haft flere penge stående på kontoen end vi har i disse år. Finanskrisen har måske skubbet til os på en måde, så vi kollektivt tænker mere fornuftigt omkring økonomien. Det taler jeg med Sune Bjørn Andersen om.

Tankerne omkring privatøkonomi lader til at have ændret sig lidt. Tidligere talte man om seks livsfaser, hvor de fleste startede en gældssætning omkring 25 år, som så varede ved til omkring 45-50, hvorefter de fleste begynder at være netto-opsparere. 

Især for en gruppe lader det til at have ændret sig. De kalder det FIRE – Financial Independent Retire Early – og det er emnet for denne episode. Dagens gæst er Sune Bjørn Andersen. Sune formidler om FIRE på Frinans og arbejder til daglig hos Nord Investments.

Nyttige links

Vi kan ikke lide usikkerheder. Hverken når vi investerer eller i mange andre aspekter i livet. Vi søger ofte at få en mindre grad af usikkerhed, men ofte ender vi med en falsk tryghed.

Det er emnet for dette afsnit med Gerald Ashley. Gerald er forfatter, rådgiver og public speaker omkring beslutningstagning og usikkerhed. Før det har han arbejdet i mere end 35 år i den finansielle sektor. 

Usikkerhed og risiko
Investorer vil gerne tage risiko, og det forudsætter at en række forventninger opfyldes. Ellers ender investoren med en større usikkerhed - det skete også for køberne af subprime-lån. Investorer - som også kunne findes iblandt mindre danske pengeinstitutter - vågnede op til helt andre realiteter.

Det er sket før - for eksempel i starten af 19990erne, hvor valutasamarbejder viste sig ikke at kunne holde, og milliarder gik tabt for valutainvestorer. 

Fra tid til anden opfindes nye modeller, der kan bruges til at hjælpe os til mindre usikkerhed. Men mange af disse viser sig senere ikke at være så gode. Et godt eksempel er Black-Scholes model, som man troede kunne prissætte optioner - faktisk så meget at Scholes fik Nobel-prisen i økonomi for arbejdet med modellen. Men i dag ved vi at den ikke har så stor værdi.

- Mishandler man data nok kan man få dem til at vise, hvad man vil, siger Gerald Ashley.

Nyttige links:

Gerald Ashley anbefaler disse bøger:

I ny på markedet har jeg en ny investor med som gæst og denne gang er min gæst Jakob på 18 år. Jakob har investeret igennem de seneste 1 1/2 år og har rigtig godt fat i begreberne.

Faktisk begyndte Jakob at investere inden han blev 18, og derfor taler vi lidt om hvordan man kan gøre det, med hjælp fra sine forældre.

Inden Jakob startede med at investere, lavede han en investeringsplan for hvordan han vil investere og hvilke typer investeringer han vil lave.

Det væsentligste i strategien er en månedsopsparing, hvor Jakob løbende indbetaler på. 

Er du også ny på markedet og har lyst til at dele dine erfaringer og/eller frustrationer? Tag endelig fat i Jens via mailen hej@averagejoe.dk.

Nyttige links:

Flere af mine lyttere vil gerne høre mere om udbytteaktier – altså aktier, der udbetaler udbytte. Nogen ser dem næsten som et alternativ til obligationer, der jo udbetaler renter og evt afdrag – mens andre mener selskaberne snarere skal beholde pengene selv, og så sikre investorerne et god afkast af det.

I dag får vi svar på nogle af spørgsmålene, når jeg har Linnéa Schmidt fra Moneypenny & More som gæst. Linnéa Schmidt har skrevet bogen Derfor elsker jeg udbytteaktier og driver til hverdag Moneypenny & More, der er et vidensportal omkring investeringer primært henvendt til kvinder, der gerne vil i gang med at investere.

Udbytteaktier får stor opmærksomhed hos investorer, og her får du indblik i hvordan en udbytteinvestor tænker. Du hører om udvælgelse af udbytteaktier, definitionen af udbytteaktier og et par henvisninger til hvor du kan læse mere.

Investering i udbytteaktier sammenlignes nogen gange med investering i obligationer. Der er stor forskal i risikoen, men i lighed med obligationer, giver udbytteaktier løbende udbetaling. For Linnéa Schmidt er en af planerne, at købe aktier så hun opnår at få udbetalinger hver måned.

I en tid hvor mange investorer har fokus på passiv investering, er den store interesse for udbytteaktier lidt en afviger. For de fleste udbytteinvestorer er i høj grad aktive investorer med stor fokus på udvælgelse af udbytteaktier. Det gælder også Linnéa Schmidt, der jo blandt andet også har udbyttetidspunktet som et udvælgelseskriterie. 

Nyttige links:

Internationalt har der været stor bevågenhed på finansielle virksomheders brug af design i deres brugerflader. I USA har onlinebrokeren Robinhood været i søgelyset og i England har finanstilsynet 

Med en baggrund i informationsvidenskab landede Peter Gregersen i Danske Bank i 2007. Det var samtidig det år, hvor iPhone så dagens lys og de to hændelser skulle vise sig at få stor betydning for Peter Gregersens arbejdsliv.

For den nye brugergrænseflade gav nye muligheder for design og udvikling af netbanken. Før iPhone var netbanker primært tilgængelige på computere, men nu kunne man tage den med i hånden. Men skærmens størrelse stillede andre krav til præsentationen af data. Designteamet kom op med en ide med et hjul til at navigere. 

- Det der hjul kommer vi aldrig ud med, sagde en af bankfolkene om mobilbankens design og funktionalitet, fortæller Peter Gregersen. Men mobilbanken kom ud og vandt priser. 

Der er måske også et lille element af gamification i Danske Banks navigation, der i store træk tog udgangspunkt i en hjul, brugeren drejede rundt. For hvad mon der gemmer sig når man drejer hjulet lidt længere?

Fjern friktion

En væsentlig vej til glade brugere er at fjerne alle barrierer i brugerfladen. Det skal være nemt og gerne intuitivt at være bruger, så er vi tilfredse. 

- Ting der er pæne fungerer bedre, siger Peter Gregersen.

Finansiel design skal være mere seriøst og det skal nøje overvejes om gamification skal inddrages. For hvor går grænsen i forhold til om det entydigt er i brugers interesse? Derfor vil man man formentlig ikke finde konfetti i danske finansielle apps i mange år frem i tiden.

Nyttige links:

Mange investorer vil gerne have input til hvad de kan forvente sig i 2023. Det kan give ro i maven, for vi kan ikke lide usikkerhed, og det bliver lidt mindre usikkert, når en specialist kommer med sine forventninger til økonomien. Så jeg er endnu en gang taget på besøg hos Agrocura for at tale med Jens Schjerning og denne gang også med hans kollega, Anders Mortensen.

2022 blev for mange investorer lidt af en prøvelse. Spredning virkede ikke for det meste faldt i løbet af renter. Obligationer faldt. Aktier faldt. Crypto faldt. En del råvarer steg derimod.

Ved indgangen til året var Jens Schjerning med i Investering på hjernen, hvor han kom med et par forudsigelser: Rentestigningerne vil toppe ud i 2022. Aktierne vil ikke falde yderligere i 2022. Energipriser vil ikke stige yderligere. Inflationen vil toppe i 2022.

Vi følger op på disse forudsigelser og kigger ind i 2023. Trods en af de mest annoncerede recession i historien, er Jens Schjerning fortrøstningsfuld på investorers vegne.

Udviklingen i energipriserne 

Energipriser kom på de flestes læber i 2023. Det blev pludselig almindeligt at tale om strømpriser og hvornår det var mest fornuftigt at tænde vaskemaskinen.

Derfor har jeg udvidet med en snak med Agrocuras energianalytiker Anders Mortensen, der følger priserne nøje for alle deres kunder, der har vindmøller og derfor sælger strøm, eller bruger meget strøm, og derfor køber strøm.

- Den stigende mængde vedvarende energi vil betyde større udsving i energipriserne fremadrettet, fortæller Anders Mortensen blandt andet.

Den vedvarende energi kan nemlig ikke lagres og findes frem, når efterspørgslen er stor (endnu). Derfor vil priserne bevæge sig som vinden blæser og solen skinner - eller ikke blæser skinner - fremover. 

Du kan høre det hele lige her:

Nyttige links:

Vi har hverken et købecenter eller et investeringscenter i hjernen - det var jo ikke noget hulemændene skulle beskæftige sig med. Men en lang række centre i hjernen kommer i sving, når vi går i gang med at investere. For eksempel belønningscentret, der prøver at forecaste og forventer belønning.

Denne uges gæst er Thomas Ramsøy, der er en af verdens førende eksperter indenfor hjerneforskning. Han har stiftet Neurons, hvor han bl a hjælper nogle af verdens førende virksomheder med lanceringer af nye produkter eller services. 

- Dopamin tilpasses dynamisk, således at man skal have mere og mere for at opnå den samme belønningsfølelse, fortæller Thomas Ramsøy. Og faktisk er det i højere grad forventningen om belønningen, end selve handlingen, der giver rushet til f eks shopaholics. 

Dopaminen er også med til at få os til at være mere negativ, når markedet er faldet igennem noget tid, og være mere positive, når det er steget igennem længere tid. 

- Derfor er det nødvendigt for investorer, at de bliver opmærksomme på, hvordan deres beslutninger kan blive påvirket, siger Thomas Ramsøy. 

Nye investorer risikerer langsigtet effekt

Manglende mulighed for at bruge penge på grund af Covid og stigende markeder, har lokket mange nye investorer til. Også unge investorer, der via succeshistorier og 'finfluencers' har jagtet lykken på de finansielle markeder.

- Pandelapperne er først udviklet hos unge mænd, når de er ca 25 år, siger Thomas Ramsøy. Det gør dem mere impulsive og samtidig har de mindre erfaring med investering.

Det kan have ført til større risikovillighed og dermed større tab i det faldende marked, hvilket kan påvirke deres lyst til at investere i mange år. 

Nyttige links:

I denne episode besøger jeg Konkurrence- og forbrugerstyrelsen for at få en snak om forbrugere og bankforretninger. Vi skifter generelt ikke så tit bank – nogen skifter kun, når deres bank fusionerer eller skifter navn.

Min vært er Behavioral Insights Advisor Catrine Normann. Hun har en PHD hvor hun forskede i moral - eller mangel på moral - i beslutningstagning. For eksempel tyder noget på, at langt de fleste af os, syntes det er i orden at snyde lidt.

Konkurrencen på bankmarkedet

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har i august måned udgivet en rapport om konkurrencen på bankmarkedet (find link til analysen nedenfor). Her skriver de blandt andet, at konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder kan styrkes. Det oversætter Finansdanmark, der er finanssektorens organisation, til Konkurrencen trives i den danske banksektor.

- Det der er lidt pudsigt, er at det typisk er de samme, der skifter bank, fortæller Catrine Normann. 

Så selvom ca 5 % skifter bank i løbet af et år, er der ca 60 %, der aldrig skifter bank. Ca en tredjedel af danskerne over 60 har samme bank som deres forældre. Men hvorfor er der ikke flere, der skifter bank?

Mange finder bankydelser og bankskifte komplekst, og har svært ved at overskue et skifte. Faktisk skal der en ekstern påvirkning til for langt de fleste. Det kan være et par, der vil sammenlægge sin økonomi, eller er ved at købe et hus, og her er det naturligt at overveje alternativer. 

På samme måde har vi også en tendens til at lade abonnementer løbe, indtil noget udefra tvinger os til at overveje om vi vil fortsætte. Det kan være i forbindelse med skift af bank og kreditkort - med mindre man lader den nye bank trække alle betalingerne over.

Kunder kender ikke omkostningerne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også undersøgt kunders kendskab til omkostningerne i deres bank.

- Det er svært at danne sig et overblik over hvad det koster, at være kunde i en bank, fortæller Catrine Normann.

Samtidig opfatter mange omkostningsprocenterne, som små fordi det tit hedder en procentsats. Satsen 1,75 % vil af mange opfattes som lavere end for eksempel 1.000 kr - selvom de 1,75 % måske svarer til de 1.000 kr. Men procentsatserne virker som ankerpunkter - og her virker det tit lavt. 

Rettelse til det vi taler om

Det er ikke 70 pct. af abonnementerne der ikke bliver genoprettet, men man er 70 pct mere tilbøjelig til at opsige sit abonnement, når betalingen bortfalder. Over en periode på 1000 dage er det kun 14 pct af abonnementerne, der overlever , hvis ens kort er udløbet i perioden, men det er 32 pct af abonnementerne der overlever i gruppen, hvor der ikke forekommer afvisninger fx ved kortudløb.

Nyttige links:

Catrine Normann anbefaler to podcasts:

HO! HO! HO! Endnu et år er gået og det er igen til til at holde jul, fejre nytår og se lidt fremad. Også her på kanalen, hvor dette afsnit er helliget et vintereventyr og en snak om strategi.

Vi er flokdyr og vi lader os nemt påvirke af, hvad de andre gør, syntes eller siger. Ikke kun når vi investerer, men også når vi investerer.

Det er måske logisk nok, for det har været med til at hjælpe os som art, til at overleve. Men når vi så også gør det på en række områder, hvor det ikke er liv eller død det gælder, så kan det have nogle negative konsekvenser. Det ligger bare dybt i os at følge flokken.

Negative overskrifter skaber tvivl

Dagens gæst har i mange år forsøgt at formidle viden om økonomi og investering på en sjov og tilgængelig måde. Hun har ofte taget udgangspunkt i sin egen situation - og er ikke bange for at sætte sig selv i et selvironisk skær. Men hun er på en mission: Flere kvinder skal interessere sig for økonomi!

Mille Skjold Madsen hedder hun. Hun er opvokset på Amager og har tidligt valgt at tage hånd om sin egen økonomi, men mener stadig der er lang vej til økonomisk ligestilling. For eksempel:

• Mænd ejer 70 % af den investerede formue
• Kvindelige iværksættere, der får investorer, udgør kun 1,5 %

Et af redskaberne til at få kvinder til at tænke økonomisk, er viden. Derfor har Mille Skjold Madsen startet et magasin om økonomi med kvinder som målgruppe. Og det er ikke et elektronisk magasin. Nej det er et printet tidsskrift som hun sender til sine abonnenter. 

I 2022 er hun gået all-in på det projekt, sagt sit job op og er fuldtids iværksætter. Hun piller allerede ved den ene af statistikkerne ovenfor, for hun har også landet en investor til sit foretagende.

Det blev til en snak om økonomi, investering og iværksætteri, hvor Mille blandt andet fik sagt:

Mille Skjold Madsen, Økonomista

Hun er i tvivl om kilden, så jeg har valgt at kreditere hende selv her. Hør hele vores samtale her:

Nyttige links:

Milles råd til investorer, fremfor at anbefale en bog:

Danske bankkunder har mistet mere end 35 mio kroner til bedragere i første halvår af 2022. Hvorfor falder vi for den slags? Det har jeg taget en snak Niels Krøjgaard om.

Niels Krøjgaard er psykologisk manipulator og kan helt sikkert nogle af tricksene. Han hjælper blandt andet politiet med at forstå og afkode de kriminelle.

Som specialist har Niels Krøjgaard blandt andet hjulpet DR i udsendelser om bedrageri. Her lyttede han til flere timers samtaler mellem danskere og bedragere igennem, og en ting går igen:

- De bruger næsten alle sammen de strategier Robert Cialdini har beskrevet i sin bog "influence", fortæller Niels Krøjgaard. Det er virksomme værktøjer, og derfor er det vigtigt at have styr på sit moralske kompas, hvis man bruger hans værktøjer.

Cialdini definerede i 1980'erne seks (senere om et syvende til) værktøjer, som den dag i dag bruges i mange salgssituationer. Af både sælgere med gode og onde hensigter.

Tabsaversion får flere til at blive ved

Fra samtalerne hos DR oplevede Niels Krøjgaard også flere, der efter at have tabt penge, fortsatte med at overføre midler, for at tjene det tabte hjem. 

De havde overført og tabt første overførsel, men hoppede på sælgerens løfte om store afkast, og forsøgte at tjene det tabte hjem igen.

- Mange undersøgelser viser, at tab udløser dobbelt så store følelser som gevinster, fortæller Niels Krøjgaard. 

Nyttige links: