”Vi er langt fra nået i mål”

Ved valget i 2011 støvsugede Johanne Schmidt-Nielsen København for stemmer: Hele 47.002 stemte personligt på Enhedslistens spidskandidat, og på landsplan var hun den politiker, som fik næstflest personlige stemmer.

Til Folketinget blev hun første gang valgt i 2007, men på grund af Enhedslistens særlige rotationsprincip, vil partiets suverænt største stemmesluger muligvis ikke kunne stille op til det kommende folketingsvalg. Det afhænger af, om statsministeren udskriver valget før eller efter første weekend i juni, hvor Enhedslisten holder sit årsmøde.I Folketinget har Enhedslisten stemt for alle love i retning af mere ligestilling for homoseksuelle og bedre rettigheder til transkønnede. Partiet har væretmed til at stille mange af disse forslag og kæmpe dem igennem Folketingets udvalgsbehandling.

– Valgperioden lakker mod enden. Hvordan synes du, Helle Thorning-Schmidts regering har klaret sig på LGBT-området?

“Der er ingen tvivl om, at der er sket betydeligt mere på LGBT-området i den her regerings levetid, end hvad der skete under VKO. Der er sket fremskridt i forhold til juridisk kønsskifte, medmødres rettigheder og ægteskab.”

– Er vi nået i mål på LGBT-området, eller er der mere at kæmpe for i Folketinget?

“Der er mange områder, hvor der burde ske noget mere. For det første er det et problem, at regeringen er fuldstændig lukket for at diskutere, om der kunne være mere end to juridiske forældre. Virkeligheden er jo, at der findes mange forskellige familiekonstruktioner i Danmark i dag. Der kan være to mødre og en far, to fædre og to mødre eller to fædre og en mor. De kommer i klemme, fordi de juridiske muligheder tager udgangspunkt i en klassisk far-mor-børn-konstruktion. Og i virkeligheden taber børnene på det.”

Der er borgerlige bøsser, som roser Enhedslisten for jeres LGBT-politik, men som alligevel ikke vil stemme på jer, fordi de lægger mere vægt på andre politiske spørgsmål.

– Hvad tænker du om det?

“Jeg tænker, at vi lever i et demokrati, og at folk fuldstændig selv må afgøre, hvem de vil stemme på, og hvad der er afgørende for, hvor de sætter deres kryds. For nogle er miljøspørgsmålet det absolut vigtigste, og så er de villige til at se bort fra alt andet. For nogle er udlændingespørgsmålet det absolut vigtigste. For nogle er skattepolitikken det absolut vigtigste. Det ville da være mærkeligt, hvis det forholdt sig anderledes for homoer end for heteroer.”