Afslører: Puk Elgård vender tilbage på DR

Af: Thea Andersen

|

16/06/2023

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Puk Elgård, der har arbejdet for både DR og TV 2, har scoret nyt job.

Mest læste i dag

Hvis du er blandt dem, der har savnet at stå op til den skønne tv-vært Puk Elgård på skærmen, siden hun besluttede at trække sig fra Go' Morgen Danmark i 2021, så kan du glæde dig.

Puk Elgård vender nemlig tilbage på DR, men denne gang handler det ikke om tv – Hun skal nemlig sende formiddagsradio og skabe god sommerstemning på P4 om søndagen.

Det skriver DR i en pressemeddelelse ifølge BILLED-BLADET.

"Jeg glæder mig vanvittigt til at holde sommer med P4’s lyttere. Der er noget særligt over sommeren i Danmark og radioen, der summer," lyder det fra den spændte journalist og tv-vært, som fortsætter:

"Vi sender direkte, og alle kan være med. Folk kan lytte lige dér, hvor de er, og være lige dem, de er. Alle er velkomne. De skal bare tænde for radioen, og for mig er det fællesskab. Fik jeg sagt, jeg glæder mig?"

I en story på Instagram informerer Puk Elgård sine 140.000 følgere om, at hun senere i dag vil fortælle mere om, hvad hun egentlig går og laver. Her hentyder hun formentlig til radioprogrammet på P4.

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om det, kan du altså holde øje med hendes Instagram-profil.

Men ifølge DR er missionen med programmet, at flest muligt skal hjælpe hinanden.

'Sommersøndag med Puk' bliver sendt fem søndage på P4 fra klokken 10 til 12, og første gang er den 9. juli.

Anbefalet til dig