Mægtige kræfter rumler i kæmpen Katla

Islands befolkning holder vejret og håber, at vulkanen under Eyjafjall-gletsjeren ikke vækker den sovende kæmpe Katla, som ligger cirka 40 kilometer fra Eyjafjallajökull. Sker det, vil det få meget større konsekvenser, ikke bare for Europas luftfart, men også for Europas klima og natur.

Historikken er dyster. De tre gange, vulkanen under Eyjafjall-gletsjeren har været i udbrud, er Katla fulgt efter inden for et år. Sidst Katla gik i udbrud efter et udbrud under Eyjafjall var i 1823.

Men vulkaner er svære at forudsige, og måske er det kun tilfældigt, at Katla er gået i udbrud efter et udbrud under Eyjafjall-gletsjeren.

"Det er ligesom at gå på kasino. Fordi kuglen lander på rød tre gange, betyder det ikke, at kuglen lander på rød fjerde gang," siger glaciolog Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet.

Statistisk er der dog grund til bekymring. Katla går i gennemsnit i udbrud en til to gange hvert århundrede, og det seneste udbrud var i 1918, så statistisk er det på høje tid med et udbrud, og siden 1999 har vulkanen vist tegn på, at der er noget på vej.

Måleudstyr overalt ved Katla

Grunden til, at de to vulkaner måske påvirker hinanden, er, at de deler magmakammer. Det vil sige, at al den lava, som vulkanerne udskyder, kommer fra det samme kammer dybt nede i jorden.

"Islændingene tager det her voldsomt alvorligt. De har placeret måleudstyr overalt ved Katla, og alle gode kræfter er nu sat ind på at samle og fortolke data," siger Jørgen Peder Steffensen.

For flypassagerer og flyselskaber har konsekvenserne af vulkanens rasen under Eyjafjall-gletsjeren været alvorlige nok. Den har i flere dage lammet store dele af den europæiske flytrafik, og kostet milliarder af kroner i tabt omsætning. Men det er intet at regne i forhold til et Katla-udbrud.

Katla er en af dem, der siger bang

"Der er to slags vulkaner. Den slags vulkaner, som eksploderer, de ses typisk i Indonesien, og så de vulkaner, som er mindre sprængfarlige. Dem ser vi typisk på Island. Men Katla er faktisk en af de vulkaner, som siger bang," forklarer glaciolog Jørgen Peder Steffensen.

De mindre eksplosive vulkaner spyr aske i fem-ti kilometers højde. Det betyder, at en regnbyge igen kan vaske himlen ren for støvpartikler. Men de eksplosive vulkaner kan sende støvpartiklerne helt op i 20 kilometers højde.

"Partiklerne kan ligge ugenert i flere år og skygge for solen. Det kan bevirke, at temperaturen i Europa bliver lavere over en årrække," siger han.

Uoverskuelige konsekvenser

Forskerne frygter også, at et stort vulkanudbrud vil sende syreregn over Europa med fatale konsekvenser for naturen og høsten.

Et af de mest kendte vulkanudbrud i Island i historisk tid er Laki-udbruddet i 1783-1784. Ved det udbrud slap 122 millioner ton svovldioxid ud i atmosfæren.

"Mennesker, dyr og planter blev ramt, og den efterfølgende dødelighed var høj. Vulkanen udspyede store mængder gas indeholdende svovldioxid og flussyre, som hobede sig op i jord, søer og vandløb," siger seniorforsker Sofie Lindström fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Det er et sådant udbrud, alle frygter kan komme i kølvandet på de nuværende udbrud under Eyjafjall. For trods menneskehedens store teknologiske fremskridt er der intet at stille op, når naturen for alvor spiller med musklerne.

I et interview med TV 2 | NYHEDERNE's Jesper Steinmetz fortalte Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson om kræfterne i Katla.