Kvinderne var stor del af skibsværftet, men deres historie mangler
Kvinders beretninger mangler op gennem historien – det gælder også fortællingerne fra Nakskov Skibsværft. Nu efterlyses de af lokalarkivet.
Hvordan forløb dagligdagen på Nakskov Skibsværft? Hvordan lød jargonen, og hvordan omgik man hinanden?
Dét er nogle af de spørgsmål, som Nakskov Lokalhistoriske Arkiv har sat sig for at finde svar på for at kunne oprette en permanent udstilling om værftet.
Vi mangler simpelthen at få kvindernes historie
Heidi Pfeffer, Arkivar, Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Til formålet har Nakskov Lokalhistoriske Arkiv interviewet en stor gruppe tidligere ansatte på værftet.
Der er dog ét stort problem – nemlig at de kvindelige stemmer glimrer ved deres fravær.
- Vi mangler simpelthen at få kvindernes historie. Vi ved, at der også arbejdede kvinder på værftet, men vi har ikke hørt deres personlige fortællinger, siger Heidi Pfeffer, arkivar på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
Ifølge arkivaren er mere end 120 tidligere ansatte blevet interviewet i forbindelse med den kommende udstilling, og ud af dem er kun en lille håndfuld kvinder repræsenteret.
Derfor inviterer det lokalhistoriske arkiv nu kvinder, der har en fortid på værftet, til at deltage i et fælles møde på arkivet, hvor de kan dele deres oplevelser på værftet.
- Det er både de gode historier, og de mindre gode historier, vi er interesserede i. Først og fremmest vil vi bare gerne høre, hvordan det var at være kvindelig ansat på værftet, forklarer Heidi Pfeffer.
Kvinderne varetog mange arbejdsopgaver
Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 og fungerede frem til 1987.
Der blev hovedsageligt bygget skibe på værftet, heriblandt det berømte skib ’Jutlandia’, men værftet stod for eksempel også for at producere broelementer til Farøbroerne.
I midten af 1960’erne beskæftigede værftet 2200 ansatte og var i den periode den største arbejdsplads på hele Lolland-Falster.
- Det var en kæmpe virksomhed, der havde stor betydning for byen. De tidligere ansatte gemmer på rigtig meget historie fra den tid, og det vil vi naturligvis gerne bevare igennem denne her udstilling, siger Heidi Pfeffer.
Ligesom mange andre historikere i disse år er Heidi Pfeffer dog blevet særligt opmærksom på, at kvindernes stemmer mangler i de historiske fortællinger.
- Når vi ser tilbage på fortiden, både den nære og den fjerne, så er kvinderne fraværende. Det gælder også, hvis vi kigger længere tilbage i Nakskovs historie, hvor vi heller ikke kan finde nogle kvinder.
Men kvinderne var der – også på Nakskov Skibsværft. Ifølge Heidi Pfeffer endda i en lang række forskellige funktioner.
Der var kvinder i administrationen, de sad som sekretærer i korrespondancen, de var tekniske tegnere på skibstegnestuen, de sad i indkøbsafdelingen, de arbejdede i kantinen, og de gjorde rent på skibene.
- Ligesom mændene har utroligt mange fortællinger fra den tid, så må kvinderne jo også have dem, slår Heidi Pfeffer fast.
Det er ikke kun de personlige beretninger, der mangler. Kvinderne er også svære at finde i det store billedarkiv fra livet på skibsværftet.
- Vi har faktisk cirka 80.000 billeder fra værftet, og ud af dem vil jeg skyde på, at der kun optræder kvinder på cirka 100 af dem. Det er oftest lidt tilfældigt, hvis der er en kvinde med på billedet, fortæller Heidi Pfeffer.
Ligger man inde med billeder fra dagligdagen på værftet, hvor kvindelige ansatte er på, er lokalarkivet derfor også meget interesseret i disse.
Lever stadig
Da Nakskov Skibsværft eksisterede helt frem til midten af 1980’erne, er mange af de tidligere ansatte stadig i live i dag.
Det er derfor endnu muligt at høre de kvindelige fortællinger fra første hånd, og den mulighed vil Nakskov Lokalhistoriske Arkiv nødigt gå glip af.
- I det her tilfælde har vi trods alt stadig en mulighed for at få fundet nogle flere og få snakket med dem, så det skal vi, siger Heidi Pfeffer.
Derfor håber Heidi Pfeffer også, at tidligere kvindelige ansatte på værftet får nys om, at Nakskov Lokalhistoriske Arkiv er interesseret i at komme i kontakt med dem.
