Ét øjeblik fra coronakrisen har gjort særligt indtryk på Medina: - Det vil jeg aldrig nogensinde glemme

Hvordan har coronakrisen ændret din sommer?

Først og fremmest skal jeg jo ikke ud og spille festivaler. De eneste festivaler, jeg skal spille, er på fjernsyn. Det har jeg aldrig prøvet før. Så på den måde har corona rokeret rundt på hele mit år. Men det har også åbnet døre for andre muligheder, og jeg har haft tid til at være kreativ med andre ting.

Jeg er taget mere i studiet, jeg har fået færdiggjort tre singler, jeg har udgivet et livealbum med sange fra min forårstour, der blev afbrudt på grund af corona. Og så har jeg haft mere tid til at udvikle mit firma Wellexir, hvor vi laver vitamintabletter, der kan hjælpe til at booste hverdagen positivt. Så jeg har prøvet at få det bedste ud af situationen. Det er sådan, jeg er som person.

Rent privat er Malo (Medinas mand, red.) og jeg flyttet, så vi har også brugt meget tid på at komme på plads i vores nye hjem. Og så blev vi gift 6. juni. Det var så dejligt. Den store fest holder vi først til næste år – og faktisk besluttede vi at ændre datoen allerede før corona, så det har egentlig ikke noget med det at gøre.

At stå der som det eneste menneske på Kongens Nytorv var så smukt og unikt og total terrifying på samme tid

Medina

Hvordan havde du det, da festivalerne blev aflyst?

Jeg begyndte faktisk at græde, lige da Mette Frederiksen sagde, at alle større forsamlinger skulle udskydes eller aflyses. Jeg følte, hele verden gik i stykker lige der. Og jeg tænkte meget over, hvad det egentlig var, der berørte mig så meget. For jeg er helt ekstremt taknemmelig for at være i en position, hvor jeg i år – rent finansielt – havde mulighed for at kunne tage fri, hvis jeg ville. Men jeg ved, hvordan musikindustrien hænger sammen.

Så lige der blev jeg rigtig ked af det på vegne af alle dem, jeg kunne se, det ville gå ud over. Fordi der er rigtig mange mennesker, der lever af den sommer. Det er lige præcis den, der får tingene til at hænge sammen resten af året. Og jeg kender folk nu, der ikke kan få kompensation. Det er vitterligt folk, der går på røven. Og det ramte mig bare rigtig hårdt.

Nu er det blevet sådan for mig, at jeg skal spille de samme jobs næste år, og at der er sket lidt rotation i hvornår og hvordan. Og det er det. Men jeg har da været – og er stadig – helt vildt ærgerlig over det. For jeg glædede mig.

Hvordan oplevede du den aften, hvor Danmark blev lukket ned?

Vi var inbetween vores to boliger og havde nogle dage, hvor vi lånte min venindes lejlighed ved Kongens Nytorv i København, inden vi kunne flytte ind i vores nye hjem. Og vi skulle flytte rigtig mange møbler lige der. Så først tænkte vi bare: "Fuck, hvad gør man egentlig, hvis alt lukker ned, og vi rent kontraktuelt skal være ude af det hus, vi har solgt?". For det var den dag. Så vi stod rimelig meget og skulle finde ud af, hvad vi skulle gøre. Men vi måtte jo bare vente og se, hvad der skete.

Jeg synes, at det var skræmmende. For den her virus er noget, som vi aldrig har haft med at gøre før. Og det gik op for mig, da jeg gik fra at tænke: "Ej slap nu af, hvad sker der for, at folk er så meget oppe at køre over corona?", til at jeg ti minutter senere tænkte: "Okay, hvad fanden sker der egentlig?".

Jeg blev nervøs og en lille smule bange. Jeg har jo aldrig i mit liv skullet forestille mig, at jeg ville miste nogen.

Hvilken oplevelse har været den mest skelsættende for dig de seneste måneder?

Jeg går altid morgentur med mine to hunde, og under nedlukningen gik vi over Kongens Nytorv en lørdag omkring klokken 11 – og hundene og jeg var de eneste, der var der. Der var ikke engang en bil. Der fik jeg fandme næsten tårer i øjnene, for alt var bare stille. Det Kongelige Teater, d’Angleterre og alle de andre smukke bygninger.

At stå der som det eneste menneske på Kongens Nytorv var så smukt og unikt og total terrifying på samme tid. For hvornår er det nogensinde sket? Man kunne høre fuglene synge så højt, og det var breathtaking. Det vil jeg aldrig nogensinde glemme.

Det betød også, at jeg ret hurtigt begyndte at tænke enormt meget over, hvad coronakrisen gjorde ved miljøet. Og jeg har håbet rigtig meget på, at den ville skabe voldsomt store miljøændringer, fordi man bare har fået smasket lige i hovedet, hvor tydeligt det er, at vi har brug for nogle ændringer. Det er det, jeg håber, verden vil lære af den her omgang.

Hvad har været den største konsekvens for dig afledt af coronakrisen?

Det har helt klart været finansielt. Uden at blinke. Det er min årsindkomst, der er røget. Ligesom alle andre musikeres.

Hvad har du lært om dig selv under coronakrisen?

Jeg har lavet mange interviews under coronakrisen, hvor jeg er blevet spurgt, hvad jeg vil anbefale i fjernsynet. Og for at være ærlig, så ser jeg ikke rigtig fjernsyn.

Jeg synes ikke, at der er særlig meget, der inspirerer mig til at blive et bedre menneske, eller som lærer mig noget. Det er alt sammen bare serier med mordere og meget drama. Og det keder mig og påvirker mig negativt.

Jeg gider heller ikke at se nyheder. Faktisk synes jeg, at der burde være en lov om, at nyhederne skal bringe 50 procent positive og 50 procent negative historier. For jeg synes, at de viser det samme møg hele tiden. Og de burde også vise, at verden er pissefed, og at der findes nogle derude, der gør det megagodt, og som giver os andre lyst til også at opnå noget.