"Armadillo" kommer hurtigere i bio

Den store offentlige interesse for do-kumentarfilmen Armadillo får nu bag-mændene til at fremskynde biografpremi-eren i Danmark til den 27. maj. Hidtil har filmen om den danske krigs-indsats i Afghanistan kun været vist for indbudte pressefolk og politikere og på filmfestivalen i Cannes.

"Efter den massive mediedækning af Armadillo skylder vi danskerne, at de også selv får en mulighed for at tage stilling til filmen og ikke blot får andres holdning præsenteret gennem medierne," siger instruktøren, Janus Metz, i en pressemeddelelse.

Dokumentarfilmen får premiere i omkring 40 biografer overalt i landet.

Filmen har skabt debat

Armadillo har forårsaget en undersøgelse i forsvaret af, om danske soldater har overtrådt krigens love, da de dræbte fire fjender i en grøft under en træfning.

Modstandere har taget filmen til indtægt for, hvor forfærdeligt det er, at Danmark deltager i Afghanistan-missionen.

Tilhængere har glædet sig over, at danskerne får et realistisk billede af de danske soldaters indsats.

Kan også ses på TV 2

"Armadillo" sendes på et senere tidspunkt på TV 2.

TV 2 har deltaget i dokumentarprojektet og i finansieringen fra allerførste minut og sender "Armadillo" i udsendelsesrækken "Vores krig", som har behandlet forskellige aspekter af krigen i Afghanistan.