Tag-arkiv: forvirret

HELT ved siden af……

“Den siger, at jeg ikke har en tid i dag?”

Det var mig der henvendte mig til receptionisten hos øjenlægen, efter at jeg havde kørt mit sygesikringskort igennem scanneren.

Receptionisten:  “Lad mig se. Jeg kan se du har en tid onsdag kl 0940”

Mig:  “Ja præcis…..” (og mit kropssprog signalerede: OG????)

Receptionisten:  “Ja, altså i dag er det tirsdag”

Mig:  “Er du sikker?” spurgte jeg med åben mund…..

Det var måske et dumt spørgsmål, men selv da hun sagde hvilken dag det var, var jeg stadig overbevist om, at det var onsdag. Det var ikke engang sådan én… nåh ja, for pokker, det er det da også. Nej, jeg følte helt dybt inde, at det vitterlig var onsdag.    Og jeg havde sådan set været en dag forud i nogle dage.

Nu forstod jeg, hvorfor de ikke svarede i banken, da jeg ringede til dem i mandags (søndag), og nu gik det op for mig, hvorfor der var en dag, jeg ikke kunne redegøre for hvad Jeff og jeg havde lavet sammen (for den dag eksisterede overhovedet ikke). Pludselig faldt en hel masse andre ting, der de sidste par dage havde forvirret mig, på plads i min overophedede hjerne. Men det bedste af det hele, det er, at jeg allerede havde pakket min taske til at skulle på arbejde i morgen torsdag – men i morgen er det onsdag – altså rigtigt – så jeg har lige en fridag mere.  😀

 

Har du lyst til at følge min blog, så tryk gerne på linket øverst til højre. Så får du besked, når der er et nyt indlæg. Jeg lover dig, at du ikke bliver spammet 😊

Distræte..??? Ikke os…

En hurtig beslutning om at spise og hygge sammen. Som sædvanlig ikke noget der er arrangeret i god tid, men en lige-nu-og-her-lyst. Vi aftaler at mødes kl 16, og normalt er de fleste af os temmelig præcise. Det plejer at være den/de samme, der ikke kommer til tiden. Men i dag skulle være helt anderledes. Den der plejer at komme sidst, kom først og den der plejer at komme først, kom sidst.

Hende der kom i midten af den første og den sidste, ankom lettere forvirret fordi hun var kørt ind i en bil og var blevet væltet af cyklen og havde slået sig temmelig voldsomt – som chaufføren sagde: du skal nok være lidt mere opmærksom næste gang du cykler rundt. Veninden lovede at hun fremover IKKE sms’er samtidig med at hun cykler!!!!

Hende der normalt kommer først, men som i dag kom sidst havde en god undskyldning. Hun var punkteret med sin bil og holdt midt på Trianglen og ledte febrilsk efter et reservehjul mens hun ventede på en kranbil. Den kom efter halvanden time og kranmanden satte det fundne reservehjul på. Nu er det jo København, så det kan være svært at finde parkeringsplads, men det lykkedes og veninden ringer da hun står på gaden og forkynder glad: NU ER JEG HER…..Jamen det er jo dejligt, så lukker vi dig ind….. men der sker bare ikke noget. Ingen ringer på og ingen kommer ind. Ny telefonopringning, nu lettere ophidset: SÅ TRYK DOG PÅ KNAPPEN, så jeg kan komme ind.

Hvilken knap, jeg har ingen knap, jeg kommer ned og lukker dig ind…????

Øhhh, hvor står du? Det viser sig, at den punkterede står et helt andet sted i byen på en af de andre veninders adresse. Nå, men vi udskyder bare grillen indtil en ny parkeringsplads er fundet –  og åbner endnu en flaske vin. 🙂

Grillen er klar og en af veninderne har fået tjansen at passe bøfferne….. det gør hun, men den slags gør man bedst i selskab med en anden veninde, så man kan sludre imens man krydrer maden og vender bøfferne. Der bliver hældt godt med olie udover alle bøfferne… mmmmm lækkert ser det ud og en tredje veninde stikker fingeren ned for lige at smage. …. århhh, det tog bare et splitsekund så røg smagsprøven op og ud af samme hul den var kommet ind igennem og hun strøg ud på toilettet og leverede resten og prøvede forgæves at vaske munden. Den første veninde skulle da også lige smage efter den oplevelse….. øhhhh ??… samme resultat….

Det viser sig at grillmesterinden, i sin iver og sin sludren og pludren, har stået og pøset bøfferne ind i opvaskemiddel i den tro at det var olie…..

Kaffen blev også indtaget lettere forsinket, da vi alle måtte i gang med at lede efter toppen til stempelkaffekanden – den sad ikke i kaffekanden, men vi fandt den i skabet med køkkenruller og toiletpapir.

Resten af aftenen forløb med at kommentere på alle de mennesker vi kender, som vi synes er blevet meget distræte…. 🙂