Forførende og berusende i sommernatten.
De fleste kender den! Mange har den endda i haven. Den klatrer og snor sig som en lian og lyser op med de mange finurlige blomster, der har et nærmest tropisk udseende. Det er kaprifolie jeg tænker på. Der findes flere forskellige arter med forskellige blomster, men de fleste er forædlede haveplanter. Vildtvoksende findes, der kun få arter herhjemme. Den mest udbredte er Vild kaprifolie (Lonicera periclymenum) eller Almindelig gedeblad som den også hedder. Den vokser vildt – typisk i skove, skovlysninger og skovkanter. Som skovens lian kan den klatre højt til vejrs, hvor den snor sig op ad andre træer og buske.
Vild kaprifolie er et sandt mekka for de større aftensværmere. De er nemlig nogle af de eneste som har en sugesnabel, der er lang nok til at kunne nå ned i blomstens lange kronrør.
Blomsterne producerer store mængder af nektar og når aftenen og natten falder på udsender planten en dejlig og nærmest berusende, sødlig duft. Det er fantastisk at opholde sig ved Vild kaprifolie på denne tid af døgnet. Det er da også det som tiltrækker de mange insekter.
Humlebierne har ikke en lang sugesnabel, men de har alligevel fundet en måde, hvorpå de kan stjæle lidt nektar. De gnaver nemlig hul i kronrøret. Når det betegnes som tyveri er det fordi de ikke giver noget igen og bestøver planten som aftensværmerne gør.
Giftig.
Smuk ser den ud, men lad dig endelig ikke narre! Slet ikke hvis du har børn. Bærrene er nemlig giftige og hos flere arter af kaprifolie er det ikke kun bærrene, men hele planten som er giftig. Jeg har hørt enkelte som fortæller, at blomsterne er spiselige, men da det ikke er gældende for alle og da der er tvivl om hvilke (hvis nogen i det hele taget) kan det bestemt ikke tilskyndes at eksperimentere med dette.
Der er flere forgiftningstilfælde, dog flest hos børn, da de oftere lader sig lokke af de smukke, indbydende, røde bær. Der skal dog normalt indtages omkring 15 bær før forgiftningen kræver lægefaglig behandling hos børn, i følge Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Symptomer på forgiftning optræder allerede efter 2 timer.
Snor sig altid i urets retning.
Prøv næste gang du finder en vild kaprifolie, at lægge mærke til hvilken vej den snor sig rundt om værtstræet. Du vil se, at det altid sker i urets retning. Svaret på det lidt sjove fænomen skal findes i de organiske molekyler. De findes i to spejlvendte udgaver og når dyr og planter skal bygge nyt væv, bruger de normalt kun den ene form. For kaprifolie betyder det, at de kun kan sno sig på en bestemt måde. Det er det samme som gør sig gældende for narhvaltænder og sneglehuse.
MR/
Fakta om Vild kaprifolie (Lonicera periclymenum):
Tilhører gedebladfamilien og har hvidgule eller rødlige blomster med et nærmest tropisk udseende.
Sommerfuglen Hvid admiral lægger sine æg på planten.
Kaldes også af og til for vedvindel, skovranke, galbær og sugeblomme, men navnene almindelig gedeblad og vild kaprifolie er de officielle navne.
Navnet gedeblad er nedsættende ment og har været kendt helt tilbage til midt i 1500 hundredetallet.
Kaprifolie blomstrer i juli og august.
Tidligere brugte man det snoede ved til at lave stokke af.
Kilder: Den store nordiske flora af Bo Mossberg m.fl. fra gad, wikipedia, naturhistoriskmuseum.dk, Denstoredanske.dk, Giftlinjen.dk.
