Tanev trækker en gammel sweater på ...

TV 2 Fri, der har premiere i næste måned, får tv for lystfiskere med Peter Tanev som vært.

Vejrværten Peter Tanev finder fiskestangen frem og bliver fremover også vært på et nyt lystfiskerprogram på TV 2 Fri, der har premiere søndag d. 5. maj. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Programmet, der ikke har fået navn endnu, skal optages over sommeren og sendes til efteråret.

"Der behøver ikke være kendte med eller nogen, der bliver stemt hjem. Vi skal formidle alt det fantastiske ved at være på fisketur, og vi skal fange fisk," siger Peter Tanev, der selv er passioneret lystfisker, i meddelelsen.

"Vi starter nok med at tage ud at fiske havørred. Vi har et af de bedste farvande for havørred rundt om os. Jeg skal se, om jeg kan fange den største gedde, jeg har nogensinde har fanget. Vi skal også ud at fiske fra kutter og se, om vi kan fange nytårstorsken."

Ud over fisk vil programmet også stå i den danske naturs tegn - i tråd med kanalens målsætning om at være fritidskanalen. Peter Tanev er uddannet naturgeograf og vil som vært dele ud af viden om dansk natur, dyr og egnshistorie, skriver TV 2.

Peter Tanev begyndte som vejrvært på TV 2 i 1996 og fortsætter som sådan ved siden af værtsrollen på Fri.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også