Der var mange besøgende allerede fra starten af årets Vorupør Kræmmermarked, som det ses her på fotoet fra fredag kl. 11.00 Foto: Ole Iversen
Livet her

Kæmperykind ventes - Vorupør kræmmermarked er i gang

05. august 2022 kl. 14:33

Klokken 10 åbnede året Vorupør Marked. Fra første minut myldrede der folk ind, og går det som arrangørerne forventer, så vil 10.000 gæster besøge markedet de næste tre dage.

På Vorupør Kræmmermarked har vi flest boder med masser af spændende gamle sager. Hvad med en natpotte, viser markedsleder Kasse Thomsen som Emil fra Lønneberg. Foto: Ole Iversen

- Vejret tegner jo godt. Alle stadepladser er revet væk. Og ikke mindst tør jeg godt kalde vores marked et rigtigt marked, hvor man kan finde en god blanding af mange boder med spændende gamle sager, og nogle boder med nyt. Vi er også et roligere marked uden gøgl, tivoli og spektakel. Noget som både handlende og gæster sætter stor pris på. Derfor forventer vi, at der vil der komme mange, lyder det fra Kesse Thomsen, leder af Vorupør Marked.

- Udover selve markedet kan man komme i ølteltet. Her er der spisning lørdag aften med musik af Mr. Hollywood, siger han.

Det eneste gøgl man finder på Vorupørs marked, som Kesse Thomsen kalder en af landets roligste, er øl og spiseteltet. Fra venstre: Birgitte Bruun, kasserer i markedsudvalget, Kasse Thomsen og Løne Toft. Omkring 20 frivillige hjælper til i teltet henover markedsdagene. Foto: Ole Iversen

Desuden kan man prøve lykken i Vorupør Fri-børnehus Tombola.

Fredag og lørdag er der åbent fra 10-20

Vorupør Kræmmermarked 2022 lukker søndag klokken. 16.00

Annonceret indhold

Nyeste