I 1843 skrev H.C. Andersen eventyret, ”Den grimme ælling”. Indledningen til Andersens måske mest berømte eventyr lyder således:
Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet!
Mere romantisk kunne det næppe være, og mange af den tids malere skildrede netop landskabet på den måde. Med Det moderne Gennembrud i slutningen af 1800-tallet fik naturen en helt anden betydning, fordi den hos nogle kunstnere blev koblet sammen med menneskers livsvilkår. Allan Otte genoptager i sine malerier den maletradition, som begyndte i og udviklede sig igennem 1800-tallet. Han forholder sig ovenikøbet til datidens kunstneres værker ved på den ene side at lave parafraser over kendte værker, som fx J.Th. Lundbyes ”Efterårslandskab” (1847) eller intertekstualitet til værker fra den fynske maler, H.A. Brendekilde. På Brandts hænger Brendekildes kendteste værk, ”Udslidt” og det er derfor spændende at se, hvordan Allan Otte nyfortolker netop dette. Det gør han faktisk i 2 værker.
Udslidt
Hos Brendekilde er menneskets hårde vilkår sat i fokus. Daglejeren, der samler sten op fra marken, er slidt op og falder om på marken. For Brendekilde handlede det om at beskrive livsvilkår for en socialklasse, og han lader en kvinde råbe om hjælp, så vi som beskuer kan se problemet og agere derefter.
Allan Otte har en anden tilgang til sit motiv. Midt i maleriet står en mand og ser på nedbrydningen af en landmands produktionsbygning. Han fylder ikke ret meget i det 450cm brede billede. En gul, meget iøjnefaldende maskine på larvefødder, smadrer huset og skal aflevere det ødelagte til containere, som køres væk af lastbilen til venstre i billedet. Manden i skovmandsskjorten har ikke en aktiv rolle i billedet, men konstaterer, at sådan ser verden ud lige nu. Allan Otte observerer, hvad der sker ude på landet. Bygningen skal vel rives ned for at gøre plads til andre, helt nye produktionsformer for det landbrug, som ikke eksisterer længere. Mange af hans værker afspejler den kolossale udvikling, hvor maskiner og bygninger har overtaget tidligere tiders mere romantiske opfattelse af livet på landet. Mennesket fylder mindre og mindre, når Otte skildrer de store mejetærskere, traktorer, såmaskiner, lastbiler mm., men det er sikkert, fordi han ”blot” registrerer og aktualiserer det, som sker med landbruget, der går fra et familieforetagende til en stor produktionsvirksomhed.
Malemåden
Allan Otte har sin helt egen malemåde, som gør hans værker letgenkendelige. Han arbejder ikke som mange kunstnere ud fra naturskitser og modeller i gængs forstand, men bruger internettets billeder og andre fotografier, som han redigerer med forskellige pc- programmer, før han lægger sit motiv fast. Malemåden ses også tydeligt, når man står foran hans værker. Han er tilsyneladende optaget af at bruge nutidens pixelerede fotografier i sine malerier. Nogle har kaldt hans malemåde for neoimpressionistisk pixelmaleri. Eksempelvis ses det tydeligt på et andet intertekstuelt værk over Brendekildes ”Udslidt”. I Ottes maleri af postbuddet, som i sin bil er kørt fast i sneen, ligger postbuddet udmattet i sneen på næsten samme måde som stensamleren hos Brendekilde.
Når Otte maler, bruger han både afmaskning og malertape for også at kunne bruge flere maleteknikker. Nogle steder bruger han spray, andre steder maler han helt naturalistisk, og når man står tæt på værkerne kan man se en teknik med lodrette og vandrette penselstrøg inden for de enkelte motivdele. Udstillingen viser med nogle, fine videoer, hvordan han arbejder med sine malerier, og det giver en super indblik i Ottes arbejdsproces.
Brandts slutter Ottes udstillinger rundt i landet, men det giver så meget mening at slutte i Odense, fordi her er én af Ottes inspirationskilder. Otte giver med sine malerier et nyt udtryk for, hvordan livet på landet og især hos nutidens landmænd er blevet forandret i et mere industrielt baseret samfund.
Kunstmuseum Brandts
Amfipladsen 7, Odense
Frem til 20. februar 2022
