Fokus på Edvard Munch

"Mit kald fremover er at blive maler” 

Sådan skriver den sekstenårige arkitektstuderende, Edvard Munch, i sin dagbog i 1880. Herefter vælger den unge Munch at forlade Christiania Tekniske Skole, som han var startet på et år tidligere.

Den unge Munch rejser væk fra gården Ådalsbrug og ud i verden for at følge sit kald. Hans første kunststudier sker hos Christian Krogh, men Munch deler ikke dennes syn på kunst. I stedet tilslutter han sig en gruppe naturalist-kunstnere fra nabolandene. Denne gruppe kommer dog heller ikke til at spille en længerevarende rolle i Munchs liv og han tilslutter sig andre grupperinger i løbet af årene.

20 år gammel debuterer Edvard Munch på Høstudstillingen og året efter maler han Morgen (også kaldet: Pige på sengekanten). Men hans største gennembrud sker i 1886 (2 år efter sin debut) med Det syge barn. Munch vækker i hvert fald stærke følelser hos kritikerne, nogle kalder værket ufærdigt og sjusket, mens andre fremhæver ham som en af sin generations mest interessante kunstnere. En ting kan vi dog alle blive enige om: Edvard Munch har vækket noget til live i den kunstneriske verden.

En familiehistorie

I et forsøg på at forstå Munchs melankolske og ind imellem rå skildringer af livet, er vi nødt til at gå nogle år tilbage i tiden. Tilbage til Munchs barndom og opvækst. Da Edvard kun er 5 år gammel, bliver hans mor syg og dør. Hans søster dør også mens Edvard stadig er ung, og hans moster Karen Bjølstad flytter ind hos familien i deres lejlighed i Kristiania (nu Oslo). Det siges, at det var Karen, der også selv var kunstner, der introducerede den unge Edvard for kunsten. Det er også hans egen familie, der optræder i mange af hans billeder, som tidligere nævnt Det syge barn, hvor de portrætterede figurer siges at være inspirerede af hans søster og hans mor.

Munchs ulykkelige opvækst lader til at være drivkraften i hans kunst. Samtidig slås han med såvel angst som depression. Noget, der en dag vil blive kendt som et af vor tids måske mest berømte kunstværker…

Edvard Munch har selv skrevet om Skriget: ”Jeg gik langs vejen med to venner, da solen gik ned og himlen pludselig var knaldrød – jeg stoppede og lænede mig mod rækværket, nærmest død af udmattelse. Over den blåsorte fjord hang skyerne, røde som blod og som tunger af ild. Mine venner havde forladt mig, og alene, rystende af smerte, blev jeg bevidst om naturens store, uendelige skrig”.

At dette sagnomspundne maleri har vakt mange følelser hos betragterne, er måske indlysende, når man lytter til kunstneren og den måde, han selv beskriver værkets tilblivelse på. Den voksende angst, samtidig med at værket skildrer fangenskab i sin egen krop, er noget de fleste af os sikkert kan nikke genkendende til – på en eller anden måde. Og det er noget af det, der drager os til Munchs kunst. I dag virker maleriet stadig som en genspejling af angsten.

Skriget er malet i fire versioner, hvoraf en er privatejet, en findes på Nasjonalmuseet i Oslo og to på Munchmuseet. I 2012 sælges den på auktion for ca. 107 millioner US dollars, og bliver dermed et af verdens dyreste kunstværker. Det er også Skriget, der sammen med et andet berømt maleri, Madonna, blev stjålet fra Munchmuseet i 2006. Begge malerier er dog tilbage på Munchmuseet nu.

Madonna og livet på Ekely

I overbevisning om at ægteskab ikke er foreneligt med kunstnerskab, vælger Edvard Munch aldrig at gifte sig. Han går dog ikke alene gennem livet. Flere af Munchs kvinder er blevet portrætteret og har været inspirationskilder i mange af hans kunstværker. En af dem er violinisten, Eva Mudocci, der stod model til både litografien, Brochen, og til et andet af Munchs berømte malerier, Madonna. Ligesom Skriget er Madonna malet i flere udgaver, blandt andet to olieportrætter og to litografier.

Fra omkring 1916 og frem til sin død tilbringer Munch det meste af sin tid på gården Ekely i Oslo. Foruden de mange kvindeportrætter, han maler hér, hvoraf mange er nøgenbilleder, findes der også malerier, der hylder livet på landet i Norge.

Andy Warhol og populærkulturen

Munch var et vigtigt forbillede for Pop Art-bevægelsens fader, Andy Warhol. Ensomheden i kunsten, depressive dispositioner og innovation er nogle af de faktorer, som begge kunstnere har til fælles. Måske er det derfor, at Warhol føler en så stærk tiltrækningskraft til netop Munch og hans værker. Mellem 1983 og 1984 producerer Warhol ca. 15 værker, hvor han lader fotografier af en række af Edvard Munchs kendte malerier indgå. Skriget, Madonna og Brochen er blot nogle af de malerier, han sætter sit ikoniske Warhol-præg på.

Men Warhol er ikke den eneste, der har bragt Munchs kunst med ind i vores tid. En række film og serier, som for eksempel Scream, Doctor Who og Alene hjemme har også hentet inspiration i Skriget. Der findes til og med en emoji, der minder om Skriget.

Når Edvard Munch dør i 1944 i en alder af 80 år, er det et liv præget af psykisk sygdom og alkoholproblemer, han forlader. Men med sin ærlige, utilslørede og noget melankolske kunst er det lykkedes Munch at skabe en kunstnerisk arv, der med stor sandsynlighed vil fortsætte med at inspirere og fascinere os i mange generationer.