Nekrolog: Altid provokerende og aldrig kedelig

Ved Mogens Glistrups død afsluttes et af de mest farverige kapitler i dansk politik. Den trinde, marcipanbrødspisende skatteadvokat med den syngende, bornholmske accent fik aldrig selv direkte indflydelse på dansk politik. Men han tvang de etablerede partier til at lytte til røsten fra folkedybet og ændre kurs.

Han leverede fra 1970?erne stof til underholdning i mange revyer, satiriske julehæfter, tv-satire osv. Han blev en af de store sprogfornyere med ord som ?skrankepaver?, ?papirnussere?, ?Muhammedanien?, ?gammelpartierne?, ?Pinafore-admiral-spytslikkere?. Han fik indflydelse på danskernes tankegang og holdninger gennem sit opgør med tradition og vanetænkning.

Hvem husker ikke hans forslag om at spare 40 mia. kr. ved at afskaffe hele det danske forsvar og erstatte det med en telefonsvarer, der på russisk sagde: »Vi overgiver os!«

Det var vel at mærke under Den Kolde Krig, længe før den første sprække i Jerntæppet.

I fokus i "Focus"

Offentligheden hørte første gang om Mogens Glistrup i tv-programmet Focus i januar 1971. Den dengang 44-årige succesrige skatteadvokat, tidligere lektor i skatteret ved Københavns Universitet, havde udviklet en form for kreativ bogføring, der kunne bringe skatteprocenten ned på nul. I tv-udsendelsen sammenlignede han skattesnyderne med besættelsestidens frihedskæmpere, og sagde bl.a., at »de gør et farligt job, men det er fædrelandsnyttigt«.

Udsendelsen gjorde med et slag Glistrup landskendt.

Den udstillede skattesystemets mangler og menes at være stærkt medvirkende til, at daværende finansminister Poul Møller i marts 1971 valgte at trække sig tilbage på grund af dårligt helbred. Mogens Glistrup forsøgte at udnytte sin nye berømmelse til en politisk karriere og søgte opstilling hos de konservative, men blev afvist.

Partistifter

Den 22. august 1972 stiftede Glistrup derfor sit eget parti, Fremskridtspartiet, under massiv mediedækning i Tivolis restaurant Grøften. Partiet skulle arbejde for skattelettelser gennem store nedskæringer i den offentlige sektor, der i årevis havde været i voldsom vækst som følge af den politik, der blev ført af ”gammelpartierne”. Det straffede vælgerne dem for ved jordskredsvalget den 4. december 1973. Valget blev holdt i utide, udløst af Erhard Jakobsens brud med Socialdemokratiet og stiftelsen af Centrum Demokraterne. Men det blev Mogens Glistrups Fremskridtsparti, der blev valgets største sejrherre. Med 28 mandater blev partiet det næststørste i Folketinget.

Men Glistrup evnede ikke at omsætte partiets styrke til praktisk politik. Hans egenrådige personlighed levnede ikke plads for forhandling og kompromiser. Det var alt eller intet. I sit eget parti var han imod regler og vedtægter. Han stødte ved sin diktatoriske facon de mere kompromisvillige medlemmer fra sig og delte dermed partiet i en ?strammer-? og en ?slapper? fløj.

Skattesagen

Glistrup var i 1972 blevet sigtet for skattesvig ved byretten i København. I 1974 blev han idømt en millionbøde, men uden fængselsstraf. Ved Landsskatteretten blev han i 1981 dømt for grov skattesvig og idømt fire års fængsel og en bøde på fire mio. kr. Dommen blev anket til Højesteret, der ændrede dommen til tre års fængsel og en bøde på en mio. kr. Glistrup måtte forlade Folketinget og afsone i Horserød. Efter afsoningen blev han genvalgt i 1987, men ledelsen af partiet var i mellemtiden blevet overtaget af Pia Kjærsgaard. Det kom til en række sammenstød der kulminerede, da Glistrup i 1991 blev ekskluderet af sit eget parti. Forinden havde han stiftet Trivselspartiet, der aldrig nåede over spærregrænsen. I 1995 forlod Pia Kjærsgaard Fremskridtspartiet og stiftede det mere moderate Dansk Folkeparti. De tilbageværende medlemmer lukkede i 1999 Glistrup ind i partiet igen med det resultat, at den fire mand store folketingsgruppe forlod partiet i protest og dannede løsgængergruppen Frihed 2000. Ved valget i 2001 blev Fremskridtspartiet ikke repræsenteret i Folketinget.

Indvandrerne

I midten af 80’erne blev partiets linje udvidet fra blot at være et antibureaukratisk skattenægterparti til også at være indvandrerfjendtligt. På partiets landsmøde i 1986 sagde Glistrup:

»Jeg er sikker på, Vorherre havde en mening med at anbringe pingviner på Sydpolen, zebraer i Afrika og danskere i Danmark«.

Typisk for Glistrup var også udtalelser som:

»Jeg kommer glimrende ud af det med indvandrere. Jeg synes ikke, de skal bo i Danmark, og når jeg får magt til det, vil jeg udvise dem. Men derfor kan vi godt være venner«.

Meget kan man mene om Glistrup. Men kedelig, det var han ikke.