Forskere om viralt æble: Man kan ikke sige, det er giftigt

Måske har du set billedet af de to virale æbler på sociale medier. Det viser til venstre et usprøjtet æble, der til gengæld er blevet halvvejs spist af havens dyr. Og til højre et sprøjtet æble af mærket Pink Lady, som er helt urørt.

Den overordnede holdning, som er affødt af billedet, lyder på, at sprøjtede æbler er giftige. Og mange har i opslagets kommentarfelt på Facebook fortalt, at det altså er sidste gang, de spiser sprøjtede æbler.

Men der er overhovedet ingen grund til at tage sådan en beslutning. Det skriver Videnskab.dk, der har talt med Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab hos Københavns Universitet.

»Forsøget kaldes en flugttest, som også bruges i forhold til at teste, om sprøjtemidler har en afskrækkende effekt på for eksempel skadedyr. En flugttest siger i sig selv ikke noget om giftighed, men i stedet om dyret kan detektere, at der er et stof, og om det kan lide det eller ej,« forklarer Nina Cedergreen til Videnskab.dk.

Adfærd betyder ikke giftighed

På baggrund af det virale æbleforsøg skal man således passe på med at udlede, at Pink Lady-æblet er giftigt, og at det er derfor, dyrene ikke har spist det.

Læs også: Studie: Pesticidbehandlet dansk frugt og grønt er ufarligt

»Et eksempel kunne være, at vi mennesker ville forlade et rum, hvori en person havde slået en fæl prut, eller hvis rummet lugtede af noget andet ubehageligt. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at prutten er giftig for os,« uddyber professoren.

Adfærd og giftighed hænger altså ikke nødvendigvis sammen, forklarer hun.

Samme toner lyder fra lektor Torben Toldam-Andersen, der er videnskabelig leder af Pometet, som hører under Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Pometet er en stor samling frugttræer og -buske, og han har således sin daglige gang blandt cirka 800 forskellige æblesorter. Så han ved et og andet om netop æbler. 

Typisk behandler man importerede æbler med gassen SmartFresh, der bremser modningen af frugten, fortæller Torben Toldam-Andersen.

»Og det kan være derfor, at det ene æble ser flot og friskt ud, selv efter en del dage,« uddyber Torben Toldam-Andersen.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Danske børn har »alarmerende« niveauer af pesticidrester

Æblet er måske behandlet med voks

Så det kan altså være derfor, at dyrene i Mette Hofstedts have har spist det usprøjtede æble frem for det andet. Simpelthen fordi Pink Lady-æblet ikke har været modent nok.

»Eller det har været overfladebehandlet med voks, som dyrene ikke har kunnet lide. Det er meget svært at sige noget entydigt på baggrund af forsøget,« siger Torben Toldam-Andersen.

Når æbler bliver overfladebehandlet gøres det typisk med forskellige afarter af voks eller lak. Det kan både være bivoks eller voks fra planter som for eksempel carnaubavoks. 

Så både Nina Cedergreen og Torben Toldam-Andersen mener, at det er svært at konkludere, om det er af den ene eller den anden grund, at Pink Lady-æblet ikke er blevet spist.

Under alle omstændigheder bør man udføre markant flere og kontrollerede forsøg for at kunne konkludere noget, siger de nærmest enstemmigt.