Selskab advarer mod trojanske heste

E-mail- og datasikkerhedsselskabet Mimecast har analyseret 67 mia. mails for at undersøge forskellige sikkerhedstrusler.
Flere mails indeholder skadelig malware. | Foto: Finn Frandsen
Flere mails indeholder skadelig malware. | Foto: Finn Frandsen

Selskabet Mimecast, som arbejder inden for datasikkerhed, har med en analyse af 67 mia. afviste mails fået indblik i, hvilke typer af trusler der lurer.

Det skriver Mimecast i en pressemeddelelse.

En af konklusionerne er, at 71 pct. af de mulige angreb var af typen trojanske heste.

Der er en type af malware forklædt som en godartet software. Den type virus bruges af hackere til at få adgang til folks systemer.

"Microsoft Excel var en af ​​de mest populære filtyper, der blev brugt til at distribuere ondsindet aktivitet," skriver selskabet i meddelelsen.

40 pct. af tilfældene var en falsk excel-fil, og 15 pct. var Microsoft Word.

Samtidig var der en stigning i de mere komplekse målrettet angreb mod bestemte brugere.

Det fremgår også, at dem, som begår angrebene, oftere starter med kommunikation gennem mails for derefter at bruge sms’er og så mindre sikre kommunikationsmetoder.

"Cybertrussels-landskabet vil fortsætte med at udvikle sig, når trusselsaktører fortsat søger efter nye måder at omgå sikkerhedskanaler for at bryde deres mål. Vi har observeret, at malware-centrerede kampagner bliver mere sofistikerede, ofte ved hjælp af forskellige typer malware i forskellige faser af et angreb – men alligevel øges meget enkle angreb også markant," udtaler Josh Douglas, chef for trusselsinformation hos Mimecast, i meddelelsen.

Cyberselskab advarer om sikkerheden ved webkameraer

It-sikkerhedsspecialist tager tocifret hop efter opjustering  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også