Materialernes madpyramide gør byggeriet grønnere
Med masser af isolering og høje byggestandarder er det nemt at bygge energivenlige huse. Men de skal også bygges klimavenligt. Her får konstruktører og arkitekter hjælp fra den såkaldte materialepyramide, som du også selv kan skæve til, hvis du fx skal renovere.
Byggeriet står alene for 6 pct. af klodens samlede CO2-udledning hvert eneste år, mens tallet i europæiske lande som Nederlandene er helt oppe på 33 pct.
En del af udledningerne kommer fra de diesel- eller benzindrevne maskiner, der bliver brugt til transport af byggematerialer og til selve arbejdet på byggepladsen. Langt størstedelen kommer dog fra produktionen af byggematerialer.
Med andre ord giver det et markant dyk i de samlede udledninger, hvis CO2-tunge materialer kan skiftes ud med nogle, der har et mindre klimaaftryk.
Derfor har forskerne konstrueret den såkaldte materialepyramide, som svarer til madpyramiden, de fleste kender fra skolen, men i stedet for at indeholde mad og drikkevarer består pyramiden af forskellige byggematerialer – fra de mest klimavenlige til de mindst klimavenlige.
Naturmaterialer kan binde CO2
I bunden ligger de klimavenlige materialer, som binder CO2. Materialerne er biologiske, så deres indhold af kulstof, fx cellulose i træ, er trukket ud af atmosfæren. Ligesom vi bør spise mest fra bunden af madpyramiden, skal klimavenligt byggeri bestå af så meget som muligt fra materialepyramidens bund.
- Udledning: -1 til 0 kg CO2 pr. kg byggemateriale.
- Eksempler: Halm, konstruktionstræ, papiruld, krydsfiner, tagstrå.
Genbrug gør stoffer grønne
I den brede midte ligger genbrugsmaterialer, bl.a. mursten, som egentlig udleder en del CO2, når de produceres. Men som genbrug er de allerede i klimaregnskabet og kræver kun lidt ekstra transportudledning, når de skal til en ny byggeplads. I samme kategori findes også tegl og metaller med lavt smeltepunkt.
- Udledning: 0 til 1 kg CO2 pr. kg byggemateriale.
- Eksempler: Mursten, kobber, beton, brugt aluminium, gipsplader.
Opvarmning kræver energi
Mod toppen ligger materialer, der bl.a. produceres under høje temperaturer – fx glas- og mineraluld, hvor stenmasse opvarmes til 1400-1500 °C, før den trækkes i tråde. Stål er ligeledes ekstremt energikrævende, og hvert ton stål produceret i 2020 udledte i gennemsnit 1,89 tons CO2. Samlet svarede det til 7-9 pct. af den globale udledning.
- Udledning: 1 til 2 kg CO2 pr. kg byggemateriale.
- Eksempler: Glas- og mineraluld, stål, zink, glas, linoleum.
Olieprodukter er dyre pr. kg
De øverste materialer i pyramiden er nærmest indhyllet i en sky af CO2. Det gælder fx diverse plastprodukter og glas. Her ligger også materialer, som bliver ekstra dyre for klimaregnskabet pga. efterbehandling, bl.a. galvaniseret stål. De CO2-tunge byggematerialer skal kun benyttes, når der ingen alternativer er.
- Udledning: Over 2 kg CO2 pr. kg byggemateriale.
- Eksempler: PVC-plader, flamingo, ny aluminium, galvaniseret stål.