Det er ikke kun nyere, amerikanske traditioner – som valentinsdag og halloween – der blev populære, fordi forretningerne så en interesse i at tjene penge på dem.
Den ældgamle tradition for gækkebreve fik nemlig først fat i den brede befolkning, da boghandlerne fandt en smart måde at profitere på dem.
Her kan du læse om, hvordan traditionen opstod, og hvordan den har udviklet sig gennem tiden.
Bliv også klogere på, hvorfor det er chokoladeæg, børnene enten modtager eller skylder.
Overgangsfaser – fx nytår og forår – har i tusindvis af år været noget, vi mennesker har markeret med drillerier.
“Vi kender det fra nytåret, hvor det bliver legitimt at smøre tandpasta på naboens håndtag”, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek.
Årets første forårsblomst – vintergækken – har givet navn til gækkebrevene. Den er en slags drilleblomst, der kommer og narrer os om, at foråret er her, selvom frosten egentlig ikke har sluppet jorden.
I det ældre bondesamfund var foråret den helt store overgangsfase. Det var en markering af, at den hårde vinter med lavvande i forrådskammeret snart blev afløst af lysere tider.
I Danmark og i hele Europa har vi tradition for en række drillelege – gækkelege – der er forbundet med den her overgangsfase, fortæller Caroline Nyvang. Du kender det fx fra aprilsnarren, og før i tiden havde vi også den lignende drilledag – majkatten – den 1. eller 31. maj.
Gækkebrevene er sammen med aprilsnarren en af de få overgangs-lege, der stadig holder ved.
Bindebreve var drilsk bejleri
Gækkebrevene har rod i en konkret tradition, der ikke er direkte koblet til foråret. Nemlig de tyske bindebreve, der kom til Danmark i 1600-tallet.
De er, ligesom de senere gækkebreve, udklippede breve, der indeholdt en gåde, modtageren kunne blive “bundet” af.
Brevene kunne også være forseglet med en genstridig knude, der skulle løsnes. Hvis det ikke lykkedes modtageren at opklare gåden, skulle personen holde en fest eller give et kys.
“Det var primært en romantisk tradition, som unge voksne gjorde noget ud af”, forklarer Caroline Nyvang.
Forskerne mener, at den tyske bindebrevstradition transformerede sig til det, vi i dag kender som gækkebrevet. Det skete i anden halvdel af 1800-tallet.
Fra 1850'erne begyndte voksne at sende gækkebreve til hinanden med et slet skjult romantisk budskab. Dengang var prisen for ikke at kunne gætte afsenderen som regel et kys.
“Det skyldes nok, at det føltes sikrere at bekende sin kærlighed og håbe på et kys, hvis man ikke underskrev brevet med sit navn, men med prikker eller i anden kodeform”, siger Caroline Nyvang.
Hun fortæller, at gækkebrevene er en unik dansk tradition men også, at det er et mysterie, hvorfor traditionen kun blev udbredt her i landet.
“Jeg har aldrig fundet en god forklaring på, hvorfor det ikke har bredt sig til andre dele af verden. Det kan måske have en betydning, at vi ikke nødvendigvis er særlig indflydelsesrige internationalt”.
Ud over Danmark er der kun eksempler på gækkebreve fra den sydlige del af Sverige. Det skyldes sandsynligvis blot, at vi har påvirket hinanden hen over Øresund.
Gækkebrevene blev en forretning
“Vi har tit en forestilling om, at vi tog de ældre traditioner til os, uden at der var kommercielle interesser indblandet. Men gækkebrevene er et godt eksempel på, at vi først begyndte at sende gækkebreve i stor stil, da man kunne købe gækkevers i boghandlerne i de store byer i slutningen af 1800-tallet”, lyder det fra Caroline Nyvang.
De mennesker, der selv havde svært ved at finde på drillerier i versform, kunne nu købe dem i boghandlerne.
Fx udgav visedigteren Julius Strandberg gennem mange år populære gækkevers. I 1861 åbnede han et forlag og frem til sin død i 1903, skrev eller redigerede han hvert år gækkevers, som han solgte til københavnerne.
Foranlediget af kommercielle interesser overtog børnene traditionen ved indgangen til det 20. århundrede.
Produktionen af chokoladeæg gjorde, at børnene i stigende grad legede med.
“Traditionen blev virkelig drevet frem af nogle driftige erhvervsfolk”, fortæller Caroline Nyvang.
Derfor er påskeægget præmien
Det har to mulige forklaringer på, at det er æg, der blev præmien for at gætte et gækkebrev.
For det første er ægget et kristent symbol, der er knyttet til Jesu opstandelse, hvorfor det blev et stærkt påskesymbol.
En anden – kulturhistorisk – forklaring, er, at høns ikke lagde æg om vinteren, inden staldene blev opvarmet og oplyste.
“Når hønsene begyndte at lægge æg, var det en kærkommen luksus, der blev fejret ved at give hinanden æg og trille æg. Ægget var den ultimative forårsbebuder i det ældre bondesamfund”, siger Caroline Nyvang.
Gækkebrevene får comeback
Gækkebrevstraditionen var truet i tiden efter 2. verdenskrig, fortæller Caroline Nyvang.
“Mange danskere var generelt ret kritiske over traditioner i 1950'erne og 1960'erne. Det er i samme periode, Leif Panduro skriver sin bog Rend mig i traditionerne”, der gjorde op med normer og konformitet”.
Men i 1980'erne fik traditionerne en genkomst. Det er ikke til at sige præcist, hvad det skyldtes, men traditioner fik generelt en opblomstring i perioden, og gækkebrevene fulgte altså med, siger Caroline Nyvang.
De klassiske æggeskaller af pap blev lanceret i 1980'erne. Det gav mulighed for at fylde alt muligt slik i dem i stedet for blot at give et lille chokoladeæg, og populariteten blandt børn har formentlig været med til at give traditionen nyt liv, lyder det fra Caroline Nyvang.