Nordjyske Museer har i en pressemeddelse annonceret fundet af to vikingeskatte, som er blevet dateret til omkring 980. Skattene blev opdaget i nærheden af Hobro ved byen Bramslev af medlemmer af Nordjysk Detektorforening.
De to skatte indeholder tilsammen omkring 300 stykker sølv og 50 mønter og er fundet tæt på vikingeborgen Fyrkat, der blev bygget af vikingernes store bygmester, den danske konge Harald Blåtand, omkring 980.
Torben Trier Christensen, museumsinspektør ved Nordjyske Museer, er begejstret for fundet:
“Det kan give os så mange nye detaljer om samfundet i Harald Blåtands tid. I dette tilfælde er tilknytningen til Fyrkat og nedgravningen kun otte km derfra megaspændende”.
Mønter var symbol på kristning af danerne
De to skatte blev fundet mindre end 50 meter fra hinanden, og blandt de mange mønter er det især fundet af såkaldte korsmønter, som arkæologer finder interessante. Korsmønterne blev lavet i forbindelse med Harald Blåtands forsøg på at kristne danerne og blev præget i 970'erne og 980'erne, før kongen mistede magten til sin søn, Svend Tveskæg, i midten af 980'erne.
Fundet kan kaste nyt lys over tiden, da vikingeborgen Fyrkat nær fundstedet kun blev brugt i en kort periode omkring år 980. Christensen mener, at de personer, der har gravet skatten ned, kan have haft direkte tilknytning til Harald Blåtands folk på vikingeborgen og understreger:
“Lige netop bebyggelser, hvor sådanne skatte er gravet ned, er ikke ordinære landbebyggelser. Det er folk af rang, som har boet i disse bebyggelser. Det er de eneste, som har haft adgang til så store mængder sølv.”
De såkaldte korsmønter blev skabt af Harald Blåting efter hans opsætning af Jellingestenen i 965. De var sandsynligvis indført som propaganda for at understrege hans kristning af danerne.
Skatte kan løse gammelt mysterium
Fundstederne bød på flere overraskende skatte: Der blev også fundet to sirligt dekorerede kugler på et lille stykke afklippet sølvstang, som oprindeligt har været en del af en usædvanligt stor ringnål. De er begge lavet i sølv og vejer ca. 70 gram.
Ringnåle var smykker lavet til at holde tøjet på plads, fx kapper. De blev især anvendt af samfundets spidser i vikingetidens Irland og på naboøerne. Arkæologerne vurderer, at hele smykket har vejet omkring et halvt kilo og oprindeligt er blevet båret af en biskop eller en konge.
Ringnålen stammer formentlig fra et af vikingernes plyndringerstogter til Irland, og er blevet hakket i stykker, fordi vikingerne ikke var interesserede i håndværket, men udelukkende i sølvets værdi.
Fra et historisk perspektiv er det mest spændende ved de skattene dog deres placering.
Fyrkat var sammen med Harald Blåtands øvrige ringborge kun i brug i ganske kort tid omkring år 980. Det er stadig et mysterium, hvorfor Harald Blåtand brugte enorme ressourcer på at bygge mindst syv ringborge, som kort efter blev nedlagt. Men ved Trelleborg på Sjælland er der fundet spor efter kamphandlinger.
“Måske blev borgene ikke opgivet helt frivilligt, og måske skete det i forbindelse med det endelige opgør mellem Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg. Hvis der har været uroligheder ved Fyrkat, giver det god mening, at den lokale stormand her ved Bramslev har valgt at gemme sine værdier af vejen”, fortæller Christiansen.
Dermed kan skattene måske være med til at løse en af vikingetidens største gåder.
Størstedelen af ringnålen er blevet hakket af og er sandsynligvis smeltet om til enten sølvmønter eller smykker i vikingernes egen stil.