Julebuk af halm eller lysesiv
Kom i julestemning og lav en julebuk af halv eller lysesiv
Julebukken er ligesom Luciaoptoget, glöggen og de syvarmede lysestager oprindelig en svensk tradition.
Julebukken var i gamle dage en udklædt person, der lavede spas med børnene. I dag er det en lille halmfigur, og I kan lave en selv:
I skal bruge 30-60 halmstrå eller endnu bedre: Lysesiv. Bind to røde stykker garn omkring stråbundtet, så bundtet deles i tre.
Halvdelen af stråene i hver ende bukkes ned og deles i to til i alt fire ben. Forrest bruges resten af bundtet til hals.
Hals og hoved deles med endnu et bånd, og hovedet deles i horn som flettes og et egentligt hoved.
Bagerst bruges den del der ikke blev til ben til hale.
Læreplans-område
Kultur, æstetik og fællesskab
Tema
Kreativ med naturmaterialer
Planter og blomster
Sø og å
Trolde, nisser og eventyr
Årets gang
Årstidsfester og traditioner
Årstider
Vinter