Fiat Panda fra siden
Biltest

Fiat Panda - højt til loftet

Fiat Panda er en høj og praktisk mikrobil. Men den er ret dyr alt taget i betragtning.
Fiat Panda bagfra

Motors vurdering

Fiat Panda

19,6 km/l
Benzin
123.670 kr.
  • Påhængsvægt
  • Indretning
  • Siddeposition
  • Pris
  • A/C er ikke standard
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.2 liter - 4 cyl.
  • CO2 udledning
    118 g/km
  • Effekt
    69 hk
  • Moment
    102 Nm
  • Topfart
    164 km/t.
  • Acc. (0-100)
    14,2 sek.
  • Køreklar vægt
    1.045 kg
  • Maks. påhængsvægt
    800 kg
  • Bagagerum
    225 liter
  • Akselafstand
    230 cm
  • Mål
    L:365 cm B:164 cm H:155 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 19 km/l
  • Beregnet økonomi 2,33 kr./km

Sikkerhed

2011
Luk

Fiat Panda skiller sig ud fra de øvrige biler ved at være en del højere og noget længere. Det medfører gode pladsforhold og en god høj siddeposition. Det giver både et godt udsyn og en let ind- og udstigning. For mange bilejere er det i sig selv et så stort plus, at det kan være altafgørende.

Læs også: Fiat Panda blev i 2018 gentestet af sikkerhedsorganisationen Euro NCAP og fik ingen stjerner

I det hele taget er Panda en praktisk konstrueret bil. Bagagerummet er stort og regulært, og det er efter vores vurdering det bedste blandt de fire biler. Ved bagsædet er der plads til tre voksne, og pladsen er faktisk overraskende god. Udsynet gennem de store sideruder er også børnevenligt, og på den måde er Panda en velkomponeret bil.

Førerpladsen byder på gode fralægningspladser, og et stort rum i højre side af instrumentbordet er godt i en bybil.

Fiat Panda kabine
Instrumentbordet er flot designet, og knapperne ved radioen er lette at nå. Speedometeret er dog svært at aflæse. Bemærk det store åbne rum til højre – det er praktisk i hverdagen.

Simpel, men god motor

På den tekniske side opfører den firecylindrede 1.2-liters-motor sig stilfærdigt og er dermed en hel del bedre end den teknisk avancerede turboudgave af den tocylindrede motor, vi tidligere har omtalt. Kræfterne er gennemsnitlige, men gearingen er fint udlagt, så det nye gear nydeligt tager over, der hvor det foregående slipper. Sammen med en ret lille vendediameter gør det Panda til en letkørt bil.

Økonomien i Fiat Panda er præget af den lidt højere pris. Skal den have et sammenligneligt udstyrsniveau med de andre biler – heriblandt aircondition, som ikke er standard – runder bilen hurtigt 135.000 kr., og så er den tæt på at bevæge sig ud af segmentet.

Man kan vælge en udstyrsvariant, der er 10.000 kr. billigere, men den har så hverken radio, splitbagsæde eller fjernbetjent centrallås. Vi vil derfor pege på netop den testede udgave som bedste køb i Panda-familien, og så må man leve med, at den er lidt dyrere i anskaffelse.

Fiat Panda bagagerum
Bagagerummet er ikke det største målt i liter, men det er praktisk udformet og ret højt.

Må trække op til 800 kg

Et minus ved Fiat Panda er kollisionssikkerheden. I Euro NCAP-testen opnåede den kun at få tildelt fire stjerner, og det er acceptabelt, men ikke ligefrem imponerende.

Et punkt, hvor Panda skiller sig positivt ud, er muligheden for at montere anhængertræk på bilen. Panda må trække op til 800 kg og er dermed den af de små biler, der må trække mest. Også det punkt er for mange en altafgørende egenskab, og det kan bringe Panda langt ind i kampen om kunderne, selvom den i denne test samlet set må se sig slået af Kia Picanto og ikke mindst den nye VW Up. Fiat Panda bygges nu i Italien og kan derfor betegnes som en ægte italiensk charmetrold.

((Denne test indgik i en gruppetest sammen med Kia PicantoToyota Aygo og VW Up)) 

Fiat Panda knap
Håndbremsen er sjovt udformet og rar at betjene. Udformningen har givet plads til en kopholder mellem forsæderne.