Annonce:
Annonce:

Ny TV 2-afsløring: Turistforening betalte og kendt tv-vært kom forbi

Ifølge Jyllands-Posten har Læsø Turist- og Erhvervsforening betalt for en række sponsorerede artikler på TV 2's hjemmeside, og oven i hatten fik Læsø besøg af Peter Tanev, der sendte live fra øen over flere dage

Peter Tanev lavede ifølge Jyllands-Posten flere dages live-tv fra Læsø, efter at Læsø Turist- og Erhvervsforening havde sponsoreret TV 2 Vejret og købt en række sponsorerede artikler på TV 2's hjemmeside. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Peter Tanev lavede ifølge Jyllands-Posten flere dages live-tv fra Læsø, efter at Læsø Turist- og Erhvervsforening havde sponsoreret TV 2 Vejret og købt en række sponsorerede artikler på TV 2's hjemmeside. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

'Vi er det medie, der når ud til flest danskere. Det ansvar tager vi meget alvorligt, og det har aldrig været og vil aldrig være muligt at købe sig til redaktionelt indhold og omtale på TV 2'.

Sådan lød det fra indholdsdirektør på TV 2 Lotte Lindegaard i en mail til Ekstra Bladet, da Jyllands-Posten for to uger siden kunne afsløre, at organisationen Drukfri Ungdom mod betaling var blevet tilbudt omtale i blandt andet 'Go' morgen Danmark' på TV 2.

Nu er Jyllands-Posten dog klar med endnu en afsløring om kanalen.

Tirsdag bringer avisen historien om, at Læsø Turist- og Erhvervsforening tilbage i marts 2020 var såkaldt programsponsor for TV 2 Vejret. Aftalen mellem foreningen og TV 2 medførte ifølge Jyllands-Posten, at der på TV 2's hjemmeside blev udgivet en række artikler om Læsø, som var deklareret som sponsoreret indhold.

Annonce:

Men oven i hatten blev også den kendte vejrvært Peter Tanev sendt til Læsø, hvor han i dagene op til Kristi himmelfarts-ferien sendte vejrudsigt direkte fra Læsø krydret med et dagligt redaktionelt indslag om Læsø af cirka et minuts varighed, skriver Jyllands-Posten.

I de redaktionelle indslag besøgte man blandt andet turistattraktioner som saltsydningen på Læsø.

TV 2 bestemte
Over for Jyllands-Posten har Charlotte Brunskov, som er partner i medierådgivningsbureauet Hilmar & Høgsberg, og som var med til at sætte aftalen op med TV 2, bekræftet aftalens indhold.

Hun understreger dog, at det var TV 2, der bestemte, hvad de redaktionelle indhold skulle vinkles på. Lotte Lindegaard har ikke ønsket at stille op til interview med Jyllands-Posten, men har i en 'generel kommentar' til avisen forklaret, at TV 2 lavede en aftale med Visit Læsø om at være såkaldt produktionsstøttesponsor på 'Dit vejr'.

Ekstra Bladet har spurgt Lotte Lindegaard generelt ind til aftalerne om produktionsstøtte med forskellige organisationer. Her har vi blandt andet spurgt til, hvor stor indflydelse de betalende samarbejdspartnere har på TV 2's indhold.

Annonce:

'Det er TV 2's redaktionelle beslutning, om man ønsker at sætte fokus på en agenda, og hvordan indholdet i programmer og indslag om emnet i givet fald skal udformes og vinkles,' skriver Lotte Lindegaard i en mail fra Ekstra Bladet og fortsætter:

'Det er derfor indholdet af TV 2's dagsordener, som er endeligt afgørende for, om TV 2 ønsker at indgå i et samarbejde med en given partner. Redaktionen vurderer i den forbindelse helt konkret, om partneren generelt kan bidrage til at oplyse om den relevante problemstilling, og for eksempel bringe et netværk og nogle gange en ekspertviden ind i diskussionen af den pågældende agenda eller dagsorden'.

Fastholder
Lotte Lindegaard understreger igen, at man ikke kan købe sig til redaktionel omtale på TV 2.

'En partner har ikke indflydelse på vinkling, casting eller research og har ikke indsigelsesret, når redaktionen starter sit arbejde. Så ingen kan købe sig til redaktionel omtale på TV 2 eller betale sig til at få en sag bragt op – heller ikke TV 2's samarbejdspartnere,' skriver hun.

Annonce:

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Lotte Lindegaard til samarbejdet med Læsø Turist- og Erhvervsforening, men det har endnu ikke været muligt.

Ekstra Bladet arbejder ligeledes på at få en kommentar fra Peter Tanev.

TV3-deltager myrdet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mie fra 'Robinson' har levet et vildt liv med stofmisbrug, steroid-misbrug og et mistet barn. Hør hende fortælle sin historie i ugens udgave af 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Undskyld, Mette
Annonce:

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: