Den hviderussiske læge Natalia Dazivachenka fra Thyholm flyttede med sin danske mand, Thomas Stausholm - og på mindre end en måned havde de tyske myndigheder besluttet at give hende opholdstilladelse - noget som de danske myndigheder ikke ville give hende, skriver Dagbladet Holstebro Struer.
Den lille familie, der også består af den halvandet år gamle dreng Jens Christian, flyttede i slutningen af december til Flensborg fem kilometer syd for den danske grænse, da man efter mere end to års kamp endnu ikke havde formået at få opholdstilladelse i Danmark.
- Vi kan med opholdstilladelsen opholde os i alle andre EU-lande helt lovligt. Bare ikke i Danmark, hvor jeg er statsborger, hvor min søn er født, og hvor vi helst ville leve vores liv sammen, siger Thomas Stausholm.