Annonce:
Annonce:

Soldater i Afghanistan: Krig bedre end at kneppe

Krisemøde i det norske forsvar efter chokudtalelser fra de udsendte soldater, som sammenligner deres situation med 'Armadillo'

De norske soldater i Afghanistan har udløst krisealarm i forsvaret med en række chokerende udtalelser. (Arkivfoto: AP)
De norske soldater i Afghanistan har udløst krisealarm i forsvaret med en række chokerende udtalelser. (Arkivfoto: AP)
Annonce:

- At være i kamp i tre måneder gør det værd at undvære sex. Det lyder måske fjollet, men det er bedre end at kneppe. Når man er på slagmarken er det dig eller fjenden, og når man får 'red mist' (en sikker indikation på et dødbringende skud, red.) i kikkerten....Det er ubeskriveligt. Det er jo derfor, vi er her,

Det er ordene fra de norske udsendte soldater i Afghanistan, der har ladet sig interviewe om det at være udsendt i Telemark bataljonen, og som nu har udløst krisealarm i forsvarsledelsen.

- Dette er holdninger til at tage liv, til hævn og menneskeværd, som jeg overhovedet ikke kan bakke op. Sådanne holdninger er vi nødt til at forhindre, siger generalmajor Per Sverre Opedal til VG.

Krig er ikke pænt
Han har indkaldt til krisemøde efter de kontroversielle udtalelser fra de norske soldater, som i øvrigt sammenligner sig selv med de danske i 'Armadillo'.

Annonce:

- Der er nok ting, vi har gjort, som folk ville reagere på, hvis de havde set det, præcis som i den danske dokumentar 'Armadillo'. Krig er ikke pænt, lyder det fra soldaterne,

De kontroversielle interview bliver sendt på gaden med det nye magasin Alfa på fredag. Heri giver soldaterne udtryk for, at krigssituationen i Afghanistan er 'præcis, som de havde håbet.

Jubel over drab
- Man tager ikke til Afghanistan for at redde verden, men for at være med i en rigtig krig.

- Fem af os har taget talibanliv. Man bliver sygt gearet, lige før man trykker af. Man får lyst til at skyde hele tiden, hvis man har fået verificeret våben og ved, at fjenden er et legitimt mål. Når man endelig får lov til at skyde, er det næsten som om alt går i slow motion, fordi man er så fokuseret. Så gør vi alt, hvad vi kan for at ramme - for at dræbe. Af og til er man heldig. Jeg ramte en taliban-kriger i nakken fra 2770 meter 2. februar i år. Der var jubel.

Annonce:

Bekymrende hævnkultur
Udtalelserne kommer efter, at forsvarsledelsen det seneste år har modtaget flere meldinger om, at der er ved at udvikle sig en bekymrende kultur i en del af Telemark bataljonerne.

Og det gør ikke sagen bedre, at en af de norske chefer i Afghanistan også kommer med en uheldig udtalelse:

'Jeg har disponeret mine styrker med den hensigt at dræbe, og det har vi haft succes med. Jeg reflekterer ikke noget videre over det at tage livet fra nogen, siger major Kristian Simonsen blandt andet. Og tilføjer:

- Det var dejligt, da jeg hørte, at vi antageligvis har dræbt den Taliban-leder, som lagde den vejbombe, der dræbte Jokke (norsk soldat, red.).

Feltpræst i forsvaret, Alf Petter Hagesæther, siger til VG, at han er bekymret for en ny subkultur, som bryder med Forsvarets værdigrundlag.

- Holdninger, som giver udtryk for hævnmotivation er fremmed for Forsvaret. Det repræsenterer en fjendeforagt, siger Hagesæther.

Annonce:

Maler dødningehoveder på huse
Ifølge flere norske officerer har soldaterne som del af et magtspil med Taleban sprayet dødningehoveder på bygninger i landet, som er blevet ransaget, og som soldaterne mener har tilknytning til oprørerene. Formålet er at vise Taleban hvem, der bestemte.

Flere soldater har også et dødningehovedemblem påsyet deres uniformer, og da soldaten Cales Joachim 'Jokke' Olssen blev dræbt i januar 2010 fik emblemet påskriften 'Jokke, we will never forget'.

I en privat mindeceremoni for 'Jokke' skal en officer have holdt en flemmende tale, hvor han slog næven i kisten og erklærede:

'Nu skal vi ud og slås for dig, Jokke!'

Dagen efter drog enheden på mission - og kom i skudvekslinger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Hendes krop er blevet smadret.
Annonce:

Ak og V

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: