Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Ditte Hansen mistede begge forældre samme år: Troede at jeg skulle dø

Skuespillerinden blev ramt af panik, da begge forældre gik bort i en tidlig alder.

Hun er kendt som den humoristiske kvinde fra Cirkusrevyen, der får folk til at skraldgrine.

Og hun klæder sig også gerne ud med stort skæg i komediefilmene ‘Ditte og Louise’, sammen med Louise Mieritz.

Men på indersiden var 2016 et rædselsår for Ditte Hansen. Der mistede hun nemlig både sin mor og far.

Det fortæller hun i programmet ‘Til middag hos’, hvor hun har fået besøg af Felix Smith, Kathrine Diez og Christian Grau.

Artiklen fortsætter under billedet…

Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Så dør jeg også om lidt

Ditte Hansen bor nemlig på en husbåd, og det er netop tabet af forældrene, der satte så mange tanker i gang hos den 52-årige skuespiller, så hun ente med at sælge sit hus og flytte ind på husbåden i Sydhavnen.

– De var begge to i starten af 60’erne, da de døde, og så tænkte jeg: “nå men så dør jeg jo også om lidt, så hvad er det, jeg skal nå inden, fortæller hun i programmet.

Ditte havde en drøm om at prøve at bo på en husbåd, men den idé var hendes mand, Benjamin Boe Rasmussen, ikke helt overbevist om i begyndelsen.

– Min mand var sådan “vi har det jo godt skat i vores store hus på Amager”, og jeg var sådan, “men det slutter jo lige om lidt, så jeg har ikke tid til at sidde her og have det godt med dig.”, deler hun.

Ditte afslører i programmet, at hun endte med at stille manden et ultimatum.

– “Enten bliver vi skilt eller også køber vi en husbåd”, fortæller hun og fortsætter:

– Så nu bor vi her, og nu lever jeg garanteret, til at jeg er 90, griner hun.

Du kan se ‘Til middag hos’ på Viaplay.

Godt, at du lyttede til dig selv og fulgte dit hjerte, Ditte.