Hans betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. I skrift og tale var det Grundtvig, der stod bag den kirkelige, folkelige og politiske myndiggørelse af den danske landbefolkning i 1800-tallet med omfattende åndelige, praktiske og økonomiske virkninger til følge.
Med rod i den bibelske og oldkirkelige tradition genoplivede Grundtvig på selvstændig måde klassiske kristne temaer, der næsten var gået i glemmebogen, og kom dermed i åbenbar konflikt med sin samtids toneangivende teologi og kirkelighed. Fornyelsen kom først og fremmest til orde i hans salmer, der sammen med den "mageløse opdagelse" skabte en lavkirkelig sakramental vækkelse, et "oprør fra neden", der bandt vækkelsens folk til kirken.
Med forbillede i gamle salmers fortællende forløb udvidede han dette perspektiv ved fx i "Et Barn er født i Betlehem" at lade frelsen blive til virkelighed, mens den synges; i forløbet får de syngende "børn" englestatus. Deres halleluja smelter sammen med englenes: "Da vorde Engle vi som de,/Guds milde Ansigt skal vi se".
Som digter mestrede Grundtvig adskillige stilarter og lyriske genrer uden at tabe sit umiskendelige særpræg. Han kunne i et mangetydigt romantisk billedsprog smelte indhold og form sammen i fortættede digte, hvis retning og mening lå profetisk i det dunkle, med højdepunkt i det store, først langt senere værdsatte digt Nyaars-Morgen (1824): Her flettes Danmarks skæbne og hans eget liv ind i en kæde af historiske og mytologiske visioner.
Til andre tider kunne han i læredigte og sangbare vers skrive enkelt og forståeligt om de højeste emner. Ved denne poetiske styrke fornyede Grundtvig det danske sprog og skabte en folkelig og national selvbesindelse i tæt sammenhæng med realiseringen af hans skoletanker. Interessen for nordisk mytologi og historie forenet med Grundtvigs optimistiske tillid til menneskets gudskabte evner blev i store dele af den danske befolkning en virksom appel til praktisk virketrang på vidt forskellige områder.
N.F.S. Grundtvig giftede sig tre gange: 1818 (forlovet siden 1811) med Lise Blicher (1787-1851), 1851 med Marie Toft, f. Carlsen (1813-1854) og 1858 med Asta Reedtz, f. komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (1826-1890).
N.F.S. Grundtvigs grav findes i Køge på Claras Kirkegård, beliggende på Køge Ås ved Gammelkjøgegaard.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.