Den Trojanske Krig er navnet på grækernes legendariske belejring af byen Troja (gr. Ilion). Sagnet rummer to hovedmodstandere: På den ene side står trojanerne under ledelse af kong Priamos og hans sønner, heriblandt den tapre Hektor og den charmerende, men vege prins Paris. På den anden side står den græske flåde og hær under ledelse af kong Agamemnon og med en række græske helte: Menelaos, Odysseus, Achilleus og mange flere.
Fortællingerne om krigens årsager og forløb har måske en historisk kerne. Disse fortællinger er indeholdt i den trojanske sagnkreds, som er den største af den græske mytologis sagnkredse.
Den trojanske sagnkreds og dens personer spiller en hovedrolle i antik græsk og romersk litteratur, kunst og kulturel selvforståelse. Indtil renæssancens genopdagelse af den græske litteratur var de middelalderlige Trojaromaner den eneste forbindelse i Vesteuropa tilbage til oldgræsk episk tradition (se Troilos).
I de hellenistiske mytologier er denne sagnkreds den sidste og altomfattende beretning fra den heroiske tidsalder. Homer forudsætter, at hans tilhørere er bekendt med strukturen i den store fortælling, og udvælger herfra temaerne for sine to digte, Iliaden og Odysseen. De cykliske digte danner ramme om Homers værker, ligesom mange græske tragedier er bygget over motiver fra de dele af sagnkredsen, som Homer ikke har benyttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.