Mogens Glistrup – en biografi

Efter flytning fra Virum til Lyngby fik Glistrup sit eget kontor og han nød, at han ikke af og til, som tidligere skulle fjerne sine papirer fra spisebordet.

Mogens Glistrups ældste datter Anne-Marie Glistrup har skrevet første del af biografien om sin far. Men hun er ikke kun ”datter”. Hun er historiker og det sidste præger også indholdet på en positiv måde.

 

Det er en bog om en familie, en far og mor samt søskende og deres dagligdag, men primært en bog om advokaten Mogens Glistrup (1926-2008), der blev partistifter og folketingsmedlem.

 

Barndom og ungdom

Forfatteren har i modsætning til de fleste andre, der har skrevet om Mogens Glistrup, haft mulighed for at læse dagbøger, scrapbøger og vælge fra et righoldigt fotoarkiv m.v.

 

Mogens Glistrup store interesse som yngre var fodbold og bøger. Hans motoriske evner var tilsyneladende ikke helt på højde med hans evne til at huske alt, hvad han en gang havde læst. Allerede som ung arbejdede han ivrigt på at forbedre det han ikke var så god til. Udholdende og en meget stærk vilje.

 

Kort før befrielsen flyttede han fra Rønne til København, hvor han begyndte at læse på universitetet. Ingen kunne nogensinde være i tvivl om, at han kom fra Bornholm, men efterhånden blev hans problemer med at stamme betydelig mindre.

 

På universitet og soldat

I København boede han hos familie på Frederiksberg eller på kollegie, bl.a. på Regensen, hvor han mødte Simon Spies. Lene, hans hustru fra 1950, mødte han på universitet i efteråret 1944.

 

Soldatertiden på 11 måneder skulle overstås og han nåede bl.a. at være vagt ved den store flygtningelejr på Kløvermarken på Amager. Den militære kørelærer var ikke imponeret af Glistrups færdigheder og først senere fik han et civilt kørekort. Lene overtog af sikkerhedsmæssige grunde ret hurtigt jobbet som chauffør.

 

Rejser og huset i Lyngby

Når der var mulighed for det deltog han i lange udlandsrejser både i Europa og USA, men nød også lange cykelture i Danmark. Lidt overraskende at læse om, da de fleste sikkert forbinder advokaten med mere indendørs sysler.

 

Lene og Mogens Glistrup fik fire børn i årene 1953-1957. Et hus i Virum, senere Lyngby dannede rammen om familielivet. Naboerne mente nok, at Glistrup kunne ofre lidt mere tid eller penge på, at få huset udefra til at se lidt mere nobel ud. Både inde og ude bar huset præg af, at være et sted man brugte og ikke sted, man skulle vise frem.

Læs også
Ny bog – Sørine Gotfredsen: Fri os fra det onde

 

Mogens Glistrup havde det lidt på samme måde med tøj. Noget man skulle have på, men ikke noget, der skulle bruges tid på.

 

Livsstil

Den yngre slanke Mogens Glistrup røg meget og gik ikke særlig meget op i nødvendig søvn, sund livsstil o.l. Efter akut indlæggelse på hospital droppede han de 60-80 daglige cigaretter, hvilket bevirkede, at den slanke Mogens ikke mere forblev så slank. Marcipanbrød var ikke et senere påhit, men en af dagliglivets glæder.

 

Advokaten

I mange år var han partner med sin svigerfar på dennes kontor. Han skrev en lærebog om skatteret og her kunne man læse om tekniske forhold, men det skinnede også igennem, hvad Glistrup selv mente om det danske skattesystem.

 

Han advarede også i mange artikler om det stigende skattetryk, der automatisk ville bevirke, at skatteborgerne ville udnytte alle muligheder for at ”snyde”.

 

Alle advokater lavede forskellige ordninger for skatteplagede borgere, men Glistrup satte det så meget i system, at det blev bemærket af advokatkolleger og myndigheder.

Læs også
“De lærdes tyranni” er et nødvendigt opgør med De Radikales og Alternativets samfundssyn

 

Samtidig begyndte han også, at tale om papirnussere, som han kaldte embedsmænd, der efter hans mening gik meget op i systemer og forordninger. Underforstået, at de skulle sikre deres egen og kollegers fortsatte beskæftigelse. Men også et hip til de politikere, der vedtog ”overflødige” administrative love.

 

Skarpe meninger

Ingen kunne beskylde Mogens Glistrup for at have diplomatiske evner. Han sagde tingene lige ud og ofte på en provokerende måde for, at understrege betydningen. Det bevirkede desværre for ham, at tilhørerne lagde mærke til provokeringen, men ikke de kloge ord.

 

Allerede inden han for alvor begyndte at beskæftige sig med dansk politik, havde han fået en del modstandere blandt embedsmænd, advokatkolleger og de politikere, der lyttede efter, hvad han sagde. Han udlod heller ikke at sige, at meget få af folketingets medlemmer forstod ret meget af skattelovene.

 

Det er svært at placere ham i et bestemt parti og en flirt med de konservative endte med, at en partiforening ikke turde opstille ham.

 

Efter hans berømte interview i Tv-udsendelsen Focus den 30. januar 1971 begyndte myndighederne for alvor at kigge på det, der foregik i hans advokatvirksomhed. Hans selskaber måtte være fiktive mente man, men det lykkedes ikke rigtig, at finde noget bevis for det. Glistrup benyttede den skattelovgivning, han var ekspert i.

 

Læs også
Islamisk Stat truer folk, som læser vestlige bøger, med henrettelse

Nyt parti

Egentlig var det ikke hans tanke, at stifte et nyt parti, men han fik mange opfordringer og det endte som bekendt med, at Fremskridtpartiet blev stiftet i sommeren 1972.

 

Mange sagde, at det nye parti var et flop og Glistrup blev af politiske modstandere kaldt Blålys, Kvaksalver, Nar og meget andet.

 

Sideløbende med, at han gik i gang med opbygning af partiorganisation optrappede politiet undersøgelserne af hans virksomhed og udbad sig gang på gang lange udredninger.

 

Han følte selv, at det var en hetz mod ham for at køre ham træt også som politiker. Justitsministeren udtalte, at blev der ikke rejst tiltale mod Glistrup, måtte man lave lovene om. Statsminister Anker Jørgensen sagde på forhånd: ”Han skal dømmes”.

 

I bogen beskriver forfatteren meget detaljeret, hvad der foregik på kontoret og ved de mange møder. Glistrup trækker fulde huse på møder op til ”Jordskredsvalget” i december 1973. Her kom partiet i Folketinget med 28 mandater. Det næststørste parti.

 

Det var en noget uregerlig fremskridtsflok, der kom i Folketinget. Ikke alle havde helt forstået partiets politik, bl.a. fordi Glistrup i mange forklaringer sprang ”mellemregningerne” over for at spare tid eller fordi han selv tænkte længere frem i sin udredning. Mange stod af under sådan en gennemgang. At Fremskridtspartiets medlemmer både blev mobbet privat og på Christiansborg gjorde det ikke nemmere.

Læs også
“Gerningssteder – en kriminalvandring gennem Københavns mord”

 

Første del af beretningen slutter i 1973. Det er en meget spændende bog og efter læsning forstår man betydelig bedre, hvorfor mange af de gamle politikere frygtede Glistrup.

 

De kunne godt se, at meget af det han sagde, var rigtigt. Heldigvis for dem, sagde han det ofte på en sådan måde, at man kunne skubbe hans forklaringer ind under pjat, ordkløveri og provokationer.

 

Embedsmændene holdt vejret, politikerne afventede politiets undersøgelser og advokatkollegerne klagede fortsat over ham, bl.a. fordi han udbetalte renter til sine klienter.

 

Historiker Anne-Marie Glistrup: ”Mogens Glistrup, fra Bornholm til Folketinget. En biografi 1926-1973. Bind1”. Forlaget: People’s Press.

 

Medens han gik i gymnasiet var der tid til at spille fodbold. Noget det optog den unge Mogens utroligt meget. Han gik til ekstra danseundervisning, da han gerne ville gøre det bedste indtryk på pigerne. Matematisk studentereksamen fra Rønne Statsskole juni 1944.

Læs også
En helt særlig kriminaloverbetjent

 

23. juni 1950. Nyudnævnt cand. jur. Mogens Glistrup på Regensen, hvor man i.flg. traditionerne får en tur på en trækvogn, når studiet er bestået med udmærkelse. Hans mangeårige ven Simon Spies er med til at hylde ham.

 

23. juni 1950. Samme dag, som han blev cand. jur blev han forlovet med Lene Borup Svendsen. Bryllup i oktober samme år.

 

1970. Til en større familiefest er Mogens Glistrup undtagelsesvis i mindre afslappet påklædning.

 

I 1971 var Poul Bundgaard Mogens Glistrup i Cirkusrevyen. Han var lidt nervøs for, at den ægte Glistrup måske ville blive sur, men Mogens Glistrup var nok den, der morede sig bedst. Poul Bundgaard blev inviteret hjem til familien i Lyngby.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…