Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Hoteller

Punta Cana er den største turistdestination på den Dominikanske Republik, og det er her du finder de fleste hoteller – inklusiv luksushoteller. Langt de fleste hoteller ligger inden for større ressorter, som typisk har mellem 2 og 5 hoteller. Nogle er små, mens andre har flere tusinde værelser, så der kan være godt fyldt i højsæsonen, som starter ca. d. 1. november og slutter efter påske. I denne periode rejser de fleste danskere til Punta Cana, og der vil også være mange turister fra andre lande i Europa, USA og Canada. Jul, nytår og påske er de travleste perioder på året, så hvis du vil rejse i julen, kan det anbefales at booke dit hotel i rigtig god tid.

Om sommeren er der stadigvæk masser af turister i Punta Cana, men det er mest folk fra Sydamerika og lokale, der kommer på dette tidspunkt af året. Der er  naturligvis også turister fra alle mulige andre lande, som rejser henover sommeren og efteråret, men ikke nær så mange som om vinteren og foråret. Fordelen ved at rejse i lavsæsonen er, at priserne på hotellerne falder, og der er ofte rigtig gode tilbud at hente. Der er heller ikke så fyldt i poolen eller på stranden. Ulempen ved at rejse i lavsæsonen er, at hotellerne ofte lukker nogle af deres restauranter og barer i kortere eller længere perioder, da de ikke kan fylde dem op, og der derfor ikke kan betale sig for dem at holde dem åbent hver dag.

Hoteller som vi anbefaler i Punta Cana

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Eden Roc Cap Cana: Relais & Chateaux luksushotel i Cap Cana Resort med 65 værelser. Lufthavnstransfers fra/til Punta Cana lufthavn og morgenmad er inkl.

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Tortuga Bay Hotel: Eksklusivt luksushotel i Puntacana Resort med 30 værelser. Lufthavnstransfers til/fra Punta Cana lufthavn med VIP service, og morgenmad på hotellet er inkl.

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Westin Puntacana Resort & Club

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Sanctuary Cap Cana: Adults-only (18+) luksushotel i Cap Cana med 324 værelser. Hotellet er all-inklusive og kun for voksne over 18 år.

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Paradisus Palma Real: All-inklusive luksushotel med ca. 554 værelser, der inkluderer værelser med havudsigt, samt en afdeling kun for voksne. Hotellet er all-inklusive og har sin egen golfbane, Cocotal Golf & Country Club.

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Melia Caribe Beach: Familievenligt, all-inklusive hotel med ca. 609 værelser. Melia Punta Cana Beach ligger indenfor samme ressort. Hotellet er all-inklusive og har sin egen golfbane, Cocotal Golf & Country Club.

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Melia Punta Cana Beach: Adults-only (18+), all-inklusive hotel med ca. 538 værelser. Melia Caribe Beach ligger indenfor samme ressort. Hotellet er all-inklusive og har sin egen golfbane, Cocotal Golf & Country Club.

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Barcelo Bavaro Palace: Familievenligt, all-inklusive hotel med ca. 538 værelser, der inkluderer værelser til familier, samt væresler med havudsigt og havfront. Hotellet er all-inklusive og har sin egen golfbane, Barcelo the Lakes.

Eden Roc Cap Cana i Punta Cana på den Dominikanske Republik

Catalonia Royal Bavaro: Adults-onlu (18+), all-inklusive hotel med 255 værelser. Hotellet er all-inklusive og har sine egne golfbaner, Catalonia Caribe (18 huller) og Cabeza de Toro (9 huller). Gæster har adgang til Pearl Beach Club ved siden af hotellet.

Caribe Deluxe Princess

Grand Bavaro Princess

Prisniveau på hoteller i Punta Cana

Prismæssigt er jul og nytår er den travleste og dyreste periode på alle hotellerne i Punta Cana. Højsæsonen starter omkring d. 1. november, og indtil omkring d. 20. december er priserne rimelige (selvfølgelig afhængigt af hvilket hotel der er tale om). Den 20./21. december bliver hotelværelserne generelt dobbelt så dyre, og prisen falder igen omkring d. 3. januar indtil d. 20. januar, hvorefter de så stiger igen.

Har du mulighed for at rejse i perioden 3. – 20. januar / 1. maj – 30. juni / 1. september – 31. oktober får du oftest de allerbedste priser.

All-inklusive hoteller i Punta Cana

Hotellerne i Punta Cana ligger alle ved stranden og er (på nær et par enkelte) alle “all-inklusive”, hvilket vil sige at al mad og drikke er inkluderet i prisen for hotelværelset. Der er et par hoteller, hvor du kun betaler for værelset eller kun får morgenmaden med. Alle hotellerne har buffet restauranter, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad samt a la carte restauranter, der har åbent til aftensmad. Derudover serveres der typisk snacks om eftermiddagen. Barerne ved poolen og stranden har som regel åbent dagen igennem og serverer drikke uden alkohol samt forskellige alkoholiske drikkevarer. Den lokale alkohol (rom, vodka, m.m.) er inklusiv, men ønsker du “premium” alkohol betaler du ofte ekstra for dette. Det samme gælder vin. Husvin er inkluderet (men er ofte ikke særlig god med mindre du bor på et luksushotel), og der kan bestilles andre vine fra vinkortet, hvor der så skal betales ekstra per flaske.

Spørgsmål omkring hoteller i Punta Cana

Inden du vælger, hvilket hotel du vil bo på, kan det anbefales at du overvejer følgende:

  • Hvor meget luksus ønsker du? De almindelige stjerner er svære at gennemskue i Punta Cana, da stort set alle hotellerne er 5-stjernede, men det kan ikke altid sammenlignes med et 5-stjernet hotel i Europa eller USA.
  • Vil du bo på et stort, all-inklusive hotel eller et mindre og mere hyggeligt hotel?
  • Rejser du med børn og skal hotellet være børnevenligt?
  • Rejser du med din ægtefælle, kæreste, venner, familie og skal hotellet være adults-only dvs. kun for voksne over 18 år?
  • Spiller du golf og skal hotellet have en golfbane tilknyttet? Hvis du bor på et hotel med egen golfbane, betaler du typisk omkring USD 75 for en buggy, som er obligatorisk.

Hvornår er det bedst at rejse til Punta Cana?

Næste spørgsmål vil naturligt være – hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Punta Cana? Og hvad med vejret?

Du skal vide, at vejret stort set er godt hele året rundt. Officielt er der to regntider i Punta Cana – en i maj og en i september/oktober. Månederne fra juni til oktober er officielt sæson for orkaner, og der kan være risiko for at løbe ind i en tropisk storm eller en orkan. Punta Cana er dog ikke rigtigt blevet ramt af en orkan siden 2004. Der har været et par stykker, der er kommet tæt på uden at ramme og forårsage alvorlige skader. De sidste 8 år har der været tropiske storme i området, men de har ikke været noget at prale af. Normalt når det regner i Punta Cana, så regner det oftest om aftenen og om natten, mens der er tørt og solrigt dagen igennem samt en let svalende brise der fra havet. Hvis det regner om dagen, kommer det typisk som en ordentlig byge der varer ca. 10-15 minutter, hvorefter solen kommer frem igen.

Temperaturen er meget stabil året rundt og svinger kun mellem 5 og 10 grader. Om sommeren kan der blive op til 35 grader, mens vintermånederne byder på temperaturer mellem 27-30 grader. Naturligvis er vejret ikke noget der hverken kan kontrolleres eller garantiseres, men de sidste par år har det været sådan. Et godt sted at tjekke vejret er www.wunderground.com