EDVARD MUNCH

by bysienna

ImageGenDenne måneds maler bliver den norske maler og grafiker Edvard Munch (1863-1944). I anledning til hans 150 år, holder ARoS en udstilling med Edvard Munchs malerier. En virkelig sød ven af mig har inviteret mig op og se udstillingen og det G-L-Æ-D-E-R jeg mig til.

Edvard Munch er en af ekspressionismens hovedstikker (man kan dog fine tidligere træk af ekspressionismen i 1890’erne). I ekspressionismen tager man udgangspunkt i det indre, hvilken man i højeste grad kan sige Munch gør. I en kort periode opholder Munch sig i Paris, hvor han danner smag for impressionismen. Denne udvikler hans senere udtryksform.

Tabet af hans mor og senere hans søster, der begge dør af tuberkolose, aktivere den depressive og mørke side i ham i hans kunstværker. Død og sygdom er et gennemgående tema i Munch malerier, som eksempler Det Syge Barn (1885) & Den Syge Pige (1896). Edvard Munch var overbevist om at mennesket var født i et liv i ensomhed og angst, og at selv kærligheden (som var et andet emne i hans malerier) var ren smerte og bitterhed. Efter at havet været indlagt i 1908 i Købehavn for et nervesammenbrud, sker der en kunstnerisk udvikling i hans kunst. Hans malerier bliver mere livsbekræftende. Den tidligere angst og uro, der var i hans malerier, bliver byttet ud med mere harmoniske kompositioner. Farverne bliver lysere og lettere.

Hvor kan jeg så godt lide ham? Helt fra jeg var lille af har jeg haft en tiltrækning til Munch’s malerier. Skriget (1893)  var det første møde jeg havde med Edvard Munch malerier. Jeg fandt det spændene, uhyggeligt, levende og sandt. Der er en sandhed og ærlighed i hans malerier, som faldt mig i smag. Der er selvfølgelig også en enorm tristhed og ensomhed over hans billeder, en side som jeg også kender til, som vi nok gør allesammen. Måden følelserne/ tankerne er udtrykt på vigtigste for mig inden for kunsten. Om det så er vist på en diskret, mellem linjerne agtig måde eller i en eksplosiv udtryks form. Jo mere dystert og gennemtænk kunst er, jo mere finder jeg det interessant.

ImageGen-1

Munch_Dance-Of-LifeEnglish: 

This month’s painter is the Norwegian painter and graphic artist Edvard Munch (1863-1944). On the occasion of his 150 years, ARoS has an exhibition of Edvard Munch’s paintings. A really sweet friend of mine has invited me up to see exhibition and I’m so E-X-C-I-T-E-D.

Edvard Munch is one of expressionism main stickers (though you can fine some earlier track of expressionism in the 1890s). Expressionism is a expressionform were the inner feelings are the most important, which Munch indeed showed in this paintings. In a short period Munch visited Paris, where he quickly got fascinated by Impressionism, this develops his later expression in his art.

The lost of his mother and later his sister, both dying of tuberculosis, activate the depressive and dark side of his in his artworks. Death and disease were a recurring theme in Munch paintings, examples are The Sick Child (1885) & The Sick Girl (1896). Edvard Munch believed that humans were born into a life of loneliness and anxiety, and that love (which was another recurring theme in his paintings) was pure pain and bitterness.

After he been hospitalized in 1908 in Copenhagen for a nervous breakdown, a new artistic development began in his art. His paintings became more optimistic. The previous anxiety and unrest that was in his paintings, got replaced with more harmonious compositions. And his colors became brighter.

And why do I love his work. Right from I has little, I had an attraction to Munch’s paintings. The Scream (1893) was the first meeting I had with Edvard Munch paintings. I found it interesting, scary, vivid and honest. There is reality and honesty in his paintings, which I like. There is of course a great deal of sadness and loneliness in his pictures too, a side which I also have, which we probably all have. The emotions/ thoughts are expressed in art is the important things for me. Whether it’s shown in a discreet, between the lines kind of way, or in an explosive form. The more dark and thought through art is, the more I find it interesting.

ashes-edvard-munch