Berømt dansk blyant bliver til blomster og krydderurter – men kan den kaldes bæredygtig?

Sprout World er en bæredygtig virksomhed, mener stifter og ejer af selskabet Michael Stausholm. Ligesom han ikke er bange for at sige, at blyantproducenten er klimaneutral i sin produktion, fordi selskabet er begyndt at rejse 2 hektar skov i Polen.

Det på trods af, at Forbrugerombudsmanden anbefaler, at man ikke kalder sine produkter nogen af delene.

Siden 2013 har Stausholm udviklet konceptvirksomheden, der producerer blyanter, som kan plantes, når de er brugt op. Der, hvor der traditionelt ville sidde et viskelæder eller ingenting, er Sprouts blyanter forsynet med en celluloseskal indeholdende frø; krydderurter, blomster og tomater udgør størstedelen af sortimentet.

“

Jeg må indrømme, at jeg i hvert fald ikke selv fik spidset nogen blyant

Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet

På den måde giver blyanten tilbage til naturen og kan i sidste ende blive klimapositiv, fordi planterne optager CO2, lyder argumentet.

Selskabet har på den baggrund fået massiv international medieomtale, hvor prominente profiler som Michelle Obama, den britiske rigmand Richard Branson og stjernekokken Gordon Ramsay har været på kundelisten. Ifølge Michael Stausholm er det også PR-omtalen, der har båret en stor del af væksten og muliggjort, at Sprout World i dag har solgt over 50 mio. blyanter og i år regner med at sælge for mere end 50 mio. kr. En forbedring i forhold til omsætningen på 33 mio. kr. i 2021.

Virksomheder

Sprout købte patent på blyant: “Opfinderne har ofte en urealistisk holdning til, hvad værdien er”

Virksomhedskunderne udgør den primære salgskanal, hvor blyanterne flittigt bliver brugt som velkomstgaver til konferencer, kurser og møder. Ofte sammen med et stykke pap, hvor kunden kan skrive budskaber om sit arbejde – f.eks. i den grønne omstilling. På den måde bliver blyanten både en samtalestarter, mens den ifølge Stausholm bliver delt ud “i stedet for alt det der plastik fra Kina”.

Det er til gengæld svært at give et endeligt svar på, hvor klimavenlig eller -uvenlig blyanten i virkeligheden er, vurderer lektor i forbrugeradfærd og bæredygtighed Meike Janssen fra CBS, der kalder det en interessant og omdiskuteret problemstilling.

Det afhænger bl.a. af, om Sprouts blyant har en lavere klimabelastning end de blyanter og elektronik, den angiveligt erstatter. Samtidig skal man f.eks. også have øje for, om virksomheden er med til at skubbe forbrugere og andre virksomheder mod et større fokus på f.eks. plantebaserede varer. Her er der tale om spekulative vurderinger, der er vanskelige at sætte to streger under, lyder det.

“Fra mit perspektiv er eksemplet med Sprout et godt eksempel på, at det ofte ikke er så nemt at trække linjerne op mellem, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er,” fortæller Meike Janssen.

“

Vi nærmer os faktisk det punkt, hvor mikrochip er nede i en størrelse og pris, hvor det kunne give mening at have en i hver af blyanterne

Michael Stausholm, ejer, Sprout World

Hvis der skal være tale om et reelt bæredygtigt produkt, som Michael Stausholm hævder, at Sprout-blyanten er, er der stadig en række forudsætninger, som skal være opfyldt, mener Michael Søgaard Jørgensen. Han er lektor i bæredygtigt design fra Aalborg Universitet og er skeptisk over for virksomhedens påstand om, at blyanterne i sig selv er bæredygtige.

“Det overordnede spørgsmål er jo, om det er et produkt, man har brug for, eller om det mere bliver en gimmick, der bliver uddelt på konferencer,” siger Michael Søgaard, der selv har modtaget to af blyanterne, bl.a. til et arrangement hos ingeniørforeningen IDA.

“Og så er det jo væsentligt, hvad der rent faktisk sker med de her blyanter. Bliver de virkelig brugt og plantet ud, eller ryger de bare i en skuffe eller skraldespanden?” lyder spørgsmålet fra lektoren.

“Jeg må indrømme, at jeg i hvert fald ikke selv fik spidset nogen blyant.”

Pro selvstændig

Iværksætter brugte syv år på at få patent på sin blyant i hele verden, og det var det hele værd – sådan gjorde han skridt for skrid

Michael Stausholm medgiver også, at det for nuværende er umuligt at holde styr på, hvor mange af blyanterne, der rent faktisk får nyt liv som planter:

“Vi nærmer os faktisk det punkt, hvor mikrochip er nede i en størrelse og pris, hvor det kunne give mening at have en i hver af blyanterne. Så ville vi kunne holde øje med, hvor mange der bliver plantet. Problemet er, at det skal være et biologisk nedbrydeligt materiale. Ellers giver det ikke mening at plante i jorden.”

Var det ikke bedre, at man slet ikke producerede dem, i stedet for at virksomhederne giver en blyant og et stykke pap til folk?

“Mange tror, at blyanten er en old school ting, men der bliver produceret og solgt over 15 mia. blyanter på verdensplan. Det er videnskabeligt bevist, at du husker noter taget i hånden meget bedre. Så jeg synes bestemt, det har en berettigelse,” fortæller Sprout-direktøren og fortsætter:

“Det største problem er jo, hvad der sker med produkterne, når du er færdig med dem? Det vil vi gerne sætte tanker i gang omkring. Det er en vigtig del af bæredygtighed i dag.”

Hvordan gør i konkret det med den her blyant?

“Det er vores kunder og virksomheder, der sidder og udvikler produkter. Det skal ikke bare være genbrugsemballage, det skal være produkter, hvor der er taget højde for belastningen gennem hele levetiden.”

Hvad er argumentet for, at jeres arbejde inspirerer virksomhederne til at gøre det, i stedet for at det bare er en kommunikationskanal for dem?

“Vores nye kampagner kommer til at handle meget om, hvad man kan gøre i sin virksomhed for at skabe et nyt liv for produkter. De budskaber giver vi videre til alle, vi handler med.”

Risikerer I ikke at være med til at greenwashe virksomheder, hvis de kan bruge jeres blyanter til at komme med en masse bæredygtighedspåstande?

“Vi holder selvfølgelig øje med, hvad der bliver skrevet. Men jeg har aldrig hørt, at nogen kommer med den slags absolutte påstande,” lyder svaret fra Michael Stausholm, der kun en enkelt gang i virksomhedens historie har afvist en kunde.

Det var den amerikanske landbrugskemikoncern Monsanto, der siden er blevet solgt til den tyske kemikoncern Bayer.

“Det var simpelthen for langt væk fra vores tankegang, fordi de ikke havde noget arbejde med bæredygtighed i gang,” fortæller han.

Kunder som Coca-Cola og Ikea er dog på kundelisten, selvom de ifølge Stausholm har en forretningsmodel, der er “alt andet end bæredygtig”:

“Men f.eks. Ikea arbejder på at blive bedre. De laver indsamlingsordninger og opstiller vindmøller til at forsyne dele af deres energi. Jeg synes, det skal være muligt for virksomheder at fortælle om den rejse mod bæredygtig produktion.”

Modsat fastholder han stadig, at Sprout selv kan kaldes en bæredygtig virksomhed. Bl.a. fordi selskabet arbejder systematisk med at blive mindre klimabelastende:

“Vi er ikke perfekte eller i mål, men jeg mener, at vi er på forkant.”