Påskeæg i stof fra Pilenstudio_
© Pilen Studio

Påsken 2024 bliver præget af denne smukke trend

Påske er lig med pynt, sarte pasteller, påskeæg (også dem i chokolade), pyntede grene og forår i hjemmet. Her får du vores bedste ideer til at indrette med påskepynt, du selv kan kaste dig ud i at kreere.

Påsken 2024: Sådan skal påskepynten se ud

Vil du være med på (påske)moden anno 2024, skal du skrue op for farverne og lave din egen pynt.

Tendensen har egentlig været stigende de senere år, hvor højtiderne har fået fornyet fokus rundt om i danske hjem.

Det hænger unægteligt sammen med tiden under og efter COVID19, hvor vi alle har tilbragt langt mere tid i hjemmet og dermed fået et større behov for at holde os beskæftigede med hjemlige sysler og hygge i de begrænsede rammer, der pludselig var sat for hverdagen.

Samtidig betød pandemien, at klassisk og mere traditionel pynt fik en renæssance, der i juletiden for eksempel kom til udtryk i masser af rød, grøn, guld og nisser. Vi bliver nostalgiske og tryghedssøgende, når vi befinder os i usikre tider, og den tidsånd er (desværre) stadig over os.

I år må det det derfor gerne være tydeligt, at det er påsken, vi hylder i april!

Skru op for pangfarverne og indret med påskepynt i nostagiske toner af gul og grøn og miks med friske farver som lilla, lyserød, blå og pink.

Hvis du elsker at pynte op til påske, får du her 8 skønne ideer til påskeæg og påskepynt, du selv kan lave.

LÆS OGSÅ

Hjemmelavet påskepynt i stof

Påskeæg i stof fra Eline Engen

Påskeæg i stof fra Eline Engen. Følg Eline på @elineengenhandmade

© Eline Engen
Påskeæg i stof fra Pilenstudio_

Påskeæg i stof fra @pilenstudio_

© Pilen Studio
Påskeæg i stof fra Mette Myhl

Stofpåskeæg med blandt andet Liberty Stof fra Mette Myhl. Se mere på @mm_mettemyhl

© Mette Myhl

Påskeæg lavet af stof

Ingen påske uden æg!

Har du stof eller stofrester liggende, kan du kaste dig ud i at kreere fine påskeæg i alverdens farver.

Lav ophæng af farvet bånd ligesom Eline Engen eller miks forskellige stoffer og mønstre som Mette Myhl.

Sæt sidste prik over påske i'et med sløjfer som Camilla Pilgaard, der topper sine håndlavede påskekreationer med den fine detalje.

Hæng dine påskeæg på grene i en stor vase, i vinduet, på en krans langs eller over døren eller læg dem i et smukt fad på spisebordet eller sofabordet - påskestemningen er øjeblikkeligt sikret!

LÆS OGSÅ

Lav påskepynt med perler

Perlepåskeæg af Maria Møller. Du kan følge hendes fine univers på @mariamollerdk

© Maria Møller
Påskekylling i perler fra Gabriella Holm

Påskekylling lavet af perler fra Gabriella Holm. Følg Gabriella på gabriella.holm

© Gabrilla Holm

Påskepynt af plastik- og glasperler

Når vi taler påsketrends, kan vi ikke komme udenom perler!

Perlerne har fået et vildt comeback, og vi støder jævnligt på de fineste perleblomster, klokker og sløjfer.

Nu er turen også kommet til påskepynten, og her har Maria Møller lavet de fineste perlepåskeæg med striber, blomster og mønstre. Er du også faldet for de fine påskeæg i perler, kan du finde opskriften her.

Er du på udkig efter en lidt nemmere idé til påskepynt med perler, kan du kaste dig ud i Gabriella Holms påskekyllinger, der er lavet på en almindelig perleplade og tilsat vinger af papir efterfølgende. Opskriften kan du finde her. Du kan også bruge gule fjer som vinger, hvis det skal være endnu nemmere.

Hæklet påskepynt og broderede æg

Hæklede påskeæg
Broderede påskeæg fra Kreanålen

Broderede påskeæg fra Kreanålen. Følg med på @kreanaalen

© Winnie Methmann
Crepepåskeæg fra Gabriella Holm

Påskeæg lavet af crepe fra Gabriella Holm. Følg Gabriella på gabriella.holm

© Gabriella Holm

Hæklede og broderede påskeæg - og et i papir

Vi har ikke tal på hvor mange hobbyentusiaster, der kastede sig over strik eller hækling i kølvandet på corona, og - selvfølgelig - findes påskeæggene også i udgaver med garn.

Giv dig i kast med hæklenålen og skab de fineste påskeæg i håndarbejdets tegn til at hænge på en fin gren. Find en gratis opskrift på hæklede påskeæg her.

I en lidt mere afdæmpet ende er vi faldet pladask for Kreanålens elegante broderier, der næsten er for fine til at gemme væk igen og kombinerer påskeelementer med forårsblomster.

Apropos forårsblomster! Gabriella Holm har kreeret påskeæg i crepepapir pyntet med vintergækker - en skøn påmindelse om, at foråret er på vej, og at påsken står for døren.

LÆS OGSÅ