Ny udstilling går helt tæt på Bjørn Nørgaard som arkitekt

Få et sjældent indblik i den alsidige kunstners livslange interesse for arkitektur.

// Installationsbillede fra Bjørn Nørgaards soloudstilling Huse er den mest udbredte form for monumenter på Munkeruphus.

© David Stjernholm

Den første udstilling af sin slags

Munkeruphus er de første til at slå dørene op for en udstilling, der udelukkende fokuserer på den velkendte kunstner Bjørn Nørgaards arkitektoniske arbejder og aktioner.

// Forarbejde til Bispebjerg Bakke.

© David Stjernholm

// Udsnit af Bjørn Nørgaards modeller til realiserede og ikke-realiserede arkitekturprojekter.

© David Stjernholm

Bliv klogere på Bjørn Nørgaard som arkitekt

Bjørn Nørgaard er kendt for sine mange forskellige, kunstneriske udtryksformer, som dækker over alt fra tidsskrifter og festivaler til skulpturer, film og boligbyggeri.

Munkeruphus’ soloudstilling, “Huse er den mest udbredte form for monumenter,” lader dig komme helt tæt på Bjørn Nørgaards arbejde inden for bygningskunsten gennem blandt andet modeller, skitser, fotografier og film.

Bliv klogere på Bjørn Nørgaards syn på arkitekturen som en billedtænkende politik, som opfordrer os til at tage stilling til verden omkring os og forholde os kritisk til, hvordan vi bygger vores huse og byer, samt de drømme og byggesten, vi ønsker skal forme vores samfund i fremtiden.

Udstillingen med Bjørn Nørgaard er den første til at markere Munkeruphus’ overordnede tema for 2021, som sætter fokus på kunstens evne til at tænke nyt og bidrage med byggesten til nye verdensbilleder.

// Installationsbillede fra Bjørn Nørgaards soloudstilling Huse er den mest udbredte form for monumenter på Munkeruphus.

© David Stjernholm

Bjørn Nørgaard opfører nyt værk - følg processen og mød kunstneren

Som en del af udstillingen bygger Bjørn Nørgaard sammen med assistenter og frivillige et hus i stampet jord foran Munkeruphus. Du kan følge processen og møde kunstneren fra den 17. til 20. maj.

Udstillingen kan opleves på følgende tidspunkter: 1. maj - 27. juni: torsdag til søndag kl. 11-17 samt 30. juni - 14. august: onsdag til søndag kl. 11-17. Første torsdag i måneden kl. 11-20.

// Byggeaktionen SLUMP I blev formidlet i det Eks-Skole-tilknyttede tidsskrift ta’BOX.

© David Stjernholm