Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Gerda Flues forfærdelige køkken


Beskrivelse


Billedbog. Gerda Flue er klar i sit køkken! 29 emu-æg, en pudefuld møl, en stor klat snotungefedt og en masse andet godt skal der til, for at lave den dejligste kage "hr. Kakerlaks smaskkys" til den dejligste kæreste, hr. Kakerlak.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2000

af

af

Lene Kristiansen

d. 30. aug. 2000

Egentlig må det vel være ganske naturligt for en illustrator at tale med sine billeder. Om det så også er blevet til en historie og kommet på tryk som her med Gerda Flue, Hr. Kakerlak og Cato Thau-Jensen, er jeg ikke sikker på? Under alle omstændigheder er der kommet en ganske pudsig og ret sød & sjov historie ud af det - helt på linie med de historier, børn selv fortæller. Gerda Flue står mægtig og bredt smilende i sit køkken. Hun skal bage en kage til sin kæreste hr. Kakerlak. Og mens Gerda går i gang med fynd og klem, 20 emuæg, møl, snotungefedt og mere i samme dur, stiller Cato spørgsmål - næsten som i tv-kokkeprogrammer. Hr. Kakerlak får sin kage, æder den til sidste stump, Gerda får kun et lille kys (Hr. K. er for forædt til at kunne yde mere), og så er det slut, prut finale! Det er helt tydeligt, at illustrator & forfatter har hygget sig, og det er tydeligt, at det skal først og fremmest være sjovt. Illustrationerne er løsslupne og muntre, matcher teksten perfekt (det ville også være underligt andet) og det er det enkle udtryk der får lov til at dominere. Ingen tvivl om, at CTJ er stærkest på billedsiden, men heller ingen tvivl om, at de yngre billedbogsbørn vil tage godt imod Gerda Flues kageeksperimenter. Fra 2/3 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2000

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 30. aug. 2000

Billedbogen indeholder en ret så spinkel historie om hvordan den påklædte flue tilbereder en kage til sin kæreste, kakerlakken. Det egentlige indhold er en opremsning af de groteske og ulækre ingredienser - emuæg, møl fra sofapuden, snotungefedt, blod og edderkopper - den kærlighedshungrende flue kommer i kagen og ælter med den næsten skræmmende elektriske monster-håndmixer, der går helt amok og smatter det meste af dejen ud over hele køkkenet. Alt sammen for blot at opleve at vejen til mandens hjerte i hvert tilfælde ikke går gennem maven, når den er så alt for fuld af smækkyskage. Det er en oplæsningshistorie til hurtig, smågysende underholdning inden skolealderen. Teksten er sat med åbne typer i en verssat blok midt på hver v-side. Den er fluens egne kommentarer og forklaringer til tilberedningen, og det meste er formet som direkte tale. Tekstens beskrivelser er så kommenteret i et stort billede fra kant til kant på hver h-side. Det er vilde og farvestrålende malerier med en overdrevet primitiv figurformning, der blot lige skaber genkendelighed mellem de groteske medvirkende og de sparsomme detaljer omkring dem. Det er enkle og hurtigt oversete billeder, der nok kan fornøje de små tilhørere.


Berlingske tidende

d. 30. sep. 2000

af

af

Eva Glistrup

d. 30. sep. 2000


Information

d. 3. jan. 2001

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 3. jan. 2001