Leif Sylvester fortæller om opvækst på Amager

SELVBIOGRAFI: Leif Sylvester fortæller om barndommen og ungdommen i en verden, som ikke længere findes…

Leif Sylvester – skriver om sin barndom på Amager…

I sin nye selvbiografi fortæller Leif Sylvester om sin opvækst på Amager, der har haft afgørende betydning for hans rejse fra tømrerlærling til multikunstner.

“Ama’rkaner” tegner et barskt portræt af barndoms- og ungdomsårene på Amager, der er kendetegnet af en rå vold, der går igen overalt, i hjemmet, på skolen og på gaden, men bogen giver samtidig et rørende indblik i en tidsperiode, hvor børn blev overladt til sig selv, masser af drengestreger og eventyr i nærmiljøet.

(Fortsættes under billedet)

»Jeg sidder i køkkenet og læser. Mor vasker op. Hun græder næsten hele tiden, og forfølgelsesvanviddet er taget til. Hun føler sig overvåget og udspioneret alle vegne. Når hun skal ud at handle, kører hun i en stor bue uden om alle offentlige bygninger, kun fordi min lillebror havde nussede underbukser og et lille hul i sokken, da han døde.«

Meningsløs død
Sådan fortæller Leif Sylvester i øjenhøjde med barnet og den unge mand om sin brors meningsløse død og om sorgen, der ændrede alt. Vi bliver også trukket med ind i historien om presset fra faren og hans planer for Leifs tømreruddannelse, mens både Leifs kreative drømme og den første store kærlighed blomstrer akkompagneret af 1950’ernes rock’n’roll. Gennem det hele går som en rød tråd længslen efter frihed.

Multimenneske
Leif Sylvester er et kreativt multimenneske, og hans bog er illustreret med egne fingertegninger, der bidrager til hans fortælling om Amager som arnestedet for den unge kunstner, som tegner løs og senere bliver jazzmusiker i Nyhavn som bare 17-årig.

De små scener fra barne- og ungdomslivet samler sig til en udviklingshistorie om en ægte ama’rkaner – og tegner et portræt af kunstneren som ungt menneske.

Leif Sylvester Petersen er født 1940 på Amager, uddannet tømrer, er sangskriver og komponist, gadeartist og skuespiller, forfatter og billedkunstner. Bogen udkommer 14. november.

 

Seneste artikler

Visualisering af Normals forslag til skiltning, der ikke fik dispensation i Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Foto: Dragør Kommune.

Normal i Dragør får nej til nye skilte

Den nye butik på Kongevejen bryder reglerne for skiltning. Derfor har de fremlagt et nyt forslag til, hvordan butikken kan udsmykkes. Men det nye forslag kræver stadig dispensation fra reglerne – og det har de ikke fået af politikerne.

 
 

Fik du læst?

Dragør Nyts Rasmus Mark Pedersen er ordstyrer ved debatmødet på Beghuset. Foto: TorbenStender.

Fastlåst debat om seniorbofælleskaber

Foreningen Dragør SeniorBo havde i samarbejde med Ældre Sagen og ­Ældrerådet inviteret til debatmøde om bygning af nye seniorbofællesskaber. Og det blev et forvarsel om en valgkamp, hvor det bliver svært at finde flertal for, hvor der skal bygges i kommunen

Læs mere »
Eleverne på Ørestads Gymnasium fremviser diplomet dra Red Barnet. Foto: Ørestad Gymnasium.

Kagesalg for en god sag

Elevudvalgene på Ørestad Gymnasium får som regel lov til at indfri deres ønsker og prøve ting af, hvis de får en god idé. Det førte til, at en gruppe elever fra gymnasiets kulturudvalg, på kun to spisepauser, samlede over 6.000 kr. ind til Red Barnet. Pengene tjente de på at sælge kage.

Læs mere »