|
Pigen med perleparafraserne
Velkommen til Danmarks Billedkunstlærere, Kreds 1 - Nordjyllands aldeles nyttigt unyttige, digitale julekalender 2013. Hver dag i den søde julemåned kan du her helt uforvarende støde på (for)billedlige overraskelse; måske du bliver klogere, måske du bliver frastødt, måske bliver du bare godt underholdt. - Redaktionen vil i hvert fald bestræbe sig på at leve op til vores motto: "Vi rider ikke den Dag, Hovmod staar for Fald!" - Spred; del gerne kalenderen med andre! - Det kan i hvert fald ikke skade.
Billedkunstner og kurator Søren Elgaard formulerer det således: "Parafraser indenfor billedkunsten handler både om at se bagud og fremad på en gang. At være bevidst om den kunst der er skabt og bruge den som afsæt for et nyt værk. Der foregår en billeddialog, som kan være stimulerende og udvide ens billedbevidsthed. Den kreative billedproces står åben og kan bruges som eksempel". Kunsthistorien byder på et væld af parafraser. Kunstnere står ofte på skuldrene af hinanden, forholder sig til hinanden; kommenterer hinandens værker. I godt er eksempel er for eksempel Manets "Dejeuner sur l'Herbe" ("Frokost i det grønne", 1861-1853, Musée d'Orsay, Paris), der siden Manets originalværk har dannet forlæg for andre kunstneres parafraser et utal af gange. Ikke mindst Pablo Picasso har benyttet motivet til adskillige malerier og tegninger. Med sine 44,5 x 39 centimeter syner billedet ikke umiddelbart af meget. Præcis som med da Vincis "Mona Lisa bag Louvres skudsikre glas, skuffes mange over synet af det klejne maleri, der hænger i Mauritshuis, Haag. Man ved ikke meget om Vermeer og hans arbejde. Maleriet af pigen med øreringen signeret "IVMeer" (4. Meer – i det øverste højre hjørne), men ikke dateret. Det er uklart om maleriet er et bestillingsarbejde, og i så fald af hvem. Under alle omstændigheder er det nok ikke ment som en egentligt portræt. Billedet forestiller en ung pige med et ultramarin og lysende gult tørklæde, bundet om det opsatte hår. En del af stoffet hænger frit ned langs ryggen. Pigen bærer brunlig-gul jakke med hvid krave. Kravens hvide står i stærk kontrast til resten af jakken og billedets mørke baggrund. Den unge pige står med siden til, men drejer hovedet, så hun kigger direkte på beskueren over sin venstre skulder. Hendes mund er let åen, som vil hun sige noget til os. Kunsthistorikere har i årevis diskuteret Vermeers inspirationskilder, men man må formode, at motivet delvist er inspireret af samtidens store interesse for den orientalske kunst og kultur. Samtidig mener flere også, at man med rimelig sikkerhed kan sige, at Vermeer ikke nødvendigvis selv har oplevet og ønsket at gengive en unik oplevelse, han selv har haft, men snarere har ladet sig inspirere af andres malerier. I særdeleshed Michiel Sweerts (1618-1664) "Dreng med turban og bouquet" blevet nævnt. Sweerts maleri er ti år ældre Vermeers, og bruger nogle af de samme farvekombinationer. Måske er Vermeers billede "bare" en parafrase selv. Ikke desto mindre er netop hans billede i dag forlæg for tusindvis nye parafraser. Lad os se et par stykker: Og lad os så slutte denne afdeling med en filmisk parafrase fra filmen med samme titel som forlægget:
Tilbage til kalenderoversigten
Den 1. december bød kalenderen på intet mindre end 10 timers uafbrudt jodlen med Franzl Lang. På utallige opfordringer - ikke mindst fra kredsens formand - kommer her en logisk opfølger - TA-DAAA! - Intet mindre end et kækt jodlende koreansk-bayerisk (!?) børnekor. Læg i sær mærke til den elegant svajende dans, de opfører undervejs. Større bliver det næppe ...
Og så dagens skrækkeligste,
Tilbage til kalenderoversigten
... og nu: Godnat ... igen ...
Tilbage til kalenderoversigten
|