Websted med information om beskyttelse af personlige oplysningerGoogle tilbyder en række annonceringstjenester via vores programmer AdWords og AdSense for at kunne vise dig de nyttigste og mest relevante annoncer online. Disse annoncer bliver vist på Googles websteder og tjenester, og på partnerwebsteder i Googles indholdsnetværk. Nogle annoncer er primært baseret på dine søgeforespørgsler eller på indholdet af den side, du får vist. Når vi leverer annoncer, der er skræddersyede til dine interesser, tilbyder vi nyttige værktøjer, som du kan bruge til at få vist og administrere de oplysninger, der bliver samlet og brugt til visning af annoncer. For at beskytte dine personlige oplysninger, følger vi tre principper, når vi leverer annoncer:
Googles politik til beskyttelse af personlige oplysninger beskriver, hvordan vi behandler personlige oplysninger i Googles produkter og tjenester, herunder oplysninger, der angives når du bruger eller interagerer med vores annonceringstjenester. Derudover beskriver vores Politik til beskyttelse af personlige oplysninger for Google-annoncer og Googles indholdsnetværk og de specifikke bemærkninger om beskyttelse af personlige oplysninger for Google-tjenester vores strategier til beskyttelse af personlige oplysninger i relation til vores annonceringstjenester. Google tilbyder også visningsannonceringstjenester via DoubleClick. Du finder yderligere oplysninger i vores strategier til beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med DoubleClick-annonceringsprodukter. Du kan finde flere oplysninger om YouTubes tilgang til annoncering på YouTube Advertising and You.
Google bruger cookies til at forbedre din onlineoplevelse, herunder visning af mere relevante annoncer. Få flere oplysninger om, hvordan Google bruger annoncerings-cookies.
Alle kan til hver en tid framelde sig DoubleClick-cookien (for AdSense-partnerwebsteder, DoubleClick-annoncevisning og visse Google-tjenester, der bruger DoubleClick-cookien) ved at klikke på knappen ovenfor. Google tilbyder også en række muligheder for permanent at gemme dine frameldingsindstillinger i din browser. Derudover tillader Google, at tredjepartsannoncører viser annoncer på Googles indholdsnetværk. Ved hjælp af et værktøj, der er udviklet af Network Advertising Initiative, kan du framelde flere tredjepartsannoncørers og netværkers cookies på én gang. (Google bruger også cookies i Google Analytics og konverteringssporing. Læs mere om det i vores ofte stillede spørgsmål nedenfor).
Vi gør beskyttelse af private oplysninger til en prioritet ved at være helt åbne om, hvilken type oplysninger vi indsamler og hvordan vi bruger oplysningerne til at vise relevante annoncer, og ved at tilbyde forbrugerne valgmuligheder med hensyn til, hvilke oplysninger de ønsker at dele med os. Vi gør det også nemt for dig at få vist, administrere og framelde interessebaserede annoncer, der vises på AdSense-partnerwebsteder og visse Google-websteder. Vi hverken indsamler, sælger eller deler oplysninger, der kan identificere dig personligt, via annoncevisnings-cookies uden din udtrykkelige tilladelse.
Vi viser annoncer på vores egne websteder via AdWords-programmet, og vi bruger også AdSense-teknologi på visse tjenester. Vi viser også annoncer på partnerwebsteder via AdSense-programmet. Vi bruger en række metoder til at vise annoncer, der er relevante.
I vores AdWords-program viser vi annoncer på grundlag af indholdet af din søgning. Hvis du for eksempel søger efter ’golf’ på vores søgemaskine, vil du få vist golfrelaterede annoncer. Vi gør også annoncer geografisk relevante, hvilket vi gør ved hjælp af IP-adresser. Hvis du befinder dig i Boston og søger efter taxiselskaber, vil du sandsynligvis gerne se annoncer for Boston-baserede taxier, ikke London-baserede.
I vores AdSense-program viser vi annoncer på grundlag af indholdet på det websted, du ser. Hvis du f.eks. besøger et websted om havearbejde, kan annoncerne på det pågældende websted være relateret til havearbejde. Derudover kan vi vise annoncer på grundlag af dine interesser. Når du gennemser websteder, som har indgået partnerskab med os, eller Google-websteder, der bruger DoubleClick-cookien, som f.eks. YouTube, kan Google placere DoubleClick-cookien i din browser for at kunne forstå de typer af sider, du har besøgt, eller det indhold, du har set. Baseret på disse oplysninger forbinder Google din browser med relevante interessekategorier og bruger disse kategorier til at vise interessebaserede annoncer. Hvis du f.eks. ofte besøger websteder om rejser, kan Google vise flere annoncer, der har med rejser at gøre. Udover annoncer, der er baseret på interessekategorier, tillader Google også, at annoncører viser dig annoncer på grundlag af dine tidligere interaktioner med dem, som f.eks. besøg på deres websteder. Annoncører må ikke anvende denne teknologi til at identificere dig som person, men det gør det muligt for dem at vise langt mere relevante annoncer til grupper af brugere, som tidligere har interageret med dem. Nogle af disse websteder og tjenester (som f.eks. websteder med sociale netværk), som bruger vores AdSense-program, kan også bruge oplysninger, der ikke identificerer dig som person, som f.eks. demografiske data, til at levere relevant annoncering. Google knytter ikke følsomme interessekategorier sammen med din browser (f.eks. kategorier, der er baseret på race, religion, seksuel orientering, helbred eller følsomme økonomiske kategorier), og vi bruger ikke disse kategorier, når vi viser dig interessebaserede annoncer.
YouTube viser også interessebaseret annoncering ved hjælp af DoubleClick-cookien for at vise relevante annoncer på webstedet. Interessekategorierne bestemmes ud fra dine besøg på websteder, der bruger vores AdSense-program, samt de videoer, du foretrækker at se, eller handlinger, du foretager på YouTube (f.eks. overførsler). DoubleClick-cookien knytter din browser sammen med relevante interessekategorier og bruger disse kategorier til at vise interessebaserede annoncer. Vi kombinerer ikke oplysninger fra din YouTube-konto eller Google-konto med cookie-dataene, der bruges til at vise interessebaseret annoncering. Du kan finde flere oplysninger på YouTube Advertising and You.
Interessekategorier er baseret på besøg på vores AdSense-partnerwebsteder og på Google-websteder, der bruger DoubleClick-cookien, herunder YouTube. Ved hjælp af Annoncepræferencermanager kan du redigere dine annoncepræferencer ved at tilføje interessekategorier, der er relevante for dig. Du kan også fjerne interessekategorier, der ikke er relevante, så Google ikke længere bruger dem til at vise dig interessebaserede annoncer. Når du redigerer dine annoncepræferencer, fungerer dine nye indstillinger måske ikke omgående, da det tager tid, før ændringerne bliver behandlet i vores systemer.
Hvis du foretrækker ikke at modtage interessebaseret annoncering, kan du altid klikke på knappen »Frameld« øverst på denne side eller klikke på knappen »Frameld« i Annoncepræferencemanager. Google tilbyder også en række muligheder for permanent at gemme dine frameldingsindstillinger i din browser. Når du har frameldt dig, vil Google ikke længere indsamle interessekategorioplysninger, og du vil ikke få interessebaserede annoncer. Du vil stadigvæk få vist samme antal annoncer som før, og Google kan stadigvæk vise relevante annoncer på grundlag af indholdet af en webside eller andre ikke-personlige oplysninger. Hvis du f.eks. besøger et websted om havearbejde, kan Google bestemme indholdet af webstedet og automatisk vise annoncer med relevans for havearbejde til alle besøgende, uden at gøre brug af en cookie. Når vi viser en annonce på Google-søgning eller på websteder, der tilhører vores AdSense til søgning-partnere, kan de annoncer, der vises, desuden stadig være baseret på de søgeudtryk, du indtaster.
En cookie er et tekststykke, der sendes fra et websteds servere og gemmes på en webbrowser. Ligesom de fleste websteder og søgemaskiner bruger Google cookies for at kunne give en bedre brugeroplevelse og for at vise relevante annoncer.
Google bruger DoubleClick-cookien på AdSense-partnerwebsteder og på visse Google-tjenester for at vise mere relevante annoncer på tværs af internettet og begrænse antallet af gange, du får vist en given annonce. Når du besøger et websted, ser en annonce eller klikker på en annonce, der understøttes af Googles annonceringstjenester, anbringer vi måske en cookie i din browser. Din browser vil vise, at denne annoncerings-cookie kommer fra domænet »doubleclick.net«.
Når cookien er anbragt på din browser, giver den Google mulighed for at indsamle oplysninger om din browsers interaktion med en given annonce. Disse oplysninger registreres i en log, som ser nogenlunde sådan her ud:
time: 06/Aug/2008 12:01:32 ad_placement_id: 105 ad_id: 1003 userid: 0000000000000001 client_ip: 123.45.67.89 referral_url: "http://youtube.com/categories"
Feltet »time« viser det tidspunkt, hvor annoncen blev vist. Elementerne »ad placement id« og »ad id« angiver annoncekampagnen og den specifikke annonce, der blev vist. »userid« er den displayannonce-cookie, der identificerer browseren. »client IP« viser brugerens IP-adresse (Internet Protocol). »referral URL« viser webadressen på den side, hvor annoncen blev vist. Vores logfiler registrerer også, om en brugers browser klikker på en annonce eller interagerer med den.
Disse oplysninger hjælper Google med at vise annoncer, der er relevante i forhold til dine interesser, med at kontrollere antallet af gange, du ser en given annonce, og med at måle effektiviteten af annoncekampagner. Alle, som foretrækker ikke at få vist annoncer med dette relevansniveau, kan framelde annoncerings-cookies. Denne framelding vil kun gælde for den browser, du bruger, når du klikker på knappen »Frameld«.
Google Analytics er Googles gratis webanalyseværktøj, der hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan deres besøgende bruger ejernes websteder. Google Analytics indsamler oplysninger anonymt, og næsten ligesom når man undersøger fodaftryk i sandet, rapporterer den webstedstendenser uden at identificere individuelle besøgende. Analytics bruger programmets egen cookie til at spore besøgendes interaktioner. Cookien bruges til at lagre oplysninger, som f.eks. hvornår det aktuelle besøg forekom, om den besøgende har været på webstedet før, og hvilket websted, der henviste den besøgende til websiden. Google Analytics-kunder kan se en række forskellige rapporter om, hvordan besøgende interagerer med deres websted, så de kan forbedre webstedet og måden, folk finder det på. Der bruges en ny cookie for hvert websted, og besøgende kan ikke spores på tværs af flere websteder. Analytics kræver, at alle websteder, som bruger programmet, skal opdatere deres politik til beskyttelse af personlige oplysninger, så den indeholder en meddelelse, der åbent fortæller om brugen af Analytics. For at deaktivere denne type cookie, vil nogle browsere angive, hvornår en cookie sendes, og give dig mulighed for at afvise cookies fra gang til gang.
Google bruger cookies til at hjælpe virksomheder, som køber annoncer hos Google, med at finde frem til, hvor mange mennesker, der klikker på deres annoncer, der også ender med at købe deres produkter. Cookien til konverteringssporing anbringes kun på din browser, når du klikker på en annonce, der leveres af Google, hvor annoncøren har tilmeldt sig konverteringssporing. Disse cookies udløber inden for 30 dage og indeholder ikke oplysninger, som kan ikke identificere dig som person. Hvis denne cookie endnu ikke er udløbet, når du besøger visse sider på annoncørens websted, kan Google og annoncøren se, at du har klikket på annoncen og besøgt den pågældende side. Hver annoncør får sin egen cookie, så ingen cookie kan spores på tværs af annoncørerwebsteder. Hvis du vil deaktivere konverteringssporings-cookies, kan du indstille browseren til at blokere for cookies fra domænet googleadservices.com.
Google scanner teksten i Gmail-beskeder for at kunne filtrere spam og opdage virus. Gmail-filtreringssystemet scanner også efter nøgleord i brugernes e-mails, som derefter anvendes til at matche og vise annoncer. Hele processen er automatisk og indebærer ikke, at mennesker matcher annoncer med Gmail-indholdet.
Du kan finde yderligere oplysninger om vores annonceringsprodukter og -tjenester i vores ofte stillede spørgsmål på: