Grundlæggende oplysninger om familiens sikkerhed

Her kan travle forældre få nogle hurtige forslag, der kan hjælpe med at beskytte familien på nettet.

  1. Tal med din familie om sikkerhed på internettet. Gør det klart, hvilke regler og forventninger vedrørende teknologi der er i din familie, og hvilke konsekvenser der er for upassende brug. Men det allervigtigste er at sørge for, at alle føler sig trygge nok til at spørge om hjælp, når de støder på en svær situation. På den måde kan dine familiemedlemmer føle sig trygge ved at udforske internettet på egen hånd, og de ved, hvem de skal henvende sig til (dig), når de har spørgsmål.
  2. Brug teknologien sammen. Det er en god måde at lære om onlinesikkerhed på, og det giver dig mulighed for at tale med din familie om onlinesikkerhed, når emnerne dukker op.
  3. Snak om onlinetjenester og websites. Tal med din familie om, hvilke former for websites de kan lide at besøge, og hvad der er passende for hvert familiemedlem.
  4. Beskyt adgangskoder. Vis din familie, hvordan man opretter sikre adgangskoder på nettet. Mind din familie om, at de ikke må give deres adgangskoder videre, undtagen måske til betroede voksne såsom forældre. Sørg for, at de gør det til en vane at logge ud af deres onlinekonti, når de bruger offentlige computere i skolen, på café eller på biblioteket.
  5. Brug delingsstyring og indstillinger for privatliv. Der findes mange websites, hvor man kan dele tanker, billeder, videoer, statusopdateringer og meget mere. Mange af disse tjenester tilbyder indstillinger og kontrolelementer, der giver dig mulighed for at bestemme, hvem der kan se dit indhold, inden du offentliggør det. Tal med din familie om, hvad de bør og ikke bør dele offentligt. Hjælp dem med at respektere andres privatliv ved at holde personlige oplysninger om familie eller venner private, og ved ikke at nævne folk ved navn i indhold, der er delt offentligt.
  6. Tjek aldersbegrænsninger: Mange onlinetjenester, herunder Google, har aldersgrænser for, hvem der må benytte deres tjenester. Du skal for eksempel opfylde et alderskrav for at have en Google-konto, og visse Google-produkter er begrænset til brugere, som er 18 år eller derover. Tjek altid et websites servicevilkår, inden du giver dit barn lov til at oprette en konto, og gør det klart over for dine børn, hvis I har regler i familien om, hvilke websites og tjenester de må bruge.
  7. Lær din familie at kommunikere på en ansvarlig måde. Dette er en god tommelfingerregel: Hvis du ikke ville sige det til nogen ansigt til ansigt, skal du heller ikke skrive det i en sms, i en chatbesked eller i en kommentar på deres side. Tal om, hvordan det, man siger online, kan påvirke andre mennesker, og fastsæt jeres egne retningslinjer for, hvordan det er passende at kommunikere.
  8. Tal med andre voksne. Tag emnet op med dine venner, din øvrige familie, lærere, sportstrænere og rådgivere. Andre forældre og folk, der arbejder professionelt med børn, kan være en stor hjælp, når du skal afgøre, hvad der føles rigtigt for din familie, især hvis du har at gøre med teknologi, som du ikke kender godt.
  9. Beskyt din computer og din identitet. Brug antivirussoftware, og opdater det jævnligt, medmindre du har en Chromebook, som ikke behøver antivirussoftware. Tal med din familie om, hvilke slags personlige oplysninger, f.eks. CPR-numre, telefonnumre eller adresser, der ikke bør lægges på nettet. Lær din familie, at de ikke må acceptere filer eller åbne vedhæftede filer fra ukendte personer.
  10. Bliv ved. Sikkerhed er ikke noget, man bliver færdig med. Teknologien udvikler sig, og det gør din families behov også. Sørg for, at I fortsætter dialogen. Gennemgå jeres regler igen, tjek, hvordan det går for alle, og afsæt jævnligt tid til at tage en snak om det.

Sikkerhedsværktøjer

Oplev Googles fem bedste onlinesikkerhedsfunktioner, som er udviklet til at hjælpe dig med at sørge for, at din familie er sikker online.

Google Play

Brug forældrekontrol til at filtrere apps efter indholdsklassificering

Du kan bruge forældrekontrol til at begrænse, hvilket indhold der kan downloades eller købes i Google Play. Funktionen hjælper dig med at finde passende indhold til dig og din familie.

Få flere oplysninger

Åbn appen Google Play Butik på din enhed.

Tryk på menuikonet øverst til venstre.

Tryk på Indstillinger.

Tryk på Forældrekontrol.

Slå Forældrekontrol til.

Opret en pinkode.

Tryk på Apps og spil.

Vælg modenhedsniveauet.

YouTube

Angiv et filter, så du slipper for upassende indhold

Hvis du foretrækker at slippe for at se indhold, der er aldersbegrænset eller uegnet for børn, når du er på YouTube, kan du rulle ned til bunden på en side på YouTube og aktivere Beskyttet tilstand. Beskyttet tilstand hjælper med at skjule potentielt stødende indhold i søgning, relaterede videoer, playlister, udsendelser og film.

Få flere oplysninger

Rul ned til bunden på en tilfældig side på YouTube, og klik på rullemenuen i sektionen "Sikkerhed".

Vælg Til eller Fra for at aktivere eller deaktivere Beskyttet tilstand.

Hvis du vil låse denne indstilling, skal du logge ind på din Google-konto.

Når du er logget ind, har du mulighed for at låse denne indstilling.

Chrome

Kontrollér, hvad din familie kan se på nettet

Hvis du vil styre, hvilke websites din familie kan besøge på nettet, kan du bruge funktionen Administrerede brugere i Google Chrome. Med Administrerede brugere kan du se siderne, dine brugere har besøgt, og blokere de websites, du ikke ønsker, at dine brugere skal se.

Få flere oplysninger

Hvis du vil oprette en administreret bruger på din Chromebook, skal du starte på hovedloginskærmen og klikke på Tilføj ny bruger.

Vælg Opret en administreret bruger i højre side af skærmen.

Klik på Opret en administreret bruger.

Log ind på den konto, der skal administrere den pågældende bruger, og klik på Næste.

Vælg brugernavn, adgangskode og billede til den administrerede bruger. Klik på Næste.

Android

Begræns adgangen til udelukkende godkendte apps og spil

Vil du dele din tablet med en anden uden at dele alle dine ting? På Android-tablets, der kører 4.3 eller nyere, kan du oprette begrænsede profiler, der begrænser, hvilke funktioner og hvilket indhold andre brugere har adgang til på din tablet.

Få flere oplysninger

Hvis det er din tablet, kan du trykke på Indstillinger → Brugere → Tilføj bruger eller profil.

Tryk på Begrænset profil → Ny profil for at navngive profilen.

Brug TIL/FRA-knapperne og Indstillinger til at administrere adgang til funktioner, indstillinger og apps.

Tryk på afbryderknappen for at vende tilbage til låseskærmen, og tryk derefter på ikonet Ny profil.

Når det hele er sat op, er startskærmen tom. Tryk på ikonet Alle apps for at komme i gang med den nye profil.

Se flere sikkerhedsværktøjer