Ofte stillede spørgsmål

Hvordan beskytter Google mit privatliv og holder mine oplysninger sikre?

Vi ved, at sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger er vigtigt for dig – det er også vigtigt for os. For os er det en prioritet at yde optimal sikkerhed, så du kan have fuld tillid til, at dine oplysninger er sikre og tilgængelige, når du har brug for det.

Vi arbejder hele tiden på at sikre optimal sikkerhed, at beskytte dine personlige oplysninger og dermed gøre Google endnu mere effektiv for dig. Vi bruger flere hundrede millioner dollars hvert år på sikkerhed og hyrer yderst velronemmerede eksperter i datasikkerhed til at beskytte dine oplysninger. Vi har også udviklet brugervenlige sikkerhedsværktøjer og værktøjer til beskyttelse af private oplysninger såsom Google Betjeningspanel, totrinsbekræftelse og Annoncepræferencer. Det er altså dig, der har kontrollen, når det handler om deling af oplysninger med Google.

Du kan få mere at vide om sikkerhed på nettet, bl.a. hvordan du beskytter dig selv og din familie online, på vores website Godt at vide.

Hvordan kan jeg fjerne oplysninger om mig selv fra Googles søgeresultater?

Google-søgeresultater afspejler det indhold, der er offentligt tilgængeligt på internettet. Søgemaskiner kan ikke fjerne indhold direkte fra websites, så man kan ikke fjerne indhold fra internettet ved at fjerne søgeresultater fra Google. Hvis du gerne vil fjerne noget fra internettet, kan du kontakte webmasteren på det website, som indholdet ligger på, og bede ham eller hende om at foretage en ændring. Når indholdet er blevet fjernet, og Google har registreret opdateringen, vil oplysningerne ikke længere blive vist i Googles søgeresultater. Hvis du har en hasteanmodning om fjernelse af indhold, kan du også finde flere oplysninger på vores hjælpeside.

Hvordan kan jeg kontakte Google, hvis jeg har spørgsmål eller klager vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger?

Du kan altid kontakte os via vores kontaktformular til spørgsmål om beskyttelse af personlige oplysninger.