Som anført i Vilkår og betingelser er Google Notesbog ikke forpligtet til at hoste eller vise indhold. Google Notesbog kan afvise at hoste indhold, der overtræder politikkerne, bl.a.:
Bemærk, at indholdet skal være nøjagtigt og generelt egnet for alle aldre.
Respekter det store arbejde (og ophavsretten), som folk har lagt i deres indhold, når du bruger Google Notesbog. Når du offentliggør en notesbog, svarer det til at oprette din egen webside – brug ikke indhold i din notesbog, som du ikke lovligt ville kunne offentliggøre på din egen webside.
Vi kan ikke yde juridisk hjælp eller rådgivning, men vi opfordrer dig til at tænke over de juridiske begrænsninger for brug af tekst eller billeder fra andres websteder, når du bruger Google Notesbog. Loven om ophavsret forbyder brug af andres materiale uden tilladelse. Der er dog en del vigtige undtagelser til denne generelle regel. Du kan finde mange nyttige oplysninger om ophavsret og undtagelserne på nettet. Find f.eks. oplysninger i Stanford Universitys Copyright and Fair Use Overview (oversigt over ophavsret og rimelig anvendelse). Hvis du er i tvivl, kan du anmode om tilladelse, bruge værker, der er egnede til genbrug, eller kontakte en advokat.
Vi besvarer meddelelser om påståede krænkelser i henhold til den amerikanske lov om ophavsret (DMCA, Digital Millennium Copyright Act) – (den kan læses på webstedet for den amerikanske instans for ophavsret, http://lcWeb.loc.gov/copyright/) og andre gældende love om immaterielle rettigheder. Vi kan fjerne eller deaktivere adgang til materiale, der hævdes at være krænkende, og/eller opsige abonnenter. Hvis vi fjerner eller deaktiverer adgang på grund af en sådan meddelelse, vil vi forsøge at kontakte brugeren af notesbogen, så vedkommende kan indgive en modpåstand i henhold til paragraf 512(g)(2) og (3) i denne lov. Vi dokumenterer alle meddelelser om påståede krænkelser, som vi reagerer på. Som det er tilfældet med alle juridiske meddelelser, kan en kopi af meddelelsen blive sendt til en eller flere tredjeparter, som muligvis vil offentliggøre den. Se vores DMCA-politik for at få flere oplysninger.