Vi har for nylig offentliggjort, at Notesbog vil blive lukket ned, og at data i Notesbog flyttes til Google Dokumenter. Du får her svar på nogle spørgsmål om denne overflytning. Vi vil muligvis løbende tilføje eller opdatere spørgsmålene.
Det er kun nødvendigt, hvis du vil slette nogle af de data i Notesbog, som du ikke bruger. Når vi starter overflytningen (vi offentliggør snart en helt nøjagtig dato), vil hver Notesbog automatisk blive eksporteret til Google Dokumenter. Vi klarer overflytningen for hver enkelt notesbog, og du behøver ikke selv at gøre noget. Denne eksport fungerer på samme måde som den eksisterende funktion "Export to Docs" (Eksporter til dokumenter) i Notesbog. Formatet for de nye dokumenter vil være det samme, som hvis du manuelt havde eksporteret hver enkelt notesbog til Dokumenter.
Hvis du ved, at der er nogle ældre data i Notesbog, som du ikke vil bruge, kan du slette disse notesbøger inden overflytningen for at undgå at fylde Google Dokumenter op med ting, som du ikke skal bruge. Derudover behøver du ikke at foretage dig noget, før vi har gennemført overflytningen.
Når vi begynder at overføre notesbogsdataene, sættes Google Notesbog i en skrivebeskyttet tilstand og vil forblive sådan i nogle måneder. I denne periode kan du tjekke, at alle dine data er flyttet til Dokumenter.
Når overflytningen er gennemført, vil du kunne se et nyt dokument i Google Dokumenter for hver enkelt notesbog, som du havde i Google Notesbog. Titlerne på disse dokumenter svarer til navnet på den notesbog, som de stammer fra, og dokumenterne vil indeholde dataene fra den oprindelige notesbog, bl.a. etiketter, kommentarer og webadresser.
Selvfølgelig. Funktionen "Export to Docs" (Eksporter til dokumenter) findes i menuen "Tools" (Værktøjer) i www.google.com/notebook. Husk, at du skal eksportere hver enkelt notesbog for sig. Når du har eksporteret en notesbog og tjekket, at den vises i Dokumenter, skal du også sørge for at slette den fra Google Notesbog – ellers vil vi lave endnu en kopi af den på din Google Dokumenter, når vi foretager flytningen.
Vi forventer, at den finder sted inden for den næste måned. Vi opdaterer disse ofte stillede spørgsmål, når vi har en helt nøjagtig dato.
Alle offentlige notesbøger bliver private.
Data i Bogmærker påvirkes ikke. Du vil stadig kunne få adgang til dine bogmærker på bookmarks.google.com. notebook.google.com/bookmarks vil dog ikke længere være tilgængelig.
Teamet fra Google Dokumenter har lavet en side om, hvordan du kommer godt i gang. Du kan finde den her.
I første omgang vil du kunne se de skrivebeskyttede data i Notesbog, så overførslen til Dokumenter kan bekræftes. På længere sigt (formentlig på et tidspunkt i 2012) vil vi slette dataene i Notesbog.
Vi har været glade for Notesbog, men nogle gange er vi nødt til at tage den tunge beslutning at fokusere på produkter og teknologier, som giver brugerne flest fordele i det lange løb. Med alle de mange fantastiske nyheder og forbedringer af Google Dokumenter i de sidste par år mener vi, at det er blevet en god erstatning for Notesbog.