Tilbuddet om kampagnekredit i forbindelse med onlineannoncering er underlagt følgende vilkår og betingelser:

  • Du er kvalificeret til kampagnekredit, hvis du (a) er ny Google Ads-annoncør og har opnået din første annonceeksponering via din første Google Ads-konto højst 14 dage efter tidspunktet for indtastning af kampagnekoden eller (b) er Google Ads-kunde og aktiverer en ny funktion eller et nyt produkt i Google Ads eller genaktiverer en inaktiv konto i henhold til Googles anvisninger på kuponen. Det aktuelle kvalifikationskrav er angivet i det tilbud, du modtager fra Google.
  • Annoncøren bliver debiteret for alle annonceringsomkostninger, som overstiger kampagnekreditten. Annoncøren kan til enhver tid vælge at suspendere sine annoncer, før kampagnekreditbeløbet er opbrugt, hvis vedkommende vil undgå at blive debiteret for yderligere annonceringsomkostninger. Annoncøren bliver ikke underrettet, når kampagnekreditten er opbrugt.
  • Når det påkrævede beløb er brugt, og/eller de påkrævede handlinger er fuldført, kan kreditten typisk ses på faktureringsoversigten på din Google Ads-konto inden for 35 dage, forudsat at alle kvalifikationskrav er opfyldt.
  • Kreditten udløber, 60 dage efter at den er blevet sat ind på din konto, medmindre andet er angivet i de yderligere vilkår og betingelser for det relevante kampagnetilbud. Du kan til enhver tid tjekke din kampagnekreditsaldo og de aktuelle udløbsdatoer på fanen Kampagnetilbud på siden Fakturering på din Google Ads-konto.
  • Tilbuddet gives med forbehold for annoncegodkendelse, gyldig registrering og accept af de generelle vilkår og betingelser for Google Ads-programmet.
  • Kampagnekreditten kan ikke overdrages og må ikke sælges eller indgå i en byttehandel.
  • Google Ireland Limited forbeholder sig retten til at tilbagekalde tilbuddet når som helst og af en hvilken som helst årsag.
  • Annoncøren er selv ansvarlig for kampagnekreditten og må ikke bruge den til betaling af eventuelle afgifter eller andre gebyrer. Annoncørens betaling af eventuelle afgifter eller andre gebyrer medregnes ikke i forbindelse med optjening af kampagnekredit.
  • Tilbuddet er begrænset til én kampagnekredit pr. kunde.
  • Der stilles muligvis krav om, at du skal have brugt et minimumsbeløb på annoncering og betalt det fakturerede beløb, før kampagnekreditten anvendes.
  • Muligheden for at udnytte tilbuddet er muligvis begrænset til de brugere, der benytter faktureringsmuligheden automatiske betalinger.
  • Hvis du opretter din Google Ads-konto i en anden valuta end den, som kampagnekreditten er blevet tildelt i, kan både det faktiske forbrugsbeløb, der stilles krav om, og selve kampagnekreditten være underlagt kursudsving.
  • Tilbuddet er kun gyldigt for kunder med faktureringsadresse i Danmark.
  • Tilbuddet udløber tre måneder efter udstedelsen af det medie, der indeholder din kupon, eller på den udløbsdato, der eventuelt fremgår af kuponen.
  • Brug af denne kupon og/eller kampagnekreditten er ensbetydende med accept af disse vilkår og betingelser. Tilbuddet bortfalder, hvis det er i strid med loven.
  • Vi beklager, at du har været nødt til at læse hele denne juridiske smøre.