Google

iGoogle Bemærkninger om beskyttelse af personlige oplysninger

Juli 2009 version (se ændringer)

Googles politik til beskyttelse af personlige oplysninger beskriver, hvordan vi behandler personlige oplysninger, når du bruger Googles produkter eller tjenester, herunder de oplysninger, der leveres til produkter, som anvender Googles iGoogle-teknologi. Derudover beskriver følgende de af vores fremgangsmåder vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger, som er specifikke for iGoogle.

Personlige oplysninger

  • Du skal have en Google-konto, hvis du vil oprette en personlig iGoogle-startside, som kan åbnes fra enhver computer, der er tilsluttet internettet. Google anmoder dig om at indtaste nogle personlige oplysninger, når du opretter en Google-konto, herunder din e-mail-adresse og en adgangskode, som bruges til at beskytte din konto mod uautoriseret adgang. En Google-konto giver dig adgang til mange af Googles tjenester, der kræver registrering.
  • Du kan også oprette en iGoogle-startside, som kun kan åbnes fra din computer, og hvor indstillingerne er gemt i en cookie.
  • Du kan sende yderligere oplysninger, hvis du ønsker at personliggøre din startside (f.eks. postnummer for at tilpasse din vejrudsigt).
  • Når du bruger iGoogle, registrerer Googles servere automatisk serverlog-oplysninger, som kan indeholde oplysninger om dine indstillinger.

Brug

  • Google lagrer og behandler personlige oplysninger for at vise din personlige Google-startside og andre tjenester. Disse oplysninger lagres i en cookie på din computer og sendes til Google, når du anmoder om siden, hvis du har defineret en side uden tilknyttet Google-konto, eller sendes til Googles servere og lagres på en sikker måde sammen med dine Google-kontooplysninger, hvis du er logget ind på din Google-konto.

Dit valg

  • Du kan til enhver opsige din Google-konto som beskrevet her.
  • Du kan til enhver tid ændre eller slette indstillingerne i din iGoogle-konto, som det er beskrevet i Hjælp til iGoogle. Når du lukker visse afsnit af din personlige startside, som f.eks. Bogmærker, er dine indstillinger stadigvæk gemt og vil dukke op igen, hvis du føjer dette afsnit til din startside igen senere.
  • Du kan slette din cookie, som indeholder dine indstillinger, ved at følge anvisningerne for sletning af cookies i din browser.

Informationsdeling

  • De fleste iGoogle-gadgets og temaer leveres af tredjepart og ikke Google, der kan modtage og behandle dine krav og foretrukne indstillinger til den pågældende gadget eller tema til gennemførelsen af tjenesten. I nogle tilfælde kan andre oplysninger, herunder en eller flere af dine Google-cookies, også teknisk være tilgængelige for tredjeparten, selvom det for tredjeparter ved kontrakt er forbudt at anvende dine Google-cookies eller andre oplysninger, som ikke vedrører den gadget eller det tema, de leverer. Disse tredjeparters anvendelse af dine oplysninger er ikke underlagt denne politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Gadgets og temaer, der er leveret af Google, er mærket med et "By Google"-logo i gadgetbiblioteket.
  • Nogle iGoogle-gadgets giver dig mulighed for at dele oplysninger, opdateringer og aktiviteter med dine venner. Disse sociale gadgets er mærket med et social-ikon. Du kan kontrollere, hvilke oplysninger disse gadgets deler med dine venner, ved at følge disse anvisninger i Hjælp til Google.
  • Vi deler i nogle tilfælde samlede statistikker om anvendelsen af iGoogle med vores forretningspartnere. Vi deler ikke personlige identifikationsoplysninger med disse parter eller andre tredjeparter uden dit samtykke. Dette gælder dog ikke i de helt særlige situationer, der er beskrevet i Googles politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Flere oplysninger

Google overholder de amerikanske Safe Harbor-principper om beskyttelse af personlige oplysninger. Du kan få flere oplysninger om Safe Harbor-systemet eller vores registrering på webstedet for Department of Commerce.

Du finder yderligere oplysninger om vores fremgangsmåder vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger ved at se den komplette politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du har spørgsmål om produktet eller din konto, bedes du besøge Hjælp til Google.