En Street View-bil vises frem hos Google
Da vi startede Street View som et eksperiment, pakkede vi masser af computere bag i en SUV, satte kameraer, lasere og en GPS-enhed ovenpå, og kørte rundt og tog vores første billeder. Siden Street View blev lanceret for fem byer i USA i maj 2007, har vi udvidet vores 360-graders panoramiske visninger, så de nu inkluderer placeringer på alle syv kontinenter.
Vi flyttede herefter over i en varevogn i en kort periode, før vi skiftede til en flåde af biler, som gjorde det muligt for os at udvide projektet i USA og resten af verden. Vi gik fra at have en række computere til én lille computer pr. bil, og gik herefter i gang med at forfine vores kamerasystem, så det kunne tage panoramiske billeder i højere opløsning.
Efter mange justeringer af bilens og kameraets teknologi har den nyeste bil nu 15 linser, der tager billeder i 360 grader. Den har også bevægelsessensorer, der sporer dens placering, en harddisk til lagring af data, en lille computer, der kører systemet og lasere, der indsamler 3D-data for at bestemme afstandene i Street View-billederne.
Dan Ratner cykler på vores trehjulet cykel i nærheden af Googleplex-bygningen.
Vi har besøgt nogle smukke steder rundt omkring i verden med Street View-bilen, men nogle af de mest interessante og sjove steder kan ikke nås med bil. En dag, da vores tekniker Dan Ratner kørte på sin mountainbike, indså han, at han kunne udforske nye steder ved at kombinere sin yndlingshobby med Street View. Han satte sig for at bygge et cykelbaseret kamerasystem. Det har resulteret i, at vi nu kan bruge vores trehjulet cykel i parker og på stier, universitetsområder og endda stadioner.
Snescooteren i Whistler
Da vi havde brugt vores trehjulet cykel på alle disse interessante steder, tænkte vi over, hvor vi ellers kunne tage hen og fik den idé, at vi kunne montere vores Street View-udstyr på en snescooter. På typisk Google-facon, gjorde vi det hen over et par weekender. Vi brugte nogle træbjælker, gaffatape og ekstra harddiske, der blev viklet ind i skijakker for at kunne klare sig i frostgrader. Heldigvis var folkene på Whistler Blackcomb lige så entusiastiske, så nu kan du udforske Whistler i Street View.
Dan Ratner og Matt Williams på Van Gogh-museet i Amsterdam
Da en gruppe kunstinteresserede Google-ansatte ville bruge Street View-teknologien på museer rundt omkring i verden var vi nødt til at udvikle et system, som nemt kunne gå igennem museernes døråbninger og navigeres rundt om skulpturer. Vi arbejdede på at montere alt udstyret i en endnu mindre ramme, en rullevogn med kælenavnet Trolley, og indsamlede billederne, som du kan udforske i Google Maps.